Grønland smelter. Og det går hurtigt.
Faktisk smelter Indlandsisen i dag 7 gange hurtigere, end den gjorde i 90'erne.
3.800 milliarder ton is er smeltet fra Grønlands indlandsis siden 1992, og det har fået havniveauet på hele kloden til at stige med over 1 centimeter.
Sådan lyder konklusionen i et nyt kæmpestudie i Nature med over 80 forfattere, hvor forskere over hele verden har samarbejdet om at måle Indlandsisens afsmeltning ved hjælp af satellitter.
Derfor kan du i mange medier læse om forskere, der med god grund advarer om den hurtige afsmeltning.
Men zoomer man ind på udviklingen siden år 2012, er der forsigtig optimisme at spore blandt de forskere, Videnskab.dk har talt med.
»Det går hurtigt med afsmeltningen, men tallene viser faktisk, at det ikke bliver værre år for år. Der er endda sket en lille nedbremsning på det seneste. Det giver håb og motivation,« siger William Colgan, der er seniorforsker på GEUS og en af de mange forskere, der har deltaget i det nye studie.
LÆS OGSÅ: Afsmeltningen af Arktis er tredoblet: 7,7 mia. badekar kunne fyldes hver dag
Afsmeltningen var på sit højeste i 2012
Studiet er lavet af det verdensomspændende samarbejde IMBIE, der støttes af rumagenturerne NASA og ESA.
Forskere verden over har bidraget med data om Indlandsisen, som stammer fra blandt andet lasermålinger fra satellitter og satellitfotos over en årrække på næsten 30 år.
En anden af de forskere, der har bidraget, er Shfaqat Abbas Khan, der er professor på DTU Space i Kongens Lyngby nord for København.
Han fortæller, at afsmeltningen af Indlandsisen steg støt fra 1992 og frem, men nåede sit højeste i sommeren 2012. Dengang troede forskerne, at udviklingen ville fortsætte, men:
»Det toppede i 2012. Det var et rekordvarmt år, men det tyder på, at det vejrmæssigt var meget unikt, når man kigger på en længere periode. Når vi måler med satellitter år efter år kan vi se, om det er en tendens, der ser ud til at fortsætte, eller om det heldigvis er en usædvanlig vejrmæssig variation,« siger han.
LÆS OGSÅ: Bliver »vildere og vildere«: Indlandsisen smelter 6 gange hurtigere end i 80'erne
Indlandsisen smelter stadig meget hurtigere end i 90’erne
I år 2012 alene smeltede omkring 335 milliarder ton indlandsis, men mellem 2013 og 2017 faldt det til 217 milliarder ton om året.
Og i det seneste år i studiet, 2018, mistede Indlandsisen omkring 111 milliarder ton.
»Det er stadig væsentligt mere end før årtusindskiftet, men det tyder på, at vi ikke er ombord på en løbsk rutsjebane,« siger William Colgan.
Det betyder, at kurven er dykket til en lille anelse under det internationale klimapanel IPCC’s såkaldte ‘værste’ forudsigelser for Indlandsisen. Men det er stadig ikke helt godt:
»IPCC har lavet tre forskellige fremskrivninger for havniveaustigninger alt efter, hvor hurtigt Indlandsisen smelter. Vi befinder os stadig tættest på den højeste, som man kan kalde ‘worst case scenario,’« siger Shfaqat Abbas Khan.
LÆS OGSÅ: Arktis smelter: Over 100.000 år gamle planter dukker frem under isen
Forsker: Utroligt grundigt studie
Det er ikke kun forskerne bag studiet, der ser på de nye resultater med forsigtig optimisme.
»Isen smelter hurtigt, og det er alvorligt, men den smelter faktisk ikke helt lige så hurtigt, som tidligere frygtet. Det tyder på, at udviklingen ikke sker eksponentielt, og at vi kan nå at have en indflydelse på, hvor hurtigt det går,« siger Aslak Grinsted, der er lektor ved Is, Klima og Geofysik på Københavns Universitet. Han har ikke medvirket i studiet, men har læst det igennem for Videnskab.dk.
Aslak Grinsted er desuden meget imponeret over grundigheden i det nye studie.
»Der er mange måder at estimere tabet af indlandsis på, men de er allesammen repræsenteret i studiet her. Det er tre mål, som er temmelig uafhængige, og som er enige. Det får studiet til at stå meget stærkt,« siger han.
Du kan læse mere om de tre metoder i boksen under artiklen.
LÆS OGSÅ: Grønlands indlandsis smeltede for 400.000 år siden
Vi er stadig på vej mod oversvømmelser
Selvom der er sket en lille nedbremsning i forhold til de vådeste år for Indlandsisen, smelter den stadig hurtigt, og det er alvorligt, fastslår forskerne.
»Studiet dokumenterer en stigning i havniveauet på 1 centimeter over 30 år. Men hvis det fortsætter i nuværende tempo kommer vi til at se en stigning på yderligere 20 centimeter i år 2100 fra Grønland alene,« siger William Colgan.
I alt lyder IPCC’s beregninger på, at cirka 400 millioner mennesker vil være udsatte for voldsomme årlige oversvømmelser frem mod 2100, når alle vandstandsstigninger, udover dem fra Grønland, medregnes.
»Jeg håber, at moralen i den her historie er en god motivation for at gribe til handling. Hvis vi vil mindske klimaændringerne, så er vi nødt til at reducere udledningen af drivhusgasser i atmosfæren,« slutter William Colgan.
LÆS OGSÅ: IPCC: Ny rapport dokumenterer klimatrusler
LÆS OGSÅ: Værste scenarie i ny klimarapport er overhalet af virkeligheden
\ Manglende is giver mindre tyngdekraft
De tre metoder, som Aslak Grinsted omtaler, er:
- Altimetri: Højdemåling af islaget.
- Gravimetri: Måling af tyngdekraften omkring Indlandsisen, og
- Input-Output-metoden, der sammenholder snefald, afsmeltning og is som flyder ud i havet.
Shfaqat Abbas Khan og hans kolleger fra DTU Space har blandt andet været med til at bidrage til højdemålingerne af Indlandsisen.
»Det foregår ved, at man bruger en radar eller laser på en satellit til at sende signaler mod Indlandsisen. De signaler, man får tilbage kan så afsløre, hvor tyk den er,« siger han.
Gravimetri er til gengæld en målemetode, der gør brug af den øgede tyngdekraft, som en stor masse, såsom Indlandsisen, udgør.
Her udnytter forskerne, at vi har flere satelitter i kredsløb om Jorden, og at vi kender afstanden mellem dem.
»Når to satellitter flyver henover indlandisen kort efter hinanden, kan man se, at der sker en lille forskydning mellem dem, når den forreste er over Indlandsisen. Det sker, fordi tyngden fra Indlandsisen trækker i satelitten. Den forskydning bliver mindre, når isen smelter, og på den måde kan man følge udviklingen,« forklarer Shfaqat Abbas Khan.
William Colgan og hans kollegaer på GEUS har derimod været med at til samle data om nedbør og afsmeltning til havet.
»Her måler vi, hvor meget nyt snefald der kommer og sammenligner ved hjælp af satellitbilleder med, hvor meget der brækker af og flyder ud i havet som isbjerge,« siger han.
