Global opvarmning: Skal vi droppe de værste forudsigelser?
Det er ikke længere sandsynligt, at temperaturen stiger så meget som frygtet, mener to klimaforskere. »Men det er umodent at tro, at de har ret,« siger professor. 
klimaforandringer global opvarmning co2 klimapanel klimaforskere klimamodeller klimafølsomhed

Uanset om temperaturen stiger 3 eller 5 grader, kommer verden til at forandre sig grundlæggende, er klimaforskerne enige om. (Foto: Shutterstock)

Uanset om temperaturen stiger 3 eller 5 grader, kommer verden til at forandre sig grundlæggende, er klimaforskerne enige om. (Foto: Shutterstock)

Temperaturen risikerer at stige med 3-6 grader celcius inden år 2100, hvis vi fortsætter med at udlede mere og mere CO2, lyder et såkaldt worst case-scenarie fra FN’s klimapanel IPCC.

Men det scenarie er blevet meget usandsynligt, mener to klimaforskere, Zeke Hausfather, der er direktør for forskningscentret Breakthrough Institute i USA, og Glen P. Peters, der er forskningsleder på Center for International Klimaforskning (CICERO) i Norge. 

For verden er begyndt at bevæge sig i den rigtige retning: Den grønne omstilling er så småt i gang. Priserne på vedvarende energi falder, og intet tyder på, at CO2 udledningen fra fossile brændsler vil stige markant fremover, som er forudsætningen i IPPC's værste scenarie, skriver de to i et indlæg bragt i det videnskabelige tidsskrift Nature. 

Det mest sandsynlige er derfor, at temperaturen stiger 3 grader, og at klimapanelets worst case-scenarie er urealistisk, mener de.

Medier jubler

I flere medier bliver Zeke Hausfather og Glen P. Peters optimistiske kommentar ophøjet til sandhed. 

Britiske BBC skriver i en artikel, at klimapanelets værste scenarie for klimaet er »overordentligt usandsynligt,« og herhjemme jubler Berlingske Tidende: 

»Her er årets bedste nyhed: Klimadommedag er aflyst,« står der i avisen på baggrund af de to forskeres indlæg. BT stemmer i med artiklen: »Forskere aflyser værst tænkelige klimascenarie.«

»Basalt set er det bare et debatindlæg«

Men vent lige med at melde dig ind i jubelkoret: Der er desværre ingen dokumentation for, at klimapanelets worst case-scenarie virkelig er så usandsynligt, som de to forskere vurderer. 

Zeke Hausfather og Glen P. Peters indlæg er godt nok bragt i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Men det er ikke en videnskabelig artikel. Det er derimod en kommentar. 

»Basalt set er det bare et debatindlæg,« skriver en anden klimaforsker Michael E. Mann, der er direktør for Forskningscenter for Jordens Systemer ved Pennsylvania State University i USA, på sin blog

I modsætning til videnskabelige artikler er kommentarer ikke fagfællebedømte beskrivelser af forskningsresultater og metoder. 

»Det skal man være opmærksom på, hvis man tror, at indlægget vælter den eksisterende videnskab. Det gør det ikke,« skriver Michael E. Mann. 

LÆS OGSÅ: Filosof: Benægtelse af klimavidenskab hører ikke hjemme i landsdækkende medier

Verden har udviklet sig

FN’s klimapanel har på baggrund af den samlede viden om klimaet opstillet fire forskellige scenarier for, hvor meget den globale gennemsnitstemperatur kommer til at stige, afhængigt af hvordan verden udvikler sig, og hvilken politik der bliver ført. 

I det værste af de fire scenarier fortsætter verdens befolkning med brænde mere og mere olie og kul af. Hvis det sker, risikerer temperaturen at stige, så der er 3-6 grader varmere i år 2100 end før industrialiseringen, viser klimapanelets beregninger fra 2005. 

Stort tema i gang


I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Hvad siger videnskaben?

Du kan få gode råd til at redde verden i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan debattere måder at redde verden på.

Zeke Hausfather og Glen P. Peters mener ikke, at det scenarie er realistisk, fordi verden har udviklet sig siden 2005. Derfor bør det ikke ligge til grund for den politik, der bliver ført på klimaområdet, argumenterer de. 

I kommentarartiklen i Nature deler de deres holdning med andre videnskabsfolk. 

Indlægget bidrager til en løbende debat

Det er helt normalt, at forskere på den måde debatterer i videnskabelige tidsskrifter, siger den danske klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor i geofysik på Niels Bohr Institutet i København og medforfatter på IPCC’s kommende klimarapport.

»Debatten om, hvordan man bedst opstiller forskellige scenarier for, hvordan klimaet udvikler sig fremover, er meget relevant. Hvordan opstiller man det mest realistiske scenarie for, hvad fremtiden byder på? Det er det, diskussionen går ud på,« siger Jens Hesselberg Christensen til Videnskab.dk. 

»Siden den sidste IPCC-rapport fra 2018 er der så småt begyndt at ske nogle ting med den grønne omstilling. Det er relevant at se på, hvordan det påvirker scenarierne. Men det er umodent at tro, at nu har de to forskere ret, fordi de fremsætter et synspunkt, som de gerne vil diskutere,« tilføjer han.

Ingen kan forudse fremtiden

Klimapanelets scenarier for, hvordan klimaet udvikler sig, er baseret på beregninger i de såkaldte klimamodeller. Modellerne er udviklet på baggrund af den samlede, fagfællebedømte klimavidenskab. 

Forskerne fodrer modellerne med data om alle mulige faktorer, der kan påvirke klimaet. På den måde regner de sig frem til, hvordan klimaet kommer til at udvikle sig i fremtiden, hvis verden går i den ene eller den anden retning.

Scenarierne kan løbende blive justeret, efterhånden som der kommer ny viden, eller hvis politikere træffer beslutninger, der påvirker beregningerne. 

Generelt er der dog stor usikkerhed forbundet med modellerens forudsigelser, primært fordi forskerne stadig er usikre på, præcis hvor følsomt klimaet er overfor CO2 - de kalder det klimafølsomhed.

Forskerne er sikre på, at temperaturene stiger, og at menneskers CO2-udledning bidrager til opvarmningen. Men de ved ikke præcis hvor meget. 

Derfor arbejder de med såkaldte usikkerhedsmargener, når de opstiller scenarier for fremtidens klima, forklarer Jens Hesselberg Christensen. 

»Selv hvis vi vidste, hvor høj koncentrationen af drivhusgasser fremover kommer til at være i atmosfæren, betyder det ikke, at vi ved, præcis hvor meget temperaturen kommer til at stige. Det eneste, jeg tør sige med sikkerhed, er, at temperaturen kommer til at stige mellem 1,5 og 4 grader indenfor de næste 100 år, hvis mængden af CO2 i atmosfæren fordobles.«

I 2016 blev forskning i klimafølsomhed belønnet med Videnskab.dk's pris for årets bedste forskningsresultat - læs om forskningen her. 

LÆS OGSÅ: Sådan er klimamodeller skruet sammen

Klimafølsomhed er en joker

Zeke Hausfather og Glen P. Peters understreger da også i deres kommentar i Nature, at de vurderer 3 grader som det mest sandsynlige scenarium, men de udelukker ikke, at temperaturen kan komme til at stige endnu mere. 

Til BBC siger Zeke Hausfather:

»Jeg tror ikke, vi kan udelukke en verden på fire grader eller mere, fordi der er usikkerhed om klimafølsomheden og usikkerhed med hensyn til feedbackreaktioner fra kulstofcyklussen.« 

»Selv i et scenarium, hvor der bliver udledt mindre CO2, er der stadig risiko for højere vandstigninger og større effekter af opvarmningen, hvis klimafølsomheden viser sig at være i den høje ende,« fortsætter han.

Afledte effekter spiller ind

Trods videnskabelige diskussioner om det mest sandsynlige scenarium for fremtiden, er klimaforskerne overordnet set enige om, at der skal en massiv indsats til, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at holde temperaturstigningen under 1,5 grad.  

»Selv om vi både laver grøn omstilling for fuld skrue og bliver emissionsneutrale i 2050, kan vi stadig risikere, at vi ikke klarer at holde os under 1,5 grad,« siger Jens Hesselberg Christensen.

1,5 grad er et kritisk tal: Når den globale gennemsnitstemperatur stiger mere end 1,5 grad, målt i forhold til temperaturen før industrialiseringen, kommer opvarmningen til at påvirke forskellige fysiske systemer på en måde, så temperaturstigningen kan komme til at accelerere. 

For eksempel er der risiko for, at den sibiriske permafrost for alvor begynder at smelte ved 2 graders stigning. 

Under permafrosten ligger store mængder af drivhusgassen metan. Hvis metanen siver op i atmosfæren, vil det på sigt kunne bidrage til yderligere opvarmning af Jorden. 

En afledt effekt den globale opvarmning kan også være voldsommere skovbrande som følge af tørke. Skovbrandene udleder CO2, som medfører, at Jorden varmes endnu mere op.   

Opvarmningen vil forandre Jorden og give menneskeheden en række udfordringer. 

»Jorden går ikke under, og menneskearten uddør ikke. Men der vil være mange ting, som ikke vil ligne det, vi kender i dag, og der vil være mange steder, hvor det bliver svært at opretholde den form for liv, vi har i dag,« siger Jens Hesselbjerg. 

LÆS OGSÅ: Lækket FN-rapport: Klimaet løber løbsk allerede ved 1,5 grads stigning

3 grader er også alvorligt

Zeke Hausfather og Glen P. Peters er helt enige. I deres indlæg i Nature skriver de også om afledte effekter og klimafølsomhed. Og de understreger, at temperaturen sagtens kan komme til at stige mere end de 3 grader, som de opfatter som mest sandsynligt. 

Selv hvis vi holder os på en 3 graders stigning, har det alvorlige konsekvenser, påpeger de. 

»Ved en 3 graders opvarmning får du en verden, hvor koralrevene stort set vil være udslettede, du får en verden, hvor der - kombineret med skovrydning - vil være en reel risiko for, at Amazonas-regnskoven på lang sigt vil blive forandret til et økosystem, der ligner savannens,« siger Zeke Hausfather til BBC.

Så altså: Selv om Zeke Hausfather og Glen P. Peters i en kommentar i Nature sætter spørgsmålstegn ved, om klimapanelets worst case-scenarie på op til 6 graders stigning er sandsynligt, er de ikke uenige i panelets overordnede konklusion:

Den globale opvarmning er en realitet, og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke gør, hvad vi kan for at begrænse den.

Forskernes diskussioner om, hvilken temperaturstigning der er mest sandsynlig, kommer sandsynligvis til at fortsætte. 

Hvis du har idéer til den grønne omstilling eller gerne vil debattere, hvordan vi begrænser den globale opvarmning, kan du melde dig ind i Videnskab.dk's facebookgruppe Red Verden. I gruppen, som i skrivende stund har 4.800 medlemmer, er der konstant livlige og konstruktive diskussioner om verdens fremtid.

LÆS OGSÅ: Sådan ved forskerne, at klimaet er under forandring

LÆS OGSÅ: Optøet permafrost en langt større kilde til drivhusgas end antaget

LÆS OGSÅ: Der er kæmpe forskel på, om temperaturen stiger med 1,5 eller 2 grader

LÆS OGSÅ: Vil klimaforandringerne gøre det af med menneskeheden?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om de farvestrålende ravfossiler med insekter fra Kridttiden, indlejret i gyldent harpiks, der størknede for 99 millioner år siden.