Ny fiskeart med kæmpeøje opdaget i Grønland

En lille, aflang fisk - med et meget stort øje - er blevet hevet op af dybet ud for Sydøstgrønlands kyst.

Fisken er blevet hovedperson i en ny undersøgelse, som konkluderer, at der er tale om en ny og hidtil ukendt art.

»Normalt betragter vi havområderne umiddelbart tæt på Grønland som relativt veludforskede. Men fundet er et eksempel på, at der stadig er meget, vi ikke ved om, hvad der gemmer sig i de dybere områder i Nordatlanten,« fortæller biologen Jan Yde Poulsen fra Grønlands Naturinstitut.

Han har givet den nyfundne fiskeart det latinske navn Nansenia boreacrassicauda – eller på dansk 'nordlig tykhalet blyantsmelt'.

»Den har et kæmpestort øje«

På Københavns Universitet er fiskeforsker Peter Rask Møller begejstret for det nye fund.

»Det er en virkelig interessant opdagelse. Jeg er fuldstændig enig i, at der er tale om en ny art. Det ser meget overbevisende ud,« siger lektor Peter Rask Møller, som forsker i fisk ved Zoologisk Museum på Københavns Universitet.

Forskerne mener, at den nye fiskeart først er blevet opdaget nu, fordi den er sjælden og lever i vandmasser, hvor der normalt ikke fiskes så ofte. Samtidig er den undseelig af størrelse: Jan Yde Poulsen mener ikke, den bliver meget større end op til omkring 30 centimeter.

»Den har et kæmpestort øje, som fylder næsten halvdelen af hovedlængden. Det har den sandsynligvis, fordi den lever af at jage i de øverste og lidt dybere vandmasser, hvor der ikke nødvendigvis er så meget lys. I de vandmasser bliver der ikke så tit fisket langt ude i Atlanten,« fortæller Jan Yde Poulsen og tilføjer:

»Samtidig kan den sandsynligvis svømme meget hurtigt, så det er nok også derfor, den er en sjælden fangst.«

Klimaændringer får tit skylden for nye arts-fund

Lektor Peter Rask Møller anslår, at det i øjeblikket kun sker cirka hvert femte år, at forskere finder nye, ukendte fiskearter i havet omkring Grønland.

Derimod opdages der langt oftere 'nye', kendte arter i Nordatlanten – forstået på den måde, at arter, som kendes fra sydligere egne, pludselig også bliver fundet omkring Grønland.

»Der er en tendens til altid at skyde skylden på stigende temperaturer, når sydlige arter bliver opdaget ved Grønland. Men fundet af en helt ny fiskeart er et godt eksempel på, at det ikke altid handler om klimaforandringer. Det handler også om, at vores viden om, hvilke arter, der allerede lever i Nordatlanten, ikke er god nok,« siger Jan Yde Poulsen.

Kæmpetun og makrel er rykket nordpå

På den måde mener Jan Yde Poulsen ikke nødvendigvis, at nye fund af fiskearter sydfra er et udtryk for, at havtemperaturerne stiger; det kan lige så vel handle om, at forskere blot gør en ekstra indsats for at kortlægge, hvilke arter der allerede lever i de grønlandske farvande. Peter Rask Møller er enig:

»Der bliver hele tiden opdaget fiskearter, som man ikke før har set, i Grønland. Man skal holde tungen lige i munden, når man afgør, hvorfor de nye arter bliver opdaget. Det skyldes både, at klimaet ændrer sig, men også at forskerne får undersøgt den fauna, som allerede er der, ordentligt,« fortæller Peter Rask Møller, som ikke har været med til opdagelsen af den nye fiskeart.

Begge forskere påpeger dog, at undersøgelser har vist, at stigende havtemperaturer i havene omkring Grønland eksempelvis har lokket både tun og makrel nordpå.

Indtil for få år siden var der hverken tun eller makrel omkring Grønland – nu er makrelfiskeriet ifølge regeringen Naalakkersuisut blevet Grønlands største fiskeri, hvad angår mængde.

(Læs mere i artiklen Mysteriet om kæmpetunen, som forsvandt fra Danmark: Er den på vej igen?)

Sådan blev den nye art fanget

Der kendes i forvejen næsten 300 fiskearter i de grønlandske farvande, og den nyeste fiskeart på listen blev hevet op af havet under et togt med det grønlandske forskerskib R/V Pâmiut.

»Vi var ude for at undersøge bestanden af hellefisk, da vi fik den med op som bifangst. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at der var tale om en ny art,« fortæller Jan Yde Poulsen om togtet i september 2008.

Da han kom hjem fra togtet, puttede Jan Yde Poulsen den lille fisk ind under mikroskopet for at finde ud af, hvilken art der var tale om. Det viste sig, at fisken havde træk, som ikke mindede om andre arter af blyantsmelt.

Jan Yde Poulsen bestilte derfor eksemplarer af lignende fisk hjem fra samlinger i både Spanien, Tyskland, Japan og Australien for at tjekke om der vitterligt var tale om en ny art.

»Det viste sig, at der på Zoologisk Museum i Hamburg har ligget fem eksemplarer af den samme fisk siden 1982. Men man havde ikke opdaget, at der var tale om en ny art. De var bare blevet fejl-identificeret som en anden, kendt art,« fortæller Jan Yde Poulsen.

Sådan fik fisken sit navn

Da det stod endelig klart, at Jan Yde Poulsen havde fundet en ukendt art, skulle den have et navn. Her fulgte han – ligesom alle andre forskere – den opskrift, som den svenske forsker Carl von Linné nedfældede i 1700-tallet:

• Første del af det latinske navn beskriver dyrets slægt – i dette tilfælde slægten Nansenia, som på dansk populært kaldes for blyantsmelt.
  
• Anden del af det latinske navn kan forskeren frit vælge – i dette tilfælde har Jan Yde Poulsen valgt boreacrassicauda. ’Boreas’ betyder ‘subarktisk’ eller ’nordlig’ på latin, ‘crassus’ betyder tyk og ’cauda’ betyder hale. I den videnskabelige artikel foreslår han samtidig, at arten får det ’almindelige’ navn nordlig tykhalet blyantsmelt.

Når du nu helt frit har kunnet vælge, hvad sidste del af fiskens navn skulle være, hvorfor har du så ikke opkaldt den efter dig selv?

»Ha ha. Det gør man bare ikke. Det ville være ekstremt narcissistisk. Man kunne sikkert godt gøre det, men det ville være ildeset,« siger Jan Yde Poulsen og tilføjer:

»Artsnavne skal jo gerne passe til karakterer og sige noget om, hvordan organismerne ser ud – gerne navne, der adskiller dem fra andre arter, der minder om dem. Den dimension af taksonomi mister man desværre, når man begynder at opkalde organismer efter irrelevante ting som personer, skibe, ting og så videre.«

Han har beskrevet fundet af den nye fisk i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift Zootaxa.