Hvem eller hvad kunne hindre den frygtindgydende type, som tilhører Bunestegos-slægten, i at vandre over store afstande på superkontinentet Pangea.
For cirka 250-300 millioner år siden var størstedelen af verdens landmasser samlet, men efterhånde som millioner af år gik, gled de fra hinanden og blev til verdensdelene, som vi kender dem i dag.
I tidsperioden Perm spredte en række dyrearter sig over de sammenhængende landmasser, noget som senere er dokumenteret gennem fossilfund i flere verdensdele.
Knoppet øgle var glad for ørkenen
Men det ser ikke ud til at være tilfældet med den nyopdagede ko-store fyr fra den nordlige del af afrikanske Niger, med tykt panser og store knopgevækster på hovedet.
I et nyt studie i Journal of Vertebrate Paleontology mener forskerne, at denne type pareiasaur kun levede i nogle ørkenområder i det centrale Pangea.
Der var der sikkert et helt særegent dyreliv bestående af nogle andre reptiler, planter og amfibier.
Isolation gav særlige træk
Der fandtes hverken indhegninger eller andre konstruerede barrierer at forcere.
Svaret på, hvorfor reptiler valgte at blive på samme sted, selvom de nok kunne have tilbagelagt ganske store afstande, har at gøre med lokale klimavariationer, mener forskerne.
Geologiske data viser for eksempel, at visse dele af det centrale Pangea var ekstremt tørt, noget som ikke gjorde det særligt fristende for andre at komme på besøg.
Trangen til at udforske fjerntliggende områder blev også dæmpet hos både kobæstet og andre fastboende.
Netop på grund af en lang periode i isolation, har det forhistoriske reptil fra Bunostegos-slægten udviklet distinkte træk.
Ørkenområdet er ukendt for forskerne
Meget af det som udgjorde det centrale Pangea er fortsat upløjet mark for forskerne.
Palæontologerne bag studiet mener, at det er vigtigt at grave videre i områder, som det nordlige Niger, for at afdække et mere komplet billede af dette økosystem i Perm-tiden.
Uden for sådanne områder viser fossilfund imidlertid, at det var temmelig almindeligt, at reptiler og andre dyr bevægede sig over større områder.
Palæontolog Gabe Bever, som ikke har deltaget i arbejdet med det nye studie, mener forskning i de mindre kendte områder er vigtig.
»Vores forståelse af Perm og masseudryddelsen, som satte en stopper for denne tid, afhænger af flere fossilfund, som dette smukke, bizarre, vi har her,« siger han i en pressemeddelelse.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
