Ny teori: Mammutten udslettede sig selv gennem indavl

Et væld af teorier har vakt heftig debat om, hvorfor den uldhårede mammut (Mammuthus primigenius) uddøde og forsvandt fra Jordens overflade.

En af de mest vedvarende teorier peger på, at klimaforandringer var skyld i dens forsvinden, mens en anden teori for nylig udpegede manglen på føde som hovedårsag til artens uddøen.

Nu kan et stort internationalt forskerhold fremlægge helt nye resultater, der kommer dødsårsagen endnu nærmere. Det skriver ScienceNordic.

Forskerne har sekventeret de to første komplette mammut-genomer nogensinde. Resultaterne viser, at to flaskehalse i mamutternes historie har forårsaget, at bestanddelen af uvisse årsager er faldet drastisk.

Første gang var for omkring 250.000 år siden, og anden gang går cirka 12.000 år tilbage - ved istidens slutning.

De tilbageværende mammutter, efter det sidste styrtdyk, har kun haft adgang til en sparsom genpulje, der på grund af indavl hele tiden er stagneret. Det har med stor sandsynlighed medført, at arten langsomt, men sikkert, er gået til grunde.

»Vi har fundet ud af, at genomet fra en af verdens sidste mammutter viser lav genetisk variation, hvilket tyder på indavl. Sandsynligvis på grund af det lave antal mammutter, der formåede at overleve på Wrangel Island de sidste 5.000 år af artens eksistens,« siger den svenske forsker Love Dalén, der er hovedforfatter til studiet, og som til dagligt arbejder for the Swedish Museum of Natural History i Stockholm.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

DNA fra mammuttand giver ny indsigt

De to genomer stammer fra to forskellige mammutter, der levede 40.000 år forskudt fra hinanden. Det ene mammut-genom, som det internationale forskerhold har undersøgt, stammer fra en 45.000 år gammel mammut fra Sibirien. På det tidspunkt var mammutterne udbredt i store dele af både Europa og Asien.

Den anden undersøgelse bygger på DNA'et fra en kun 4.300 år gammel mammuttand, der er fundet på den russiske ø Wrangel Island, hvor kæmpe-dyret drog sit sidste åndedrag og uddøde. DNA'et fra tanden har givet forskerne en unik indsigt i dyrets historie.

»Så vidt vi ved, er det her det første komplette genom fra istidens uddøde megafauna, der udgør de pattedyr, der forsvandt, da den sidste istid sluttede,« siger Love Dalén.

Det er også første gang, at forskningen kan afsløre, at manglen på genetisk diversitet hos de sidst overlevende mammutter, peger på indavl som årsag til uddøen. Her har sammenligningen af det tidlige og sene genom været nøglen til opklaring.

»Vi har sammenlignet de to genomsekvenser og kigget på niveauerne af genetisk variation mellem dem. Vi fandt, at den yngre mammut havde en meget mindre variation, og i virkeligheden var der nogle områder af genomet uden variation overhovedet. Det er stærke beviser for indavl blandt en lille gruppe af mammutter,« forklarer forskningslederen af undersøgelsen Dr. Eleftheria Palkopoulou fra Swedish Museum of Natural History.

Overraskende lav population

Mammutter fra Sibirien og Wrangel Island har før været genstand for forskning. Tidligere studier har blandt andet kigget på mammutternes mitokondrie-DNA, men de har ikke haft nok genetisk data til rent faktisk at teste for tegn på indavl.

I 2012 kunne Love Dalén og kollegaer ikke finde stærke nok beviser til at pege på indavl som dødsårsag. Før de nye studier blev påbegyndt, troede de ikke, at bestanddelen af mammutter på Wrangel Island var så lav.

»Vi troede, at bestanddelen, som havde overlevet på øen, var stor nok til at opretholde den genetiske mangfoldighed. Nu, med dette komplette genom, kan vi se, at det var den ikke. Faktisk ser det ud til, at populationen svævede lige på grænsen af, hvad der er genetisk bæredygtigt,« siger han.

Love Dalén forklarer, at en effektiv populationsstørrelse bør ligge på omkring 500 for at bibeholde genetisk diversitet, men den nye forskning viser, at den hos de sidste mammutter kun lå på cirka 330.

Yderligere forskning er nødvendigt

Det er svært at vide, hvad dette tab i genetisk diversitet har medført, og hvordan mammutterne har lidt.

Forskningsleder Dr. Palkopoulou har en formodning om, at mammutterne, på grund af det svækkede genetiske materiale, er begyndt at dø i så ung alder, at de ikke har været gamle nok til at parre og formere sig.

På nuværende tidspunkt er der dog ingen direkte beviser for symptomer på genetiske defekter i den unge mammuts genom. Desuden er det svært at vide, hvor hurtigt de to store biologiske forandringer, hvor mammutbestanddelen faldt drastisk, fandt sted.

Forskerne Dalén og Palkopoulou planlægger derfor at fortsætte forskningen på området.