Man ved ikke, hvordan livet er opstået, men stoffet blåsyre, også kaldet hydrogencyanid, kan måske indeholde nogle af svarene. Det har nemlig i laboratorieforsøg skabt nogle af de molekyler, som alt levende er opbygget af - aminosyrer.
Desværre er det en langvarig proces at studere blåsyre. Stoffet reagerer nemlig kraftigt under kemiske analyser, og det har indtil nu været vanskeligt at holde styr på de mange molekyler, som blåsyren skaber under kemiske reaktioner.
Det var kemiker Martin Hanczyc træt af, og derfor gik han sammen med datalog Daniel Merkle om at lave en computermodel, der kunne måle de mange molekyler på én gang.
»Førhen tog det måneder at analysere de kemiske processer af blåsyre i laboratoriet, fordi man var nødt til at kigge efter enkelte molekyler ad gangen. Nu kan vi bruge computermodellerne til at regne alle processerne ud i løbet af timer,« siger Martin Hanczyc, der er kemiker ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.
Metoden skal de to forskere fra SDU i dag, torsdag d. 5 september, fortælle om på en stor konference om kunstigt liv i Italien kaldet ECAL 2013.
Blåsyre kan være forstadie til liv
Blåsyre er ekstremt giftigt for os mennesker. Enkelte indåndinger kan være dødelige, men ikke desto mindre kan dette giftige stof have været basis for liv. Det kan nemlig danne de aminosyrer, som alt liv på Jorden er opbygget af.
»Vi har set, at nogle af de molekyler, som blåsyre kan danne i laboratoriet, er aminosyrer, og den proces er vi meget interesserede i, fordi aminosyrerne er grundlaget for alt liv,« siger Martin Hanczyc, der blandt andet forsker i livets opståen.
Alle livsformer på Jorden er opbygget af aminosyrer, men det er stadig et stort mysterium, hvordan aminosyrerne er opstået. En af de større teorier er, at aminosyrerne er kommet til Jorden med kometnedslag, og her kan blåsyre have spillet en central rolle.
»Blåsyre er meget udbredt i universet, men det er forholdsvis sjældent på Jorden. At studere, hvordan blåsyre kan danne aminosyrer, er derfor et meget interessant emne,« siger Martin Hanczyc.
Liv, før livet opstod?
En anden måde, Martin Hanczyc forsøger at løse gåden om livets opståen på, er ved at studere primitive mekanismer, der minder om liv. I laboratoriet er det lykkedes ham at skabe nogle oliedråber, der opfører sig, som om de var levende.
De svømmer, spiser og formerer sig endda.
»Oliedråberne svømmer rundt i væske, og støder de på noget næring, så optager de det og vokser, og når dråberne bliver for store, deler de sig op, men de reproducerer sig ikke rigtigt, det er en mere mekanisk proces.«
Men hvordan kan noget, der ikke lever, svømme?
»Din bil kan også bevæge sig, men er den i live? De her oliedråber er en simpel mekanisme, der tilfældigvis har nogen af de mest elementære egenskaber til fælles med liv, men det er ikke liv,« svarer Martin Hanczyc.
Livet har en plan, det har oliedråber ikke
Martin Hanczyc mener, at der er flere kriterier, der skal opfyldes, før noget kan kaldes liv.
»Der skal være en krop, der skal være en form for genetik – et DNA - og så skal der være træk, som bliver nedarvet,« siger Martin Hanczyc.
Han mener, at en af de store forskelle på liv og ikke-liv, er, at liv er meget mere ordnet, mens ikke-liv er kaotisk. Hans ’oliedråber’ falder i sidste kategori.
»De her ’oliedråber’ er ekstremt kaotiske. De vælter bare rundt og bliver flere og flere, uden at der er noget system i det. I virkeligheden er liv meget organiseret,« siger Martin Hanczyc.
Det er her DNA’et kommer ind i billedet. Martin Hanczycs oliedråber har ikke noget DNA, og DNA’et er den plan, som alle vores proteiner og enzymer følger. Uden DNA, ville de proteiner og enzymer, vi er opbygget af, simpelthen ikke vide, hvad de skulle gøre.
Men hvorfor så overhovedet bruge tid på at lave kemi, der efterligner liv?
»Vi ved ikke, hvordan livet er opstået, og man kan forestille sig, at livet er opstået ud af nogle mere simple mekanismer, som mine oliedråber, men det store mysterium ligger i, hvornår mekanismerne gik fra at være tilfældige til at have en plan, som DNA’et har,« siger Martin Hanczyc.
Det er stadig et mysterium, som vi er meget langt fra at løse, understreger han.
