Du sidder og spiser, kartoflen ser indbydende ud, du åbner munden, men inden du når at sætte tænderne i kartoflen, er den faldet af gaflen. Dine rystelser er nemlig så voldsomme, at du ryster maden af gaflen. Det er hverdag for mange med Parkinsons' sygdom. Alene i Danmark skønnes 7000 mennesker at leve med sygdommen.
Uhelbredelig sygdom
Man kan i dag ikke helbrede sygdommen, men udelukkende behandle symptomerne. Det er dog ikke uden bivirkninger, man kan blandt andet udvikle ludomani, og med tiden aftager medicinens virkning i manges tilfælde.
Når det sker, kan lægerne vælge at indoperere små elektroder i hjernen, der giver elektrisk stød til hjernecellerne dybt nede i hjernen.
Metoden hedder Deep Brain Stimulation, og den er rutinemæssigt blevet anvendt siden 1987. Men det er ikke uden risiko at indoperere elektroderne i hjernen - derfor er forskerne på jagt efter nye behandlingsmuligheder.
Hjerner møder maskiner
Ved Brain Machine Interfaces konferencen, der blev afholdt for nylig i Sverige, kunne den brasiliansk/amerikanske forsker Miguel Nicolelis fra Duke University i North Carolina, USA vise, at det ikke længere er nødvendigt at åbne kraniet på Parkinson-patienterne for at give de gavnlige elektriske stød.
Man kan nøjes med at sætte elektroder ind under huden og ind i den øverste del af rygmarven.
»Det er en meget simpel operation, som kan udføres af første års lægestuderende,« forklarer Miguel Nicolelis.
\ Fakta
Ved konferencen demonstrerer Nicolelis sin forskning ved hjælp af en video
Videoen viser en rotte, der sidder fuldstændig ubevægelig hjørnet i sit bur.
»Vi har givet rotten Parkinsons' sygdom i så ekstrem en grad, at den faktisk ikke kan bevæge sig, fordi Parkinson på det mest fremskredne stadie helt forhindrer bevægelse, rystelserne bliver til en de facto lammelse,« forklarer Miguel Nicolelis.
Ved at give et svagt elektrisk signal via rygmarven op til hjernen bliver den paralyserede rotte i stand til at bevæge sig igen - sålænge den får de elektriske impulser, opfører rotten med Parkinson sig som en rask rotte. Lige så snart der bliver slukket for strømmen, stivner rotten og synker sammen.
Et mildt langvarigt epileptisk anfald
»Jeg mener, vi står foran en helt nye måde at anskue og behandle Parkinsons' sygdom på. Måske skal vi ikke fokusere på de ødelagte celler, som ikke længere kan producere det nødvendige dopamin, men tænke på sygdommen som et slags vedvarende epileptisk anfald. Der kan undertrykkes med et vedvarende elektrisk stød,« forklarer Miguel Nicolelis. Det vil betyde, at man kan behandle en svært invaliderende lidelse uden at skulle operere i patienternes hjerner, men blot ved at sende et svagt elektrisk signal op gennem rygmarven via en lille elektrode.
Elektroden placeres under huden. De første resultater med rotter blev offentliggjort i marts 2009. Og nu undersøger Miguel Nicolelis langtidsvirkningen på aber.
Fra abehjerne til menneskehjerner
»Det bliver spændende at se, hvordan Nicolelis' forsøg falder ud på aber,« siger Niels Sunde, overlæge i neurokirurgi på Århus Sygehus.
Han er en af de læger i Danmark, der sætter elektroder i hjernen bl.a. Parkinson-patienter.
»I forbindelse med Deep Brain Stimulation gik vi i 1987 direkte fra forsøg på aber til at implementere behandlingen på mennesker. Sygdommen er så voldsomt invaliderende, og det elektroniske grej kan jo pilles ud igen uden at gøre skade, hvis der opstår uacceptable bivirkninger, så jeg afventer med stor interesse resultaterne af forsøget.«
Et stort mysterium
Hvorfor virker det at sætte strøm på hjernen?
Det ved man endnu ikke med sikkerhed. Men Miguel Nicolelis mener, at Parkinsons sygdom er beslægtet med epilepsi.
»Alle neurologiske forstyrrelsers store moder er epilepsi, og ved at sætte en konstant strøm til hjernen, som udgår fra rygmarven, kan vi korrigere for den arytmi, som disse neurologiske sygdomme egentlig er et udtryk for,« fortæller han.
Niels Sunde uddyber:
»Vi ved ikke om Deep Brain Stimulation fungerer som en tænd-knap eller som en sluk-knap: Det vil sige, vi ved ikke, om vi får nogle neuroner til at fyre signaler afsted, eller om vi får den til at holde op med at fyre signaler. Men vi kan se at det virker.«
