Et nyligt studie har fundet, at 59 procent af alt liv på kloden lever i jorden. Det er lige fra insekter, der finder føde på jordoverfladen, til en lille mikrobe, der ligger i små, luftfyldte hulrum i jorden.
Det betyder, at jordlagene er det habitat på kloden med størst biodiversitet.
Studiet anslår, at omkring to millioner leddyrsarter (som insekter og edderkopper) bor i jorden. Det er omkring 30 procent af alle kendte leddyrarter.
Der er langt færre arter af jordbundsspecialister som enchytraeidae (der minder om miniregnorme) og oligochaeta (orme), med kun henholdsvis 770 og 6.000 arter.
Det lyder måske ikke af meget, men det er stadig omkring henholdsvis 98 procent og 63 procent af disse dyregrupper.
Nogle få pattedyr lever også under jorden
Variationen af pattedyr, der lever i jorden, er til sammenligning ret begrænset. Kun 3,8 procent af pattedyrarterne er associeret med dette levested.
85 procent af klodens planter står med rødderne begravet i jorden, og omkring 43 procent af små orme-arter (nematode) kan kalde jordlagene deres hjem. De øvrige nematode-arter bor i de planter og dyr, der bor i jorden.
Antallet af dyre- og plantearter, der lever i jorden, blegner dog i forhold til antallet af mikroskopiske organismer.
Forskerne vurderer, at 430 millioner arter (eller mere end 50 procent) af alle bakterier og 5,6 millioner arter (eller 90 procent) af svampe har gjort jordlagene til deres hjem.
Men de funktioner, som denne biodiversitet udfører, er måske vigtigere end de tørre tal.
Livet i jorden er ikke kun med til at producere den mad, vi spiser, det spiller også en afgørende rolle i at holde jorden sammen og giver os endda potentielle kilder til nye antibiotika og medicin.
Frigiver næringsstoffer
Små dyr som regnorme og springhaler nedbryder plantemateriale og andre former for organisk materiale, som for eksempel døde insekter. Så inkorporerer de dem i jorden.
Denne proces frigiver de næringsstoffer, som de fleste planter er afhængige af for at vokse. Men det er ikke den eneste måde, hvorpå jordorganismer hjælper planterne med at skaffe mere næring.
Mykorrhiza-svampe (en svampeart, der vokser i forbindelse med planterødder), indlejrer sig for eksempel i planternes rødder, hvor de udvinder energirige forbindelser.
Til gengæld hjælper svampene planterne med at udvide deres rækkevidde i jorden, så de får adgang til en større mængde næringsstoffer.
Andre arter, der er vitale for fødevareproduktion, er blandt andre nitrogenfikserende bakterier. De er almindeligvis associeret med bælgfrugter som bønner og kløver.
Disse bakterier omdanner nitrogengas fra atmosfæren til forbindelser, som planterne kan bruge - en opgave, der ellers kun kan gøres syntetisk, og som bruger enorme mængder energi.
Holder sammen på jorden
I takt med at organismerne trænger ned i jorden, enten ved at grave, lave reder eller for at ankre sig fast, skaber de stier gennem jorden og bidrager til dens struktur. Termitter er et bemærkelsesværdigt eksempel.
De flytter rundt på jorden for at skabe kanaler, som luft og vand kan filtrere igennem, såvel som rødder og rodhår, der vikler sig ind i jorden.
Inkorporeringen af nedbrudt plantemateriale i jorden tjener et tilsvarende afgørende formål, som hjælper med at holde sammen på jorden og skabe luftfyldte hulrum, der beskytter jorden mod erosion og øger dens kapacitet til at lagre vand.
En del af dette organiske materiale er også låst væk med jordmineraler, hvilket fører til lagring af kulstof. Faktisk rummer jord tre gange så meget kulstof som vegetation og dobbelt så meget som atmosfæren.
Biodiversitet øger resiliens
I mange tilfælde involverer disse funktioner en række arter, og fordi der er flere arter til at udføre den samme funktion, danner det et sikkerhedsnet, hvis forholdene ændrer sig, som i forbindelse med tørke eller oversvømmelse.
Visse arter er mere modstandsdygtige over for disse hændelser end andre. Når forholdene ændrer sig, kan upåvirkede organismer i jorden træde til for at opfylde de samme funktioner som arter, der er blevet ramt - en proces, økologer kalder 'funktionel redundans'.
Funktionel redundans forbedrer økosystemets (eksempelvis jordens) evne til at modstå og komme sig efter miljømæssigt chok.
Jordbundens biodiversitet er også et vigtigt reservoir for nye lægemidler. Jordbakterier har produceret de fleste af vores antibiotika, blandt andet streptomycin, chloramphenicol og tetracyclin.
Desværre betyder den stigende antibiotikaresistens, at mange tidlige antibiotika i dag er ineffektive. Men flere forskellige jordarter leverer lovende nye antibiotika med potentiale til at dræbe 'superbugs', der er resistente over for eksisterende lægemidler.
Jordbundens biodiversitet spiller en vigtig rolle i at producere den mad, vi spiser, opretholde jordbundens sundhed og hjælpe med at levere en række andre tjenester, lige fra at finde nye lægemidler til at reducere konsekvenserne af oversvømmelser og tørke.
Det belyser, hvor vigtigt der er, at vi beskytter vores jordlag for fremtidige generationer.
\ Kilde
John Quintons profil (Lancaster University)
