Mænd findes i mange varianter: Der er dovne mænd, hjælpsomme mænd, trofaste mænd, og så er der den luskede slags, som kører på frihjul og står på lur, klar til at stjæle andres kærester, når de kan komme til det.
Netop på det punkt minder Homo sapiens en hel del om fisk.
Forskning viser, at en række forskellige fiskearter ligesom mennesker har forskellige typer hanner. Torsk, laks, blæksprutter, gylter og mange andre arter har mindst to af disse tre han-typer:
- Redebygger-hannen: En rigtig far-type. Han leger med hunnen, danner par med hende, hjælper hende med at bygge rede og er klar til at befrugte hendes æg, når hun har gydt.
- Sneakeren: En snylter. Han er doven, underlegen og en lusket type, der ligger på lur, mens et fiskepar bygger rede. Når hunnen gyder, sniger sneakeren sig ind i reden. Her sprøjter han sin sæd ud for at befrugte æggene uden at tage del i parforholdets forpligtelser. Sneakeren er ofte mindre i størrelse eller mindre farverig end redebygger-hannen.
- Satellitten: En rigtig snydehan, der er kamufleret som en hunfisk. Ligesom sneakeren er han interesseret i forpligtelsesløs sædafgang. Forklædningen som hunfisk gør det muligt for satellit-hannen at svømme ind i reden og sprøjte sin sæd ud, uden at hunnens rigtige partner får mistanke.
Hunfisk favoriserer redebyggerhannen
Sneakerne og satellit-hannerne er udspekulerede og drevet af det, enhver fisk lever for: Mad og reproduktion.
Jo flere æg, snydehannerne befrugter, jo større er muligheden for, at de giver deres gener videre til næste generation.
Selv om snydehannerne som regel er mindre end redebygger-hannerne, sprøjter de større mængder sæd ud. Derfor skulle man tro, at de oftere har held med at befrugte hunnens æg.
Men forskning viser, at hunfisk hos nogle arter har mulighed for at vælge, hvilken type han der skal være far til hendes unger. Via fysiske eller kemiske mekanismer kan hunnen kontrollere, hvilken han der skal befrugte hendes æg.
Forskerne kalder denne mekanisme for cryptic female choice.
Ovarievæske tiltrækker den bedste sæd
I et spritnyt studie, netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communication, har amerikanske forskere fundet en særlig mekanisme nogle hunfisk bruger til at vælge, hvem der skal være far til deres unger.
\ Øjeplettet savgylte
Øjeplettede savgylter (Symphodus ocellatur) er en Læbefisk.
Den lever i det østlige Atlanterhav, Middelhavet, Sortehavet og Det Azovske Hav.
I forsøg med øjeplettede savgylter - en fiskeart, der blandt andet findes i Middelhavet - har forskerne vist, at hunfiskene udskiller en særlig væske fra deres æggestokke. Væsken er kemisk specialiseret i at tiltrække sperm fra redebygger-hanner.
»De har elegant vist, at kemien i den væske, der bliver udskilt fra hunnernes æggestokke reducerer virkningen af den større mængde sæd, der bliver udløst af sneaker-hannerne,« forklarer Ian Butts, der er seniorforsker på DTU Aqua og blandt andet har forsket i sneaker-fisk.
»På den måde favoriserer hunnerne sæden fra redebygger-hannerne, selv om der ikke er så meget af den,« fortsætter han.
Redebyggerhannerne har bedre gener
Forskerne fra University of California, Santa Cruz i USA har lavet eksperimenter i petriskåle, hvor de har undersøgt, hvordan fiskenes æg bliver befrugtet, når får tilsat den særlige væske fra æggestokkene (ovarie-væske), og når væsken ikke bliver tilsat.
Forsøgene viste, at ovarie-væsken er afgørende for, om æggene bliver befrugtet af redebygger-hannen. Væsken får blandt andet redebygger-hannernes sædceller til at svømme hurtigere og mere lige end snydehannernes.
Hunnerne har gode grunde til at vælge redebygger-hannens gener frem for snydehannens. For snydehannerne er mindre og lever sjældent ret længe.
»Vi ved, at redebygger-hannen vokser hurtigere og har overlevet ind i sit andet år, så det giver god mening, at hunnerne foretrækker, at deres unger skal bære deres gener,« siger Suzanne Alonzo, der er professor i evolutionær biologi på UC Santa Cruz i en pressemeddelelse.
Resultatet har teoretisk og praktisk interesse
Ian Butts fra DTU har ikke været involveret i studiet, men han har læst den videnskabelige artikel.
Amerikanernes fund har både teoretisk og praktisk interesse, siger han:
»Tilsammen har resultaterne ikke kun teoretisk interesse, da de fortæller os noget om seksuel udvælgelsesteori. De har også praktisk betydning, fordi de bidrager med vigtig viden om, hvordan man skal udvikle teknikker til at befrugte embryoner i et kunstigt miljø,« skriver Ian Butts i en mail til Videnskab.dk.
»Således vil resultaterne få betydning for fiskeopdræt, dyreavl, rekrutteringsvariabilitet og nyttiggørelses-strategier for overfiskede arter,« fortsætter han.
