Hvis du har dårlige nerver, skal du nok ikke gå dig en aftentur omkring robotfirmaet Boston Dynamics' hovedkontor i Massachussetts, USA.
For så risikerer du at støde ind i firmaets nye teknologiske mirakel: Den krumryggede robot 'Handle', der har hjul i stedet for fødder og kan hoppe over 1,2 meter direkte op i luften. Det skriver theguardian.com.
De første billeder af Handle kom frem for nyligt, da theverge.com kunne vise billeder fra en præsentation, som stifteren af Boston Dynamics, Marc Raibert, gav til en gruppe investorer.
Under præsentationen beskrev Marc Raibert selv Handle som en »mareridtsfremkaldende robot«.
LÆS OGSÅ: Rekord: Se robot løse Rubiks terning på 0,6 sekund
Ud over at være meget adræt, er Handle også i stand til at løfte og transportere for eksempel en kasse.
»Handle bruger meget af den samme dynamik, balanceevne og principper for håndtering i bevægelse, som kan findes i de firbenede og tobenede robotter, vi bygger,« skriver Boston Dynamics på deres YouTube-konto.
Robotten er næsten to meter høj og kan køre med omtrent 14 kilometer i timen. Den kan køre 24 kilometer på en opladning og kan ifølge Boston Dynamics også bruge sine ben til at gå på som en 'almindelig' robot.
LÆS OGSÅ: Ny robot er bedre til at operere end læger
LÆS OGSÅ: Robotterne kommer - måske
on





























