Ny robot er bedre til at operere end læger
En ny generation af kirurgiske robotter er på vej, viser vellykkede tarmoperationer på grise. Robotten STAR er ikke bare fjernstyret, men kan selv finde ud af at sy tarme sammen. Den skal dog stadig overvåges af en læge.

Robotten STAR i gang med at sy en grisetarm sammen. Se videoen nederst i artiklen. Foto: Screendump.

Robotten STAR i gang med at sy en grisetarm sammen. Se videoen nederst i artiklen. Foto: Screendump.

En robot udviklet af forskere fra The Children's Research Institute i USA er bedre til tarmoperationer end kirurger. Det viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science Translational Medicine.

Robotten har fået navnet Smart Tissue Autonomous Robot (STAR), og den består af en robotarm med et kirurgisk instrument til kikkertoperationer for enden.

Med dette laparoskopiske instrument er robotten i stand til at sy væv sammen. Den har fuldstændig tjek på den perfekte afstand mellem stingene og hvor meget, der skal hives i tråden for at stramme syningerne.

»Det ser rigtig spændende ud! Det er ret imponerede, at man nu kan sætte robotter til at operere på blødt væv. Det er noget helt nyt,« siger Erik Søgaard-Andersen, der er overlæge og lektor ved Aalborg Universitetshospital, og som har arbejdet med robotkirurgi siden 2008.

»Det er en spændende videreudvikling af den robotassisteret kirurgi, vi kender i dag. Det bliver formentlig en integreret del af fremtidens robotkirurgi, at robotten selv kan lave dele af en operation.«

Bedre end kirurger med eller uden robot

STAR-robotten blev sat til at sy tarme sammen hos døde såvel som levende grise. De fire levende af slagsen slap rigtig godt fra operationen og fik ingen men overhovedet.

Sammensyning af tarme kan være nødvendig i tilfælde af tarmkræft eller svære betændelsestilstande i tarmen, hvor kirurgen har fjernet et stykke af tarmen. Så er det jo smart, hvis man kan sy den raske del sammen igen bagefter.

Den autonome robot, der dog stadig skal overvåges af en læge, lavede et flottere stykke kirurgisk arbejde end dygtige kirurger, der enten opererede på gammeldags maner ved en åben operation, udførte operationen som kikkertoperation eller styrede en populær operationsrobot kaldet da Vinci.

Operationen kan laves derhjemme aftenen før

I dag bruges da Vinci-robotter i vid udstrækning til at assistere ved forskellige former for operationer, typisk i underlivet, men også så småt i øre, næse og hals.  I Danmark foretages langt størstedelen af prostataoperationerne for eksempel ved hjælpe af da Vinci-robotter, som der efterhånden findes 20-25 stykker af i landet.

Hvor da Vinci så at sige er kirurgens forlængede og meget fleksible fjernstyrede arm, er STAR en robot, der selv kan klare tingene. Den skal dog have at vide, hvor den skal gå i gang:

Her overvåger to af forskerne robotten STAR, mens den syr tarmen sammen på en bedøvet gris. (Foto: Axel Krieger)

»Man skal først markere det væv, robotten skal sy på. Men jeg kunne sagtens forestille mig, at en robot vil kunne foretage dele af en operation på denne måde. At man som kirurg kunne lægge vævet frem og så markere, hvor robotten skal klare resten,« siger Erik Søgaard-Andersen, der selv har udført hundredvis af operationer ved at styre en da Vinci-robot.

»Jeg tror også, det kan blive endnu bedre. Med billeddiagnostiske undersøgelser før operationen kunne kirurgen sætte sig ned og lave operationen i en virtuel verden dagen før den virkelig operation. Så kunne operationen udføres aftenen før på en computer hjemme hos kirurgen, og robotten kunne foretage operationen i virkeligheden bagefter. Det kunne sagtens blive fremtiden, allerede inden for de næste 10 år.«

Lad den bedste klare jobbet

I lægesprog kaldes sammenføjningen af to stykker væv som for eksempel sammensyning af tarme for anastomose, og det er en form for operation, der ofte er brug for at udføre.

»Ved en operation kunne jeg lægge tarmene fri, så robotten kunne klare resten. For hvis den kan lave anastomosen bedre end jeg kan, hvorfor skulle den så ikke gøre det?« lyder det fra Erik Søgaard-Andersen.

»Man kunne forestille sig, at robotten kunne nedsætte risikoen for den alvorlige komplikation, der hedder anastomoselækage. Det er potentielt dødeligt og noget, alle kirurger frygter. Men når robotten er bedre til anastomose end os kirurger, så er ligger det jo lige til højrebenet at lade den gøre det.«

LÆS OGSÅ: Robot skal lære at sy operationssår sammen

Men perspektivet er meget større, for STAR viser, at det generelt er muligt for en robot autonomt at operere blødt væv, som er noget sværere at holde styr på end knogler. Det bløde væv kan svuppe rundt og skifte plads under operationen, og de forskellige slags væv kan ligne hinanden, så derfor har det været en stor udfordring at udvikle et system, der kunne klare opgaven.

Mænd, der får fjernet en kræftramt prostata, skal have syet urinrøret på bunden af blæren igen, og ved andre operationer kan der blive brug for at sy urinledere sammen. Den form for operationer ville oplagt kunne foretages af en robot som STAR i den nære fremtid, slutter Erik Søgaard-Andersen.

Her demonstrerer to af forskerne den nye robot, og de fortæller, hvordan den er bedre end eksisterende kirurgirobotter. (Video: C. Schaffer/AAAS)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.