Selvom dronten uddøde for mere end 350 år siden, er det lykkedes forskere at finde ud af, hvordan dens liv var, fra den kom ud af ægget, til den døde.
Det har de gjort ved at nærstudere knogler fra 22 dronter i forskellige aldre.
\ Ny viden om gammel fugl
I det nye studie er det første gang, at forskere:
- Kan skelne mellem hanner, hunner og unge dronter på baggrund af knogler.
- Se tegn i knoglerne på skiftet mellem dun og fjer.
- Er i stand til at afgøre, hvornår på året dronterne udviklede fjer, og hvornår ynglesæsonen var.
Blandt andet viser det nye forskningsresultat, at dronteungerne voksede ekstremt hurtigt for at kunne modstå det barske vejr i cyklon-sæsonen i det Indiske Ocean.
Først derefter begyndte de at skifte dunene ud med rigtige fjer.
Ifølge postdoc Delphine Angst fra Biological Science Department ved University of Cape Town i Sydafrika kan forskningsresultatet måske forklare, hvorfor historiske beskrivelser af de nu uddøde kæmpefugle er så forskellige, som de er.
»Selvom mennesker og dronter levede sammen på Mauritius i flere årtier, ved vi meget lidt om deres økologi. Beskrivelser af fuglene varierer også meget i forhold til eksempelvis farve og fjerpragt, men de forskelle i beskrivelser kan skyldes, at de unge fugle voksede så hurtigt, at man måske har troet, at de var voksne, før de skiftede deres dun ud med rigtige fjer,« fortæller Delphine Angst.
Det nye forskningsresultat er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.
\ Læs mere
Dronten var et år om at blive kønsmoden
På baggrund af sit nye studie af dronteknoglerne mener Delphine Angst, at den mauritiske kæmpefugls liv forløb således:
- Den udklækkedes sent på sommeren og voksede derefter meget hurtigt for at blive robust nok til at kunne modstå cyklonsæsonens barske vejr, der i det Indiske Ocean varer fra november til marts.
- Først i marts begyndte den at skifte dunene ud med fjer, hvilket den var færdig med i juli.
- Efter et år var dronten kønsmoden og klar til selv af være en del af parringssæsonen, som begyndte i august.
- Først efter fem til seks år var drontens knogler fuldt udvoksede.
»Det er den til dato bedste indsigt i drontens liv. Samtidig matcher det, hvad vi kender fra andre nulevende fugle på øen. For fugle er skiftet fra dun til fjer og vækstrater meget vigtige træk i forhold til bestandens udvikling og deres tilpasning til miljøet. Vi er derfor begejstrede for endelig at have muligheden for at studere disse parametre nærmere i dronten,« siger Delphine Angst.
Kæmpefuglen uddøde på kun 70 år
Dronten havde ingen naturlige fjender på Mauritius, før søfarere kom til øen, og den store fugl, der hverken kunne flyve eller var bange for mennesker, var et let bytte.
Kombinationen gjorde, at den uddøde på mindre end 70 år, efter hollandske sømænd først berettede om den i 1598.
Den sidste fugl døde i 1662.
»Dronten er et ikon for menneskabt udryddelse af dyr. Ved at forstå fuglens livscyklus kan vi også bedre forstå, hvordan hele økosystemet på Mauritius blev påvirket af, at der kom mennesker til. Det vil også give os større indsigt i, hvordan mennesker generelt har påvirket skrøbelige økosystemer ved vores tilstedeværelse,« siger Delphine Angst.
\ Læs mere
Dronten giver indsigt i nulevende fugle
Studier i uddøde dyrs biologi kan også give enestående viden, som kan bruges til at vurdere risikoen for, at nulevende arter uddør.
Det vurderer adjunkt og evolutionsbiolog Morten Allentoft fra Center for Geogenetik ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
»Man kan se nogle egenskaber i drontens biologi, som giver en indsigt i, hvorfor de var så sårbare og uddøde så hurtigt, som de gjorde. Hvis man genfinder nogle af de samme biologiske signaturer i nulevende dyr, eksempelvis at de reproducerer sig langsomt, lægger få æg, eller ikke er bange for mennesker, kan det jo give anledning til, at man skal være opmærksom på disse arters bevaringsstatus og måske passe ekstra godt på dem,« siger Morten Allentoft, der ikke har deltaget i det nye studie, men selv har forsket i DNA fra moa-fuglene – en gruppe uddøde kæmpefugle fra New Zealand.
Den danske forsker mener også, at det kunne være interessant at kigge nærmere på drontens genetik for på den måde at få både det biologiske og genetiske aspekt af dens uddøen med.
»Knoglestrukturer kan give en indsigt i drontens biologi, som kan være med til at forklare, hvorfor den var så sårbar, som den var. Genetikken kan fortælle noget om drontebestandens genetiske tilstand, da fuglen uddøde. De to typer undersøgelser vil supplere hinanden rigtig godt og give os en detaljeret indsigt i mekanismerne bag drontens uddøen,« siger Morten Allentoft.
\ 22 dronteknogler fortæller om livscyklus
I det nye forskningsarbejde har Delphine Angst nærstuderet 22 knogler fra 22 forskellige dronter.
Ved at skære små skiver af knoglerne og studere knoglestrukturerne kunne hun afgøre, om de uddøde fugle var gamle eller unge, hvor hurtigt de hver især voksede, og om de var hanner eller hunner.
- Knogletætheden i sig selv brugte forskeren til at afgøre dronternes alder.
- Forskellige strukturer viser, hvor hurtigt de voksede på tidspunktet for deres død.
- En opbygning af knoglevæv inde i knoglerne sker kun i forbindelse med, at hunner forbereder sig på at skulle producere æg.
- Små fordybninger i knoglerne viser forskerne, at ungerne begyndte at danne rigtige fjer. Ved at kende til fuglenes alder kunne forskerne se, hvornår det skete i deres livscyklus.
»Vores er det første studie af dronteknogler, hvor vi har skåret i knoglerne for at se strukturerne inde i dem. Dermed er det også første gang, at vi kan identificere de unge dronter og hunnerne, og vi kan se tegn på, at ungerne har skiftet dunene ud med fjer på et givent tidspunkt af året. Undersøgelsen giver os en meget større indsigt i deres livscyklus,« siger Delphine Angst.
