En europæiske forskergruppe har samlet forskningsbaseret viden om, hvad der kan blive resultatet af mere ekstremvejr i Europa.
Her er det sikreste, som forskerne i dag ved om det 21. århundrede:
-
I Central- og Sydeuropa bliver det varmere og mere tørt. Der går længere tid mellem hver gang, det regner.
- I Nordeuropa får vi mere nedbør. Vi kan få flere episoder med store nedbørsmængder.
Rapporten, Extreme Weather Events in Europe: preparing for climate change adaptation, blev præsenteret for nyligt i Oslo.
»De tydeligste konklusioner, vi kommer med, gælder temperatur, tørke og nedbør. Fænomener som vind og oversvømmelser er vi mere usikre på,« siger Øystein Hov til forskning.no. Øystein Hov er forskningsdirektør ved Meteorologisk institut i Oslo og har ledet arbejdet med rapporten.
Hvordan bliver temperaturen?
Flere hedebølger i det centrale og sydlige Europa er altså sandsynligt, mener forskerne. Heden kan blive endnu varmere og vare længere.
Generelt vil det blive varmere i Europa, og der bliver færre ekstremt kolde døgn.
Vinden er forskerne til gengæld usikre på. Men i Nordvesteuropa kan der komme mere stærk vind, og stormskaderne kan stige. I Sydeuropa kan der blive færre tilfælde med stærk vind.
Forsikringsselskaberne rapporterer globalt om en stærk stigning i vejrrelaterede skader i løbet af de sidste 30 år. Stigningen har dog ikke været lige stor i Europa.
Tilpasning til klimaændringerne
»Politikerne i EU og Norge efterlyser mere forskningsbaseret viden, for at samfundet skal kunne tilpasse sig klimaændringerne. De vil have viden, som kan bruges. Men det er svært at give eksakte råd på dette område. Derfor må der handles ud fra en risikovurdering,« siger Øystein Hov.
Han forstår, at politikerne er skuffede over manglen på klare råd fra forskerne.
»Naturskader, som skyldes ekstremvejr, er blandt andet stærkt knyttet til, hvordan infrastrukturen i samfundet udvikles. For eksempel vil vi sikkert få hyppigere såkaldte 100-årsoversvømmelser i Centraleuropa, det vil sige oversvømmelser, som i sidste del af forrige århundrede havde en forekomst på 1 per 100 år. Men siden oversvømmelsessikringen hele tiden udvikles, er det ikke sikkert, at dette vil føre til større oversvømmelsesskader.«
»I det lange løb kan vi uanset hvad ikke tilpasse os væk fra de menneskeskabte klimaændringer. Allervigtigst er det derfor, at vi mennesker reducerer udslip af drivhusgasser,« understreger Øystein Hov.
Økonomiske skadevirkninger
Meget af den information, som forskergruppen bag rapporten har om mulige økonomiske virkninger af klimaændringer, kommer fra data indsamlet af forsikringsselskaber.
Selskabet Munich Re har data om 30.000 naturskader. Disse data viser, at cirka 90 procent af naturskaderne skyldes ekstremvejr, som storm og oversvømmelse.
Forsikringsdata for hele verden fortæller om en klar stigning i antallet af vejrrelaterede skader. Stigningen de sidste årtier har været mindre i Europa sammenlignet med for eksempel Nordamerika.
Det samlede prismærke på vejrrelaterede skader i Europa siden 1980 har forskerne beregnet til cirka 3.400 milliarder kroner.
Ekstremvejr har siden 1980 kostet 140.000 europæere livet.
Flest mennesker er omkommet i hedebølger. Den stærke varme i Centraleuropa sommeren 2003 tog mange menneskeliv.
Norge slipper lettere
Sandsynligvis vil klimaændringerne i det 21. århundrede få størst konsekvenser i Syd- og Centraleuropa – og mindre konsekvenser i det nordlige Europa.
Klimaændringerne i Europa kan ramme landbrug, fiskeri, sundhed, vandressourcer, biodiversitet og infrastruktur.
Selvom meget af klimatilpasningen må ske i hvert enkelt land, råder forskerne EU til at tage en aktiv rolle i arbejdet med at støtte medlemslandene. På nogle områder, som landbrug, fiskeri og vandforsyning, kan der være meget at hente gennem samarbejdstiltag på tværs af landegrænser.
Et helt konkret tiltag er samarbejde om kontrol med vandmængden i store floder, som løber gennem kontinentet.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
