Kig op i december: 120 stjerneskud i timen og en tur til Månens bagside
Værsgo, alle stjernekiggere! En spændende oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet i december.
Kig op december nattehimlen stjerner planeter astronomi

Hvis du ikke får nogen julegaver i år, er det måske, fordi julemanden er faldet i staver over de mange smukke astronomiske fænomener i december. (Foto: Shutterstock)

»Når du ser et stjerneskud, lad dit ønske bryde ud...« 

Sådan synger den lille Jesper Fårekylling hvert år som en del af 'Disneys Juleshow'. Og sangen rammer virkelig plet i forhold til årstiden:

December er nemlig med sin mørke nattehimmel en god måned til at studere stjerner.

Der er også godt gang i rumfarten i december, og du kan blandt andet læse om astronauter og asteroidebesøg længere nede i artiklen. 

Men vi lægger ud med de astronomiske højdepunkter, du kan se med det blotte øje.

Geminiderne

Den største begivenhed er Geminiderne, der kan ses mellem 4. og 17. december, men topper 14. december.

Det er en sværm af stjerneskud, som tilsyneladende kommer fra stjernebilledet Tvillingerne, eller Gemini, men som kan ses på hele himlen.

gemini stjernebillede geminiderne

Tvillingerne, Gemini, stjernebillede i Dyrekredsen. Det er synligt på vinterhimlen fra Danmark. De to klareste stjerner er Castor og Pollux, som har navn efter to tvillingehelte fra oldtiden. Mælkevejen går igennem den østlige del af stjernebilledet, som derfor vrimler med stjerner og stjernehobe. (Tekst: Den Store Danske, grafik: Torsten BrongerCC BY-SA 3.0)

Hvis forholdene er optimale, kan man se 120 stjerneskud på en time. Under mere almindelige omstændigheder kan du ikke forvente at se helt så mange, men det bliver i hvert fald en af årets tre bedste stjerneskudssværme. (De øvrige to var Lyriderne i april og Perseiderne i juli/august.)

Stjerneskuddene fra Geminiderne er alle små støvpartikler, der stammer fra en fjern asteroide, som hedder Phaethon – men det vil vi snart fortælle mere om i en særlig artikel, der udkommer i løbet af december.

Venus på morgenhimlen

Man kan næsten ikke undgå at se Venus på morgenhimlen på grund af dens meget store lysstyrke.

I december er Venus mere lysstærk end nogen anden planet eller stjerne.

Det mest imponerende bliver at se Venus stå meget tæt på nymånen om morgenen 3. december.

Man behøver ikke kikkert, men selv en lille kikkert vil give en stor ekstraoplevelse, da man så kan se, at også Venus viser faser ligesom Månen. (Læs mere om kikkerter i boksen under artiklen)

Gode tips til stjernekiggere
  • Tjek vejrudsigten: Hvis der er overskyet, er chancen for at se stjerneskud lig nul. Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud, når Månen ikke er på himlen.
  • Find et mørkt sted: Tag ud af byen, hvor lysforureningen er minimal.
  • Husk varmt tøj og gerne et tæppe: Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
  • Læg dig ned på ryggen: På den måde har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se et stjerneskud.

Grunden til, at Venus er så lysstærk, er, at den både er en stor planet og tæt på Jorden.

Venus er næsten lige så stor som Jorden, og desuden er den indhyllet i et tæt skylag, som tilbagekaster meget af Solens lys.

Desværre består skyerne af koncentreret svovlsyre, men det behøver man jo ikke tænke på, når man nyder synet.

Merkur og Jupiter holder møde

Den lille Merkur er svær at observere, fordi den altid står tæt på Solen.

Der er dog en god mulighed på morgenhimlen, hvor Merkur i midten af december står op ca 45 minutter før Solen.

Den mulighed bør udnyttes, da man så kan opleve hele tre planeter om morgenen, nemlig Jupiter, Merkur og Venus.

21. december står Jupiter og Merkur mindre end en grad fra hinanden, men Jupiter vil lyse meget stærkere end Merkur.

Ultima Thule New Horizons

Også indenfor rumfarten sker der ting og sager i december! Blandt andet kommer rumsonden New Horizons forbi iskloden Ultima Thule, der er den fjerneste klode, nogen rumsonde har besøgt. Her ses en kunstners fortolkning af forbiflyvningen. (Illustration: NASA/JHUAPL/SwRI/Steve Gribben)

Rumfarten i december

Når du står med tilbagelænet ansigt og stirrer tænksomt ud i verdensrummet, kan du samtidigt tænke over alt det, der foregår derude, som vi på Jorden ikke har mulighed for at se.

Med over 100 opsendelser om året sker der nemlig hele tiden noget indenfor rumfarten, og december har også sine højdepunkter.

Rumstationen ISS får ny besætning

Det russiske rumagentur, Roskosmos, har fundet den fejl, som førte til en nødlanding af to astronauter i oktober.

Astronauterne var på vej mod den internationale rumstation, ISS, i en russisk Soyuz-raket, men 1 af de 4 hjælperaketter blev ikke frigjort korrekt i en højde på 50 kilometer, så hjælperaketten kom til at kollidere med selve Soyuz-raketten.

Fejlen er simpel at rette, så 3. december opsendes en ny besætning til ISS med en russer, en amerikaner og en canadier.

Det giver den nuværende besætning god tid til at forberede deres hjemrejse senere i december.

Dansk satellit sendes op til ISS

Med opsendelsen af astronauterne er der ikke længere nogen fare for, at ISS må efterlades ubemandet ude i rummet. Og det er ganske heldigt!

Tirsdag 4. december klokken 19:38 dansk tid sender Aarhus Universitet nemlig sin første satellit, Delphini-1, fra rumbasen Kennedy Space Center i USA og op til ISS.

Herfra vil Delphini-1 i januar blive sendt ud i sin egen bane, hvorefter danske studerende skal følge og styre den lille satellit fra kontrolrummet på Institut for Fysik og Astronomi.

Delphini-1 aarhus Universitet cube sat

Delphini-1 er en 'cubesat'; en minisatellit, som kun er 10 x 10 x 10 cm, og den vejer godt et kilo. Den er udstyret med radiosender og -modtager, med en computer og med et kamera. (Illustration: AU)

Delphini-1 er et pilotprojekt, der skal skaffe viden og erfaring med byggeri, drift og kommunikation med satellitter.

OSIRIS-Rex skal kortlægge asteroriden Bennu

3. december når rumsonden OSIRIS-Rex frem til asteroiden Bennu, og hermed begynder en godt 500 dage lang kortlægning af den lille asteroide.

Det sker fra en meget lav højde på bare 8 kilometer over asteroiden – der bliver ikke den lille sten, som vi ikke vil få et nærbillede af.

Bennu kan ramme Jorden - men ro på!

Bennu har en diameter på 500 meter, og dens bane betyder, at der er en lille risiko for et sammenstød med Jorden, men det er ikke noget, vi skal bekymre os om de næste mange hundrede år.

Sandsynligheden for, at Bennu rammer Jorden inden for de næste godt 200 år, er under 0,04 procent.

I virkeligheden er det umuligt at se langt ud i fremtiden, for en asteroide som Bennu har en ustabil bane, da den er påvirket af tyngdekraften fra mange planeter, lige fra Venus og Jorden til Jupiter.

Simulationer viser, at dens mest sandsynlige skæbne er at falde ind i Solen – eller blive slynget helt ud af Solsystemet.

OSIRIS Rex har allerede taget et billede af Bennu. Den ligner i forbløffende grad en anden asteroide, nemlig Ryugo, som Japan for tiden er ved at udforske. Bennu har et døgn på bare 4,3 timer og Ryugo et døgn på 7,6 timer.

Bennus støv og sten skal endevendes

Der er mange grunde til at besøge Bennu. Først og fremmest er det planen at bringe materiale fra Bennu tilbage til Jorden.

Hermed håber man at modtage materiale, som er næsten helt uændret siden Solsystemets dannelse for 4,6 milliarder år siden. På en så lille asteroide foregår der nemlig ingen geologiske processer, som kan påvirke de sten og det støv, som findes på overfladen.

Indsamlingen vil sandsynligvis ske i sommeren 2020, men vi skal ikke vente at få prøverne hjem før i 2023. Så kan vi få lejlighed til at sammenligne dem med de prøver, Japan vil hente hjem fra Ryugo.

Serien Kig op!

'Kig op!' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet.

Nogle af disse begivenheder vil blive uddybet i selvstændige artikler, som bringes i løbet af måneden.

Kineserne besøger Månens bagside

Også kineserne får travlt i december. Kina har nemlig fundet et godt nyt rejsemål – endda meget tæt på Jorden: Månens bagside, som nok er fotograferet, men aldrig besøgt.

Det skal nu ske med rumsonden Chang’e 4, som efter planen skal opsendes 8. december.

Det er et stort og meget vanskeligt projekt, da en rumsonde på Månens bagside jo ikke kan være i direkte radiokontakt med Jorden.

Derfor er der allerede opsendt en relæsatellit, og forskerne ser frem til Chang’e 4, fordi den skal lande nær Månens sydpol i et krater, der er så stort og dybt, at man håber at kunne observere materiale, der stammer fra kappen, altså, laget dybt nede under Månens skorpe.

I løbet af december bringer Videnskab.dk en uddybende artikel om den spændende landing.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 40 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

På vej mod Ultima Thule 

Nytåret vil blive fejret med maner i rumfarten. Rumsonden New Horizons, som fløj forbi Pluto i juli 2015, er nu på vej mod sit næste mål - en lille isklode, som nu er døbt Ultima Thule.

Det er en ganske lille klode, næppe mere end 30-50 kilometer i udstrækning, som New Horizons flyver forbi 1. januar.

Med en afstand på 6,4 milliarder kilometer er det den fjerneste klode, nogen rumsonde har besøgt.

Det er en stor udfordring, for forbiflyvningen varer kun få minutter, og man skal helst passere Ultima Thule i en afstand på bare 3.500 kilometer.

Du kan glæde dig til at læse meget mere om forbiflyvningen i en kommende artikel på Videnskab.dk.

Tre tips til at se stjernebilleder på budget

Man kan sagtens nyde himlen uden at have en stor astronomisk kikkert.

Nedenstående tre ting kan øge udbyttet uden at vælte budgettet:

  • Et drejbart stjernekort, der kan vise, hvilke stjernebilleder der kan ses på himlen i årets løb og på ethvert tidspunkt af natten. Man kan søge på nettet under 'drejbart stjernekort'.
  • Københavns Universitets Almanak ’Skriv og Rejsekalender’, der angiver, hvornår Sol, Måne og planeter står op og går ned.
  • Fuglekikkert eller udsigtskikkert på stativ. Stativet er vigtigt for at få et roligt billede, og det er bedst, hvis kikkerten kan forstørre 20-60 gange. Med en sådan kikkert kan man se Månens kratere, Saturns ringe, Jupiters fire store måner og meget andet.

Hvis man ønsker at købe en astronomisk kikkert, kan vi kun anbefale at kontakte den lokale amatørastronomiske forening. Her kan man normalt finde god hjælp til at vælge et godt amatørteleskop og vejledning til at bruge det.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.