Den værdifulde kaviar fra belugastøren har bidraget til at bestanden i Donau er truet. I dag er bestanden blot på ti procent af det den var for 50 år siden.
Norske og rumænske forskere har i samarbejde anbragt satellitsendere på fem belugastør sidst i maj måned 2009 for at kunne følge deres vandring i Donau og Sortehavet gennem de næste to år.
Formålet er blandt andet at forøge fiskebestanden og undersøge, hvad man kan gøre for de lokalsamfund, som mistede deres indtægtsgrundlag, da der blev indført fiskeriforbud for belugastør i den rumænske del af Donau-floden i 2006.
Kan fisken for eksempel danne grundlag for en turistindustri? Er det mulig at tjene penge på opdræt? Derudover er det et mål i sig selv at forstå fiskens biologi bedre.
Kaviar er for fristende
Fiskeriforbuddet har været en stor succes for bestanden, som er begyndt at gå lidt i vejret igen, men det var en katastrofe for flere lokalsamfund, som var bygget op omkring belugastøren.
2,5 ton kaviar blev eksporteret fra Rumænien, det år fiskeriforbuddet blev indført.
Det er måske ikke så sært, at presset på fiskebestanden blev for stort, eftersom kaviaren fra belugastøren er den dyreste kaviar, som det er muligt at få fingre i.
Det er også årsagen til at fisken fortsat er uimodståelig for mange.
»Det er for fristende at fiske ulovligt. Hvis man ikke giver folk et alternativ, kan man heller ikke bebrejde dem for at fiske ulovligt,« fortæller projektleder Carolyn Knight fra 'Norsk institutt for vannforskning' (NIVA), fra en mobiltelefon ved bredden af Donau.
Fisker blev borgmester
Hun fortæller en historie hun har hørt, fra forskningslederen for den rumænske størgruppe, for at illustrere pointen:
»Før fiskeriforbuddet var der en mand her, som fangede en belugastør, der var fire meter lang og vejede 300 kilo. Fra denne fik han 80 kilo kaviar. Han trak sig tilbage fra fiskeriet, købte sig et nyt hus, to biler, og er sidenhen blevet landsbyens borgmester.«
Desuden mistede belugastøren halvdelen af sine gydeområder, da Donau-floden blev kanaliseret og der blev bygget dæmninger i grænseområdet mellem Jugoslavien og Rumænien i 1970erne, for at producere vandkraft og forbedre fremkommeligheden for både.
Nu er ufordringen at finde ud af, hvordan støren i Donau kan udnyttes, uden at det truer fiskens eksistens.
Belugastøren gyder sjældent
Belugastøren er den største stør. Den lever i op til 100 år, og før i tiden blev den op til seks meter lang. Nu om dage bliver den ikke større end fire meter.
Det er en fisk som gyder sjældent - blot hvert syvende år, og den bliver ikke kønsmoden før den er 14 eller 15 år gammel.
»En fisker som fanger en stør, får dermed en fisk på krogen, som måske har vokset i 20 år, før den kommer tilbage til floden for at gyde,« siger Knight.
Med så langsomt et tempo, i vækst og reproduktion, kan selv et begrænset fiskeri udgøre et stort pres.
Belugastøren i Donau er den sidste tilbageblevne europæiske bestand. Ud over den findes der kun fem eller seks andre floder med belugastør i verdenen.
Biologien er dårlig kendt
Biologien hos denne fisk er bemærkelsesværdig ringe kendt. Forskerne er derfor særdeles interesserede i belugastørens bevægelsesmønster.
Ingen ved hvor denne stør drager hen, når den svømmer ud i Sortehavet. Men nu er fem store belugastør altså blevet mærket med satellitsendere, som skal afsløre, hvor de færdes.
»Senderne fungerer som 'hydromobiltelefoner'. Instrumenter på fisken foretager målinger af hvor den svømmer. Informationerne bliver derefter sendt via en satellit,« forklarer Knight.
Forskerne vil også kortlægge migrationen i Donau. Derudover kigger de på fiskens genetik, for at undersøge hvordan bestanden er blevet påvirket af at være så reduceret.
De håber desuden på at forevige fiskens gydning på film - for allerførste gang.
»Donau er meget grumset, så for at opnå dette må vi bruge et lydkamera. Vi kan følge de fisk, som har satellitsendere, og forhåbentlig observere gydningen,« siger Knight.
Turisme og opdræt
Ud fra alt dette kan der måske komme viden som kan anvendes som grundlag for en turistindustri. Håbet er at udvikle en bæredygtig turisme, baseret på at formidle og vise størens biologi.
I tillæg til dette er rumænerne i gang med et opdræt af fisken. Knight fortæller, at der hvert år bliver hentet fisk fra floden til et avlsprogram. Nogle af de unge fisk bliver sat tilbage i floden for at forøge bestanden.
Resten af ungfiskene, som klækkes, skal indgå i akvakultur. Flere af dem har allerede vokset sig ganske store.
»Denne type opdræt er fortsat under udvikling. De har nogle belugastører som er fem år gamle, og kun mangler et par år endnu, før de er kønsmodne og kan gyde. Alt ser indtil videre godt ud. Fiskene udvikler sig pænt, og jeg kan ikke se nogen grund til at dette ikke skulle fungere,« siger Knight.
Dele og lære
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem norske NIVA, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU), Danube Delta National Institute (DDNI) og en størforskningsgruppe i Rumænien ledet af Radu Suciu.
Finansieringen er på 1,3 millioner euro, ifølge Knight. 'Innovasjon Norge' står for 85 procent af dette beløb, mens det rumænske miljøbeskyttelsesministerium står for resten.
»Med dette projekt får vi en enorm mængde erfaring, som vi også kan bruge i Norge,« siger Knight.
Formelt hedder det, at programmet skal bidrage til økonomisk og social udvikling i de to lande, og fremme innovation og teknologioverførsel.
»Formålet er at dele og lære,« siger Knight.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
