Med et vingefang på over to meter er vores største hjemlige rokke, skaden, et imponerende syn.
Men stadigt færre skader svømmer gennem de danske farvande, og flere forskere advarer om, at skaden i dag er næsten udryddet i Danmark.
»Tidligere var det helt almindeligt at fiske skader, og man satte skadekroge i Kattegat. I dag er skaden næsten udryddet fra danske farvande,« siger Henrik Carl, som er videnskabelig medarbejder ved Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.
\ Nordens største rokke
Skaden er den største rokke i Nordeuropa og kan blive op til knap 3 meter fra vingespids til vingespids.
Den lever i Danmark, det nordøstlige Atlanterhav og Middelhavet,
Skaden lever af bunddyr såsom muslinger, snegle, krebsdyr og mindre fisk.
Skader er ifølge flere forskere tæt på at være forsvundet fra danske farvande og er kategoriseret som kritisk truet på IUCN's rødliste.
Skader bliver dog af og til stadig bragt i land i danske havne som bifangst.
I august 2016 blev en skade på 76 kg fanget omkring de britiske øer og bragt i havn i Hanstholm.
Kilde: Henrik Carl/Den store danske
Skaden er blot en blandt en række eksempler på store fisk, som er under hårdt pres i Danmark og andre europæiske lande.
Et nyt studie beskriver, hvordan det går for 1.020 forskellige fiskearter i Europa, og prognosen er dyster for især rokker, hajer og stør – de store fisk, hvis æg er kendt som kaviar.
»Store fiskearter (større end 1,5 meter i total længde) er i størst risiko; halvdelen af disse er udryddelsestruede, primært hajer, rokker og stør,« lyder konklusionen i studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Ecology and Evolution.
\ Læs mere
»Studiet er meget nedslående«
Undersøgelsen viser, at det ser værst ud for fiskene i Middelhavet, men flere forskere understreger, at også danske hajer, rokker og stør er truede.
Ifølge Henrik Carl er i alt 14 hajarter og 13 rokkearter registreret til at leve i Danmark, mens to arter af stør naturligt svømmer rundt i danske farvande (støren har dog aldrig ynglet i Danmark).
\ Læs mere
»Studiet er meget nedslående. Det viser desværre med al for stor tydelighed, at for mange fisk har det skidt,« siger postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum, Steen Wilhelm Knudsen, som er medforfatter på det nye studie.
For forskere med kendskab til området, er det hverken nyt eller overraskende, at det står skidt til for især de store fisk. Ifølge professor Henrik Gislason har det gået ned ad bakke for havets store rovdyr igennem årtier.
»De store fisk er pressede af flere årsager,« siger Henrik Gislason, som er professor ved Institut for Akvatiske Ressourcer ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han forklarer:
»Mange af dem bliver først sent kønsmodne, så der kan gå mange år, før de er i stand til at videreføre bestanden. Samtidig ligger de store fisk højt i fødekæden, og de har ikke mange naturlige fjender. Så de har indrettet deres liv på en meget lille dødelighed i den voksne bestand, og derfor skal der kun et meget lille fiskeritryk til, før det går ud over bestanden.«
Fiskeri truer de store fisk
Henrik Gislason mener, at det er fiskeri, som er en af hovedårsagerne til, at kæmperokken skaden ikke længere er almindelig at få på krogen i Danmark.
»I mellemkrigstiden spiste man skader, og der var dansk fiskeri efter dem. I dag er skaden næsten forsvundet fra danske farvande. Den er også næsten væk i Nordsøen og det irske hav. Det er svært at sige med 100 procents sikkerhed, hvad årsagen er, men det er sandsynligt, at fiskeri er en kraftigt medvirkende årsag. Måske ikke så meget det direkte fiskeri men mere bifangster,« siger Henrik Gislason.
Når skaden er en bifangst, betyder det, at fiskerne egentlig går efter andre arter, men alligevel får en skade med i deres net eller trawl. Henrik Gislason påpeger, at andre danske rokkearter og hajer også er kommet under pres på grund af både bifangster og direkte fiskeri.
\ Truede fisk
Et nyt studie kortlægger, hvordan det går bestanden af 1.020 forskellige fiskearter i Europa.
Studiet bruger data fra organisationen IUCN, som laver den såkaldte rødliste, der inddeler arter alt efter, hvor truede de er.
Disse data bliver i studiet sammenlignet med data fra forskellige fiskerimyndigheder, som beregner, hvordan det går fiskebestande.
Studiet viste, at særligt fisk i Middelhavet er truet af overfiskeri, mens det så langt bedre ud i Nordeuropa.
Over hele Europa er store fiskearter (længere end 1,5 meter) under pres - halvdelen er truet med udryddelse ifølge studiet.
Kilde: Nature Ecology and Evolution
»En art som sildehajen, hvor der har været et direkte fiskeri, har bestanden gået kraftigt tilbage. Det samme gælder for pighajen, som der også har været direkte fiskeri på,« siger Henrik Gislason.
Pas på havets rovdyr
Henrik Carl fra Københavns Universitet er enig i, at fiskeri på sildehaj og pighaj har fået de danske og europæiske bestande til at dykke i antal.
»Vi havde et meget stort sildehajsfiskeri i Nordsøen, og sildehajen gik meget tilbage. Nu er sildehajen og pighajen blevet fredede i EU, og det har måske hjulpet lidt på bestanden, men det er svært at afgøre helt præcist,« siger Henrik Carl.
Han påpeger, at hajer generelt er truede verden over, blandt andet fordi finnerne fra havets store rovdyr er en populær ingrediens i suppe i Asien. Det nye studie beskriver samtidig, at Europas hajer og andre fisk også bliver presset af, at klimaforandringer kan være med til at ændre deres levevilkår og fødegrundlag.
»Som forbruger kan man hjælpe hajerne ved at lade være med at efterspørge haj hos fiskehandleren. Og er man i udlandet kan man lade være med at bestille hajfinnesuppe,« lyder anbefalingen fra Henrik Carl.
\ Sådan vurderer man fiskebestande
Det nye studie kortlægger, hvordan det går med fiskebestande i Europa. Men hvordan vurderer man størrelsen på en fiskebestand?
I studiet bruger forskerne data fra organisationen IUCN (International Union for Conservation of Nature), som laver den såkaldte rødliste, der inddeler arter alt efter, hvor truede de er.
Disse data bliver i studiet sammenlignet med data fra forskellige fiskerimyndigheder i Europa, som beregner, hvordan det går fiskebestande.
»De traditionelle vurderinger af, hvor stor en bestand er, bliver typisk lavet ved, at et fiskeriundersøgelsesskib sejler ud i et havområde og fisker. Herefter tæller man fiskene – hvor mange tons får man af de enkelte arter, hvor store fiskene er og så videre. Herefter laver man statistik på fangsten,« forklarer Steen Wilhelm Knudsen, som er medforfatter på det nye studie og postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum.
I Danmark er det DTU Aqua, som vurderer, hvor store de enkelte fiskebestande er. Ud over data indsamlet på videnskabelige togter bruger forskerne også data fra landingsstatistikker, fiskernes logbøger med oplysninger om arter, mængder og områder samt stikprøver fra fiskeriet indsamlet i havne og om bord på fiskefartøjer, oplyser DTU Aqua.
»IUCNs metode til at vurdere fiskebestande er anderledes end de traditionelle metoder. IUCN baserer sig på, at en stor gruppe internationale forskere sidder til en workshop og diskuterer fiskene art for art. Man drager nytte af sin viden om specifikke fiskearter og traditionelle bestandsvurderinger, men også til sit kendskab til, hvad der bliver indsamlet af forskere på naturhistoriske museer,« forklarer Steen Wilhelm Knudsen, som selv har leveret viden om dybhavsfisk til IUCN.
Han påpeger, at en af de vigtigste forskelle er, at IUCN's rødliste indkluderer langt flere arter end traditionelle vurderinger af bestande fra DTU Aqua og lignende fiskerimyndingheder. I de traditionelle bestandsvurderinger fokuserer man indsatsen på kommercielle fiskearter – altså arter som fanges af fiskere.
»IUCN har inkluderet data om en masse ikke-kommercielle arter, deriblandt mange arter af dybhavsfisk, hvor det ellers aldrig før er blevet vurderet, om de kan betragtes som truede eller talrige,« siger Steen Wilhelm Knudsen.
I studiet konkluderer forskerne, at IUCNs rødliste over havfisk er »i overensstemmelse med vurderinger af status for fiskebestande, der blev udført uafhængigt af fiskeriforvaltnings-organer.«
