Den grønlandske varmerekord i 2010 er dokumenteret af flere nye målinger, som blandt andet samstemmende kan rapportere, at året var det varmeste siden man påbegyndte målinger i 1870'erne.
GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) offentliggør i morgen deres målinger fra 2010, der blandt andet viser, at der kom 70 procent mere smeltevand fra indlandsisen i 2010.
»Tallene fra 2010 kan betyde, at vandstanden kommer til at stige hurtigere, end vi hidtil har beregnet,« siger Dirk Van As, glaciolog ved GEUS, der har stået i spidsen for måleprojektet på Vestgrønland.
Målingerne viser samtidig overraskende, at der i højere-liggende områder af indlandsisen, foregik mere end dobbelt så stor afsmeltning som de foregående år.
»Det er alarmerende, fordi de store områder af sne, der findes i de høje områder, holder klodens temperatur nede ved at reflektere solens lys tilbage i atmosfæren. Når disse områder bliver fyldt med smeltevand eller is, som ikke reflekterer lige så meget lys, accelereres smelteprocessen markant,« siger Dirk Van As.
Isens høje områder smelter
\ Fakta
GEUS har tre målestationer forskellige steder på Indlandsisen, hvis målinger transmitteres til GEUS og aflæses en gang årligt.
I 1000 meters højde foregår normalt en afsmeltning på 2 meter. I 2010 var tallet 4 meter.
Højere oppe var afsmeltningen mindre, men den relative stigning for regionen i 2010 var endnu højere.
Afsmeltning af indlandsisen skete ifølge forskere tidligere hovedsageligt fra kanterne af isen. Men nu viser det sig, at der også sker en mere ligelig afsmeltning over hele isfladen.
Netop mod midten af indlandsisen finder man de største mængder af sne, og hvis sneen på Grønland smelter, har det derfor betydning for den såkaldte Albedo-effekt.
Den selvforstærkende Albedo-effekt
Om sommeren kan det være en dårlig ide at tage en sort kasket på, hvis man ikke vil have det varmt, for sorte materialer reflekterer meget lidt lys.
Man kan sige, de har en lav Albedoeffekt.
Omvendt har sne en høj Albedo-effekt. Ifølge forskerne bliver cirka 80 procent af lyset reflekteret af sne. Til sammenligning reflekterer jord cirka 15 procent af lyset, mens is reflekterer 30-60 procent.
Afsmeltningen vil således være selvforstærkende. Jo mindre sne der er, jo mere vil temperaturen stige - og jo mere sne vil smelte.
Sne ved polerne har derfor stor betydning for Jordens klima.
»Det næste mål for geologer vil være at måle isen i højderne andre steder på Grønland, så vi kan få et fuldstændigt billede af afsmeltning i de høje områder og om den foregår i et hastigere tempo end hidtil antaget,« siger Dirk Van As.
