Høns bliver varme af glæde

Hønen tripper rundt i rummelige bure i laboratoriet på Norges Veterinærhøgskole. Så blinker et rødt lys. Hønen standser op. Strækker halsen. Kigger til alle sider.

Nej, det er ikke træning i trafiksikkerhed for fjerkræ. Hønen er nemlig trænet til, at når det røde lys blinker, kommer der snart noget godt: dejlig melorm.

Det, hønen ikke ved, er, at et kamera peger mod hende. På billedet er hønen selvlysende. Kameraet ser varmestråler.

Med det samme, når det røde lys blinker, ændrer hønens kam farve, fordi temperaturen synker. Hvad sker der?

Forsøgshøns bliver varme indeni

»Der sker det samme i hønen som i mennesker. Temperaturen stiger inde i kroppen, men synker udenpå. Vi kalder det emotionel feber,« fortæller Randi Oppermann Moe.

Hun er lektor i dyrevelfærd ved Norges Veterinærhøgskole, hvor hun leder forskergruppen Dyrevelfærd.

Og de forsøg, som hun og hendes kolleger har foretaget med høns, sigter netop mod at finde ud af, om høns kan opleve glæde. Hvordan udtrykker de positive følelser på en måde, som vi kan forstå?

Høns får emotionel feber

Svaret er publiceret i tidsskriftet Physiology & Behavior og ligger altså i, hvordan kroppen reagerer.

»Emotionel feber virker på samme måde som almindelig feber,« fortsætter Randi Oppermann Moe.

»Indledningsvis synker temperaturen hurtigt på ydersiden for at samle varmen inde i kroppen. Vi fryser og har kold hud, når feberen stiger. Men efter et par minutter er temperaturen kommet derop, hvor den skal være. Så bliver vi blussende varme. Bare tænk på, hvor varme vi bliver, lige før vi skal tale for en stor forsamling.«

»Det ser vi også i hønsenes kam. Den lyser på det infrarøde varmebillede,« siger Randi Oppermann Moe.

Derfor bliver høns varme af glæde

Hvad er formålet med at blive varm af glæde?

Forklaringen ligger i den modsatte følelse; frygt. Kroppen skelner nemlig ikke mellem positive og negative følelser. Det er intensiteten, der tæller.

»Frygt giver endnu stærkere kropslige udslag end glæde,« fortæller Randi Oppermann Moe.

»Frygten er den vigtigste følelse, vi har for at kunne overleve i en farlig verden.«

Og hvis Mikkel Ræv skulle dukke op i hønsegården, er det livsnødvendigt, at hønemor kan flakse væk.

»Lidt forsimplet fortalt, giver den emotionelle feber den opvarmning, som hun har brug for for at få farten op og yde maksimalt,« siger Randi Oppermann Moe.

Første glæde-observation på høns

Siden frygt og andre negative følelser er så for dyrevelfærd, og nu har Randi Oppermann Moe og hendes kolleger for første gang vist, at høns har den samme kropslige reaktion på glæde som mennesker.

»Forsøgene blev foretaget, uden at der var mennesker til stede. Dermed undgik vi, at forskerne påvirkede hønsenes følelser,« siger hun.

Unikke målinger på vanskelige forsøgsdyr

Efter indledende runder, hvor hønsene lærte at koble blinkende rødt lys til belønning i form af melorme, blev tiden mellem lysblink og belønning gradvist forlænget.

Så startede selve forsøgene. Blinkene blev sendt ud hvert kvarter. Belønningen kom op til 25 sekunder senere. Kammens og hovedet temperatur registreret cirka hvert minut.

»Hønsene gik frit rundt i deres aflukke, og de stillede sig ikke direkte op foran kameraet. Vi havde en vanskelig opgave med at få gode billeder,« fortæller Randi Oppermann Moe.

Så vidt hun ved, har ingen andre undersøgt, om positive følelser giver temperaturændringer hos dyr. Derfor mener hun, at disse resultater er unikke, også globalt set.

»De er også vigtige for os, fordi dyrevelfærd er et indsatsområde på Veterinærhøgskolen. Vi er optaget af at undersøge, hvordan dyr udtrykker følelser, og hvordan vi kan måle disse følelser,« siger hun.

Forsøget er et skridt i retning af at forstå positive følelser hos dyr. Dette er en ganske ny retning inden for dyrevelfærdsforskning, ifølge Randi Oppermann Moe.

Høns er intelligente skabninger

Selv om dette er grundforskning, mener hun, at resultaterne kan bruges til at give hønsene en gladere arbejdshverdag i menneskets tjeneste.

»Melorm er ganske vist for beskidte til, at man kan bruge dem som foder i en hønsedrift, men høns er også glade for korn. For eksempel vil hønsene have glæde af at lede efter fuldkorn spredt ud i strøelsen,« siger hun.

Randi Oppermann Moe og hendes kolleger har til og med foretaget forsøg med rødt lys for melorm og grønt lys for hvedekorn. Resultaterne er endnu ikke publiceret, men viser, at hønsene kunne skelne mellem disse to belønninger.

»De viser klart positiv forventning, også når de ved, at de får serveret fuldkorn. Høns har et godt farvesyn og er intelligente skabninger,« afslutter Randi Oppermann Moe.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson