Nordic Waste: Hvorfor bliver jorden ved med at bevæge sig? 

Randers Kommune har haft særdeles travlt siden december sidste år, hvor et jordskred begyndte ved Nordic Waste. Siden da har kommunen arbejdet i døgndrift for at undgå en potentiel miljøkatastrofe, som miljøminister Magnus Heunicke har kaldt en af de alvorligste trusler mod miljøet lige nu.

Virksomheden Nordic Waste modtager og renser forurenet jord. Derfor er der frygt for, at den giftige jord nu bevæger sig mod Alling Å og helt til Ølst By, der kan blive oversvømmet af jorden.

Men hvad forårsagede jordskreddet i første omgang? Og hvorfor bevæger det sig stadig? Det har Videnskab.dk spurgt to forskere om.

For at forstå det, skal vi blandt andet forbi et stykke glat håndsæbe og en kælk på en kælkebakke.

Hvordan opstår et jordskred?

Helt generelt sker et jordskred, når de drivende kræfter ved et jordskred overstiger de kræfter, som ellers ville stabilisere jorden.

De drivende kræfter vil være vægten af jorden og vandindholdet, mens de stabiliserende kræfter er jordens indre styrke - altså hvor meget den kan bære. Derudover kan der være andet infrastruktur som tung trafik, der kan påvirke materialet.

Det forklarer Vivi Kathrine Pedersen, der er lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

»Materialet kan ligge stabilt, og når det så kommer i bevægelse, vil den indre styrke blive mindre.«

Ser man mod store skred i udlandet, kan det være »trigger-effekter« som jordskælv eller store regnskyl, som kan sætte et jordskred i gang.

Jord i bevægelse

De store regnmængder i efteråret kan være en af faktorerne til, hvorfor jordskreddet nu er i bevægelse, forklarer Vivi Kathrine Pedersen. Fordi jorden bliver mættet med vand, vil tyngden af jorden også blive meget større. Det vil i sidste ende øge den drivende kraft, som forårsager jordskreddet.

Samtidig er der noget helt særligt ved området omkring Nordic Waste.

Nordic Waste ligger ovenpå en tidligere lergrav, hvilket betyder, at der er plastisk ler i undergrunden. Det har man før gravet ud for at bruge i produktionen af lerklinker og lecakugler, hvor der er blevet gravet ind i en bakkeskråning, forklarer Vivi Kathrine Pedersen.

»Man kan forestille sig, at der er en overflade af det plastiske ler, og så er man begyndt at fylde det deponerede jord ovenpå,« siger Vivi Kathrine Pedersen.

Hvis man skal sammenligne leret med noget fra vores hverdag, skal man tænke på et stykke håndsæbe, som bliver vådt, forklarer Søren Munch Kristiansen, der er lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet:

»Hvis man taber sæben på gulvet, men kommer til at give den et større skub, så glider den langt hen ad gulvet. Det er det, der sker lige nu. Vi har et naturligt forekommende underlag af noget specielt ler, der er aflejret i et varmt hav for 55 millioner år siden, som opfører sig som et stykke sæbe.«

Det er blandt andet leret, som gør, at vi ser jorden skride nu:

»Selve bunden af den gamle lergrav har form som en kælkebakke. Lige nu er der kolossalt meget materiale, der glider ovenpå noget sæbe - altså al den fyldjord, der er lagt oveni. Og nu ser det også ud til, at selve underlaget, det fede ler, det skrider også,« forklarer Søren Munch Kristiansen:

»Når man først har skubbet kælken - i dette tilfælde jorden - i gang, så glider det bare.«

Han er derfor også enig i, at sidste års regn er en medvirkende faktor, som har fået jorden til at skride ved at gøre den glat og fugtig. Men situationen ved Nordic Waste er sjældent set før - også fordi der er så store mængder fyldjord lagt op på en »kælkebakke«.

»Det er virkelig, virkelig usædvanligt i Danmark. Jeg kan ikke huske, at jeg har hørt om sådan et tilfælde, hvor det både er underlaget, og det man har lagt ovenpå, der skrider,« siger han.

Et kompliceret oprydningsarbejde

I en rapport udarbejdet af ingeniørfirmaet COWI for Randers Kommune, beskrives det, at der er mulighed for at kunne stoppe jordskreddet. Det sker ved, at man lader jorden skride og laver en såkaldt kontrolleret opfyldning. Det vil sige, at man kontrollerer bevægelsen med gravemaskiner, dumpers og bulldozere.

Men det vil tage mellem et til to år, står det i rapporten. Hvis næste sommer bliver så våd som i 2023, kan det tage to til fem år.

»De skal grave så meget jord væk, at skreddet bliver stabilt. Men hvis der kommer meget regn, vil man blive ved med at have den her meget tunge jord, som nemmere kan skride. Det vil være nemmere at gøre stabilt, hvis vandindholdet er mindre,« siger Vivi Kathrine Pedersen.

Ifølge rapporten bevæger jorden sig nu med en hastighed på mellem 0,3 og 0,4 meter i timen, hvilket svarer til 7,2-9,6 m i døgnet. Hvis man ikke formår at stoppe jordskreddet, kan jorden bevæge sig mod byen Ølst, der ligger klos op ad Nordic Waste.

Det betyder, at byen potentielt kan blive overdænget af en jordlavine, der vil dække byen fem meter over terræn, som rapporten fra COWI beskriver.

»Selvom landskabet ser fladt ud, så hælder det. Hvis det her materiale er i bevægelse, og der er de her effekter med, at det kan skride nemt henover noget plastisk ler, eller at materialet på anden vis har mistet sin indre styrke. Så er der ikke noget til at stoppe det, så længe det går ned ad bakke,« forklarer Vivi Kathrine Pedersen.

Selvom ingen af forskerne ønsker at kommentere på, hvad den konkrete løsning på problemet skal være, så står det klart, at der skal gøres noget.

Det er blandt andet vigtigt at finde ud af, hvordan man får drænet vandet fra jorden.

»På den måde undgår man at have det flydende lag oven på leret. Hvis man kan få drænet vandet i fyldjorden væk, kan hele skreddet bedre styres. Men i praksis er det langtfra simpelt,« siger Søren Munch Kristiansen.