Global opvarmning udsat

Målinger viser at den globale temperatur ikke er steget nævneværdigt i det sidste årti. Nu antyder en ny undersøgelse at der måske heller ikke bliver nogen temperaturstigning i det næste årti igen.

Kurverne fra FN’s klimapanel (IPCC) har imidlertid hele tiden peget opad. I den seneste klimarapport sagde IPPC at det ville blive omkring 0,2 grad varmere per årti i de næste 20 år, med realistiske udslip af drivhusgasser.

Betyder det at vi ikke kan stole på klimapanelet? Nej, mener klimaforskere, for IPCC’s klimascenarier har en helt anden tidsskala.

En periode med udfladning af temperaturkurverne ligger indenfor marginerne for usikkerhed og naturlig variation, som IPCC hele tiden har taget højde for. Dermed kan der blive mere fokus på de skraverede felter som indrammer graferne i klimascenarierne – og som repræsenterer usikkerhed og naturlig variation.

Ny datamodel

Det er en ny datamodel fra tyske forskere som viser at naturlige klimafaktorer kan give en afkølende effekt på kloden i de kommende år.

Dette kan opveje effekten af mere drivhusgas i atmosfæren, således at kloden holder sig på nogenlunde den samme middeltemperatur i de næste år.

Det er mekanismerne bag golfstrøm-systemet som bidrager med den afkølende effekt i den nye model. De tyske forskerne mener imidlertid at den globale temperatur vil begynde at stige hurtigt igen senere.

Svinger langsomt

Atlantic Multidecadal Oscillation (AMO) er navnet på en naturlig cyklus for havcirkulation, som hænger tæt sammen med de strømme i Atlanterhavet som fragter varme fra troperne til Europas kystområder. Forskerne har ikke særlig god viden om hvorfor AMO svinger, men cyklussen har en tidsperiode på omkring 60-80 år.

»Når styrken på denne cirkulation er særlig stærk, føres meget varme fra troperne nordpå. Det fører til at temperaturen i Nordamerika og Europa stiger,« forklarer Helge Drange fra Bjerknes-centeret i Bergen. »Når styrken på dette system er svækket, vil den nordgående varmetransport gå ned, og temperaturen falder,« siger han.

Modellen de tyske forskere har kørt, indeholder data om hvor vi befinder os i dag i forhold til styrken på denne havcirkulation, og hvorvidt varmetransporten vil øges eller aftage i de kommende år.

De mener modellen er i stand til at simulere havcirkulationen i en tiårsperiode, og har kørt simuleringen fra og med år 2000. Graferne viser at afkølingen på grund af havcirkulationen udligner opvarmningen på grund af øget drivhuseffekt for denne periode.

Havets hukommelse

»Resultaterne indikerer at havcirkulationen vil aftage over de kommende 10 år. Det betyder at havet vil give mindre varme fra sig til atmosfæren, således at temperaturudviklingen globalt vil flade ud,« siger Drange.

»Det er havets hukommelse man prøver at tage med. Varmen i atmosfæren er ingenting i forhold til varmen som lagres i havet,« siger Drange.

»Ændringer i havstrømme vil sørge for store omfordelinger af varmen i atmosfæren, hvor havet enten vil optage eller frigive varme til atmosfæren,« siger han.

Det samme cirkulationssystem kan være med til at forklare hvorfor temperaturen steg i perioden 1900-1910, mens den begyndte at gå ned igen 1940’erne.

Måske uventet

Indtil i dag har beregninger af fremtidige klimaforandringer – som i IPCC-rapporterne – kun taget hensyn til ændringer i sammensætningen af gasser i atmosfæren.

»Denne strategi er udmærket for langsigtede klimaændringer, som prognoser for slutningen af dette århundrede,« skriver Leibniz Institute of Marine Sciences (IFM-GEOMAR) i en pressemeddelelse. »Men for at forudsige kortsigtede udviklinger over det næste årti, behøver modellerne yderligere informationer om naturlige klimavariationer, specielt knyttet til havstrømmene.«

»Et resultat fra vores undersøgelse er, at på kort sigt kan vi se ændringer i den globale middeltemperatur, som man måske ikke forventer ud fra IPCC’s rapporter,« siger Noel Keenlyside, undersøgelsens hovedforfatter, til BBC.

Beregningerne han har foretaget sammen med sine kolleger adskiller sig fra andre klimamodeller for de næste 15-20 år. Siden hen mødes kurverne igen.

»På lang sigt er det strålingspåvirkningen som dominerer. Men det er vigtig at politikere opfatter dette mønster,« siger Keenlyside.

»Bare så det er helt klart, vi siger ikke at klimaforandringerne ikke vil være så store som man har troet,« siger medforfatter og professor Mojib Latif fra IFM-GEOMAR.

Vanskelig

Mangel på data har hidtil gjort det vanskeligt at foretage sådanne beregninger. For eksempel begyndte forskerne ikke systematisk at udlægge drivende bøjer før i de seneste år, for at se hvordan havcirkulationen ændrer sig.

Dataene er fortsat ikke gode nok, så der er endnu knyttet en del usikkerhed til den nye model. Denne type beregning er altså noget helt nyt på klimaforskningsfeltet. Tidligere er det kun foretaget én lignende undersøgelse, ved Hadley-centeret i Storbritannien. Den blev publiceret i tidsskriftet Science i 2007.

»Den viste at den globale temperatur ville flade ud til og med 2009, og derpå øges igen,« siger Drange.

Han mener at det kan blive vigtig for mange samfundssektorer, at vide mere konkret hvordan klimaet vil udvikle sig, i de næste 10 år.

Ligner meteorologi

»Dette er noget som minder om meteorologi. Man er afhængig af at beskrive tilstanden i havet frem til i dag. Det gør IPCC overhovedet ikke i dag,« siger Drange.

Han fortæller også at den næste klimarapport fra IPCC, som sandsynligvis kommer i 2013, vil indeholde denne type modeller.

»Ingen modeller fra den forrige IPCC-rapport inkluderede observationer, når de blev kørt. En meteorologisk model er fuldstændig afhængig af en korrekt beskrivelse af vejret i dag, for at kunne sige noget om vejret i morgen. Det er præcist det tyskerne gør – de bruger observeret havtemperatur til at tilpasse modellen til det klima vi har i dag – det er en slags klima-vejrudsigt.«

Vil være fantastisk

Asgeir Sorteberg fra Bjerknes-centeret håber at det bliver muligt at lave 10-årsprognoser for klimaet.

»Lykkes det os at lave 10-årsprognoser er det fantastisk. Det kan vi ikke i dag,« siger han.

Sorteberg påpeger at de tyske forskeres modelkørsel viser en udfladning af temperatur-udviklingen frem til 2010, men at grafen derefter begynder at stige igen.

»Dette demonstrerer rigtig nok at vi ikke kan se bort fra, at der bliver nul opvarmning det næste årti,« siger han.

Bedre scenarier og prognoser

Det kan føre til endnu bedre klimamodeller.

»Modellerne er blevet bedre fra 1990 og til den fjerde rapport som kom i fjor. Det som vil være nyt i de næste modeller som kommer, er at de for eksempel vil inkludere havets optagelse af CO₂, og hvordan landjorden enten optager eller frigiver CO₂,« siger Drange.

»Det er tale om feedback mekanismer via kulstofkredsløbet, mere avancerede beskrivelser af kemien i atmosfæren, af partikler og aerosoler som påvirker skydannelsen. Det er et omfattende udviklingsarbejde som går forud for den næste rapport,« siger Drange.

El Niño og La Niña

Et andet naturfænomen som giver en velkendt naturlig klimavariation, er El Niño og La Niña. Dette fænomen forekommer langs ækvator i Stillehavet. Vi kalder det El Niño når havtemperaturen bliver varmere, og La Niña når den bliver koldere.

»Udsvingene forekommer typisk hvert 3-7 år, og dette påvirker den globale temperatur,« fortæller Drange.

El Niño var for eksempel hovedårsagen til at 1998 var et meget varmt år globalt set. Samtidig var La Niña med til at give en kold vinter i år.

Kendt viden

Udsættelsen af den globale opvarmning kommer ikke nødvendigvis som en overraskelse for klimaforskere, selv om det måske virker underligt for offentligheden, som har vænnet sig til idéen, om at den hurtige temperaturforøgelse i 1990’erne var et permanent fænomen.

»Vi har altid vidst at klimaet naturligt varierer fra år til år, og fra årti til årti,« siger Richard Wood fra Hadley-centeret. Han vurderede den tyske forskningsrapport for tidsskriftet Nature.

»Vi forventer at den globale opvarmning vil ligge ovenpå disse naturlige variationer,« siger han til BBC.

»Det er som at køre fra kysten og op i bjergene – du kører over nogle bakker og gennem nogle dale før du kommer til toppen,« siger Johann Jungclaus fra Max Planck-instituttet for meteorologi i Hamburg.

»Om nogle år vil tendenserne fra begge fænomener, den menneskeskabte klimaændring og den naturlige variation, falde sammen og føre til en meget stærkere temperaturforøgelse,« siger han.

IPCC tager ikke fejl

»Effekten af den øgende drivhuseffekt er meget lille fra år til år. De naturlige udsving overstiger langt effekten af øget drivhuseffekt, i alle tilfælde for perioder på 10 år – vi må derfor forvente at vi kan have udsving, men over tid vil temperaturen stige,« siger Drange.

– Så dette betyder ikke at IPCC har taget fejl?

»Nej, dette viser ikke at IPCC har taget fejl. IPCC viser middeludviklingen fra omkring 20 forskellige modeller. Dermed bliver variationerne udglattet. Hvis du ser på den grå sky som er omkring stregerne i IPCC-rapporten, ser du at modellerne inkluderer variationen. For eksempel er det ikke ualmindeligt at se temperaturer, som dem vi har haft fra 1998 og frem til i dag, i modellerne,« siger Drange.

– Du tror ikke at dette vil skabe problemer for klimapanelets troværdighed?

»Jeg er mere bekymret over at man kan bruge dette som en sovepude. Det er der ingen grund til,« siger Drange.

– Men vil folk forstå dette?

»Jeg tror folk forstår at der er variationer, og at disse i korte perioder kan og vil overskygge effekten af drivhuseffekten.«

Noget som sker nu

»Det er også sådan, at jeg tror langt de fleste indser, at det er noget som sker nu. Foråret kommer tidligere, man får allergiproblemer tidligere på året, gletsjerne smelter.«

– Kan dette ikke også være en naturlig variation?

»Nu har vi haft ganske store og kraftige ændringer, som ikke kan forklares uden at medtage stigende udledning af drivhusgasser,« siger Drange.

– Du tror ikke at det kan opfattes som at man har 10 års frit lejde, fordi temperaturen ikke stiger?

»Det tror jeg egentlig ikke. IPCC’s modeller viser meget store variationer. Og de siger ikke noget om temperaturen i nær fremtid. Omkring kurverne er der en skravering – dette er variationen i klimaet.

Tror skraveringen vil øge

Drange tror skraveringen omkring middelværdien vil øge, på grund af at feedback mekanismer i kulstofkredsløbet bliver inkluderet.

»Dette kan skabe mere usikkerhed, specielt i forhold til at temperaturen kan blive højere,« siger han.

»Når havene bliver varmere, vil de optage mindre CO₂. På et tidspunkt vil landjorden begynde at frigive CO₂. Det vil forstærke drivhuseffekten. Der er en del modeller som indikerer dette, selv om det er for tidligt at konkludere. Min mave-fornemmelse er, at der er større sandsynlighed for større klimaændringer end mindre klimaændringer,« siger Drange.

Udfordringer

Han er imidlertid ikke fremmed for, at det kan være vanskeligt at skønne på disse ting.

»At der ligger kommunikationsudfordringer her, det er helt sikkert. Men det er ikke sådan, at nogen opfinder noget nyt, for at det skal passe på det man observerer. Det er helt forkert,« siger Drange.

– Bliver det nu vanskeligere at argumentere for at global opvarmning er en reel trussel?

»Det tror jeg egentlig ikke, fordi temperaturen i dag er langt højere end den har været siden målingerne begyndte omkring 1860.«

»Hvis du ser på 10-års-middelværdierne, så er det seneste årti det klart varmeste årti,« siger Drange.

Dystert

»Det er meget dystert at alle forventer at hvert år skal blive et rekordår. Klimaforskere ved at systemet ikke fungerer sådan. Der er meget andet end CO₂ som er vigtigere for temperatur-udviklingen på en korttids-skala,« siger Sorteberg.

– Er der noget ved forskningsformidlingen som har gjort, at vi forventer at det skal blive meget varmt, meget hurtigt?

»Nogle forskere har vel overkommunikeret og nogle har underkommunikeret,« siger Sorteberg. Han mener der vil opstå formidlingsproblemer, hvis der kommer endnu et årti uden global opvarmning.

»Vi må bare vænne os til at folk tror mest på det, som de ser udenfor deres stuevinduer,« siger han.

»Det er vigtig at vide, at IPCC prøver at sige, hvad der er den menneskeskabte del af klimaforandringerne,« siger Sorteberg.

Der kan komme andre faktorer, som for eksempel vulkanudbrud eller ændringer på solen, som lægger sig ovenpå dette.

»Det politikerne har behov for at vide, er hvor vigtig den menneskeskabte påvirkning er,« siger Sorteberg.

Reference:

N. S. Keenlyside, M. Latif, J. Jungclaus, L. Kornblueh & E. Roeckner; Advancing decadal-scale climate prediction in the North Atlantic sector; Nature 453, 84-88;1. mai 2008; doi:10.1038/nature06921.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov