Året 2010 slår de tidligere varmerekorder fra såvel 2003 som 2007 i østgrønland.
Temperaturobservationer viser, at temperaturen i gennemsnit for sommerperioden juni, juli og august var mellem 0,5-1,5 °C over gennemsnittet for de sidste fem årtier.
Specifikt for Tasiilaq, Ammassalik ø, var middel sommertemperaturen for 2010 7,8 °C, hvilket er 2,0 °C over gennemsnittet for perioden 1960-2010 på 5,8 °C (se figur).
Dette er den varmeste sommer målt i østgrønland, siden systematiske temperaturmålinger blev påbegyndt.
De høje østgrønlandske temperaturer er i overensstemmelse med den globale situation, hvor de første seks måneder af 2010 ifølge den amerikanske rumforskningsorganisation NASA blev det varmeste halvår i temperatur-målingernes historie.
De høje sommertemperaturer i 2010, som ligger i forlængelse af en gennemsnitlig stigning i årsmiddeltemperaturen over de seneste fem årtier på 0,8 °C, sætter sine spor i landskabet.
Sommertemperaturen har afgørende indflydelse på smeltningen af is og sne og afstrømningen af ferskvand til oceanet.
I ‘normale’ år (det vil sige år med sommertemperaturer omkring middelværdien 5,8 °C og med en vinter-snenedbør på 1100-1400 mm) ligger store snefaner i landskabet til langt ind i august måned. I 2010 var stort set al sne allerede smeltet bort i slutningen af juni/begyndelsen af juli som en konsekvens af den varme forsommer.
Gletscherne smelter tilbage
Ud fra fotografier optaget i 1933 i forbindelse med Knud Rasmussen’s 7. Thule Ekspedition kan gletscherrandens form og position for omtrent 75 år siden bestemmes.
I sommeren 2010 ligger Mittivakkat-gletscherens rand cirka 1,3 km længere oppe i dalen. Gletscherfronten er gennem de seneste godt 75 år i gennemsnit smeltet 17-18 meter tilbage om året.
Målinger i sensommeren 2010 viser, at gletscherfronten dette år er smeltet omkring 35 meter tilbage. Meget tyder på, at flere gletschere i området gennem de senere år trækker sig tilbage i et hidtil uset tempo.
Et tempo, som i 2010 er omkring det dobbelte af den gennemsnitlige tilbagesmeltning, der er sket gennem de henved 75 år, hvor observationer og billededokumentation har fundet sted.
Målinger og modelberegninger viser, at tilbagesmeltningen i 2010 klart overstiger alle tidligere 75 år.
Endvidere har Mittivakkat-gletscheren i 63 ud af de seneste 75 år haft en tydelig negativ massebalance, hvilket betyder at sommerens smeltning af sne og is fra gletscherens overflade overstiger den mængde sne, der akkumuleres på gletscheren gennem den foregående vinterperiode.
I randzonen var nedsmeltningen af gletscheroverfladen i 2010 på mellem 4,5-5,2 meter, hvorimod der i tidligere år er observeret en gennemsnitlig nedsmeltning i randzonen på mellem 2-3 meter. Også her er der i 2010 tale om en fordobling af tidligere års smeltning.
Gletscherkollaps
Den varme sommer har yderligere medført, at der for første gang i de cirka 40 år, hvor gletscheren har været observeret årligt, ses hvad der kaldes ‘gletscherkollaps’.
Det vil sige, at gletscherens overflade i randområderne ikke blot smelter tilbage men falder sammen over større områder.
Der er ingen tvivl om, at flere af gletschere i området er stærkt påvirket af de høje temperaturer, dels af den varmere atmosfæres direkte indvirkning på overfladeafsmeltningen, men også af varmens indirekte effekt, da de stærkt øgede mængder af smeltevand skaber smeltning internt i gletscheren.
Ved kontakt med det relativt set varmere og kraftigt strømmende smeltevand sker der en udvidelse af dræningskanalerne. I dele af gletscherens randområde sker undermineringen så hurtigt, at gletscherranden ikke når at smelte tilbage, før der sker kollaps.
Afstrømning
Den voldsomme gletschersmeltning i 2010 har medført en øget afstrømning af ferskvand til oceanet.
Det forventes, at afstrømningen i 2010 er omkring 25-35 procent større sammenlignet med gennemsnittet for de seneste cirka 15 år, hvorfra der foreligger pålidelige data.
Det eksakte tal vil først foreligge, når den egentlige smeltesæson stopper hen mod slutningen af september måned.
De tendenser, der er observeret i afstrømningen fra østgrønland, synes ligeledes at gøre sig gældende i Vestgrønland, f.eks. ved Kangerlussuaq, hvor der gennem de seneste år har været gennemført tilsvarende målinger.
Sommeren 2010 vil med de høje temperaturer i Grønland sætte sig tydelige spor ved en ekstraordinær stor gletscherafsmeltning og en ferskvandsafstrømning til verdenshavene, som vil sætte yderligere skub i den accelerende globale havspejlsstigning.
Artiklen er lavet i samarbejde med Aktuel Naturvidenskab.
