Der findes stadig en håndfuld af forskere i denne verden med den amerikanske forsker, Alan Feduccia, i spidsen, som benægter, at dinosaurer var fugles tidligste forfædre.
Forskerne kom for eksempel heller ikke på andre tanker, da kinesiske arkæologer i 2003 fandt fossile rester af den lille rovdinosaur, Microraptor gui, hvor både arme og ben var beklædt med aerodynamiske flyvefjer. Derfor vil de nok heller ikke lade sig bevæge af, at amerikanske kolleger i dag offentliggør et nyt studie i det prestigefyldte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), hvor de har lavet afstøbninger fra de fossile rester af Microraptor gui fra Kina og lavet en model i fast skum, hvor de har beklædt de fire vinger med ægte flyvefjer fra nulevende, moderne fugle.
Dinosaurernes svar på en paraglider
Forsøgsresultaterne antyder, at den firvingede dinosaur formentlig fløj ved at sætte af fra træernes toppe og glide gennem luften i et langt svæv ved at bruge både forarme og bagben som vinger uden at baske for meget med vingerne. Med endestation i et andet træ.
Ifølge forskernes simulering, nåede de flyvende dinosaurer formentlig en hastighed på ca. 10 meter pr. sekund, som svarer til en hastighed på ca. 36-37 kilometer i timen.
Totallængderne af flyveturene afhang af, om flyvemodellen blev skudt ud af en katapult, eller om det skete håndholdt og ikke mindst, hvilken højde det skete fra. For eksempel lykkedes det forskerne at få deres flyvemodeller ud på ca. 22 meter, hvis de blev skudt ud fra lidt over tre meters højde.
Intet nyt under solen
Resultaterne er ifølge forskerne endnu et vidnesbyrd på, at dinosaurers evne til at flyve formentlig opstod i træernes toppe og ikke fra jorden.
De to eksperter i dinosaurers og fugles evolution, cand. scient. og videnskabsjournalist Michael S. Jensen og chefzoolog fra Aalborg Zoo, Per Christiansen, er ikke dog imponerede over den aktuelle forskning og undrer sig over, at et højt respekterede tidsskrift PNAS overhovedet vælger at bringe historien.
»De nye resultater fortæller ikke noget, som vi ikke vidste i forvejen. Studier af de fossile rester af Microraptor gui og computersimulationer har allerede fastslået, at den lille rovdinosaur fløj ved at bruge både arme og ben, og at det skete med udgangspunkt i trætoppene. For den lille raptor levede formentlig ikke på jorden. Det vidner dyrets særlige anatomi om: Lange arme, lange ben, store muskler, lange, stærke fingre og tæer formet som store krumme kløer. Sådan ser en række klatrende dyr også ud i dag,« siger Per Christiansen.
Han tror, at tidsskriftet har ladet sig rive med, fordi det handler om dinosaurer, og de ved, at
det
sælger.
»Debatten om, hvorvidt dinosaurers evne til at flyve opstod fra jorden eller i trætoppene, burde være lagt i graven for længst. For teorien om, at flyvningen opstod i trætoppene, er den mest sandsynlige forklaring set fra et biofysisk, aerodynamisk, evolutionært og økologisk synspunkt,« siger Per Christiansen.
Videnskabeligt klamphuggeri
Michael S. Jensen er heller ikke imponeret over de aktuelle forsøgsresultater og kritiserer eksperimentets design.
Han undrer sig for eksempel over, at de ikke har matchet modellens vægt på ca. 420 gram, med den vægt, som Microraptor gui angiveligt bar rundt på for ca. 120 millioner år siden, nemlig 1 kilo og 230 gram.
»De har altså lavet en letvægtsmodel, og det betyder i mine øjne, at man ikke kan overføre tallene for flyvehastighed og flyvevinkel til også at skulle gælde for den ægte vare, Microraptor gui,« siger Michael S. Jensen.
Han bruger også ordet »klamphuggeri« om deres arbejde.
»I den videnskabelige artikel nævner de, at en af deres flyvemodeller gik i stykker, da den ramte jorden. Det er ikke godt nok, når man prøver at tilstræbe en situation, som skal ligne den virkelige verden, som den tog sig ud dengang,« siger Michael S. Jensen, som i forbifarten nævner, at det ikke er første gang i verdenshistorien, at man prøver at lave modeller af flyvende fortidsdyr.
»I 80´erne prøvede man at lave 1:1 modeller af flyveøgler med et vingefang på ca. tre meter. Det var sådan noget med gaffertape, og hvad ved jeg. Så tanken om at lave flyvemodeller er heller ikke ny,« siger Michael S. Jensen.
Forfader til moderne fugle
Der er ifølge de to danskere ikke nogen tvivl om, at Microraptor rui var en type forfader til de moderne fugle, som vi kender dem i dag.
»Det var ikke onklen til de moderne fugle, men formentlig en langt ude fætter, som ikke fik særlig lang levetid på denne jord. I min optik tror jeg aldrig, at man finder forfaderen til fugle, for hvem har så været forfaderen til forfaderen og så videre,« siger Per Christiansen.
Debatten om, hvorvidt dinosaurs evne til at flyve opstod fra jorden eller i trætoppene burde være lagt i graven for længst.
Per Christiansen
Det taler altså for, at moderne fugle skulle igennem et firvinget stadium, før de udviklede deres effektive tovingede flyveteknik. Det giver minder om, den måde mennesker i begyndelsen af 1900-tallet startede med at konstruere flyvemaskiner på, hvor fire vinger blev afløst af to. »Microraptor gui var sandsynligvis en lettere klumset flyver, som måske har brugt sine arme til at baske med, mens benene blev holdt ud til siden som ekstra bæreplaner, som gav fuglen et større vingeareal og dermed en evne til at kunne holde sig svævende længere. Lidt i stil med de flyveegern, som vi kender i dag, hvor huden mellem arme og ben, gør dem i stand til at svæve fra træ til træ,« siger Per Christiansen.
Selvom han ikke føler sig beriget af den aktuelle forskning, så glæder han sig dog over en ting.
»Tredjeforfatteren til artiklen, Larry D. Martin, har været en indædt modstander af, at der kunne være et link mellem dinosaur og fugle. Man kan håbe på, at han er blevet omvendt og klogere, for ellers ville han næppe have lagt navn til den videnskabelige artikel. Men man kan aldrig vide. De fyre har lavet mange numre gennem tiden,« siger Per Christiansen.
Se video af forskerne, der tester modellen af Microraptor gui her.
