Små dynger af urin fra klippegrævlingen i klipperne i det sydlige Afrika kan afsløre detaljer om fortidens klima. Det viser forskning fra University of Leicester.
Klippegrævlingen ser ud som en gnaver, men er faktisk nærmere beslægtet med elefanten. Den lever i det sydlige Afrika, blandt andet i Namibia og Botswana.
Det lille dyr er den sidste gren på et stamtræ, som for længe siden var meget større. Forhistoriske slægtninge til klippegrævlingen var så store som næsehorn, og nogle havde lange ben, der var tilpasset løb.
Nu lever den i utilgængelige, golde bjergområder, hvor kun få andre dyr kan overleve.
Stenhårde urindynger
Heroppe i klipperne har dyret den underlige skik, at den benytter nogle helt særlige steder til at urinere. Denne gamle tradition har dyret fulgt i umindelige tider.
Derfor findes der steder, hvor de faste rester efter fordampet urin over titusinder af år er blevet samlet lag på lag til små dynger.
Disse dynger er ikke lette at komme til. Brian Chase fra University of Leicester har måttet udnytte sine evner som erfaren bjergbestiger for at nå frem til klippegrævlingens toiletpladser.
Det er heller ikke nemt at hente urinresterne, når først man er der. De mange år i solen har gjort dem stenhårde, så det bedste redskab er en vinkelsliber.
Rester af gamle planter
På laboratoriet kan materialerne fortælle meget om, hvilken slags mad, klippegrævlingen har spist.
\ Fakta
VIDSTE DU
Klippegrævlingen har to små tænder, som svarer til stødtænderne på dens fjerne slægtning elefanten.
Brian Chase og kollegerne har kunnet identificere molekyler af planter, som dyret har spist.
Ved at bestemme planterne kan forskerne udlede hvilke forhold, de voksede under, og dermed også indirekte drage slutninger om klimaet.
Fortæller om klimaændringer
»Urindyngerne giver os unikke data fra landjorden, som kan sammenlignes med borekerner fra havbunden i nærheden. Det vil gøre det muligt for os at beskrive endnu mere detaljeret, hvad der ligger bag klimaforandringer i Afrika,« siger Andy Carr fra University of Leicester i en pressemeddelelse.
Forskerne vil nu sammenligne klimadata, som er udledt af urindyngerne med datamodeller for klimaet.
Sådan kan de vurdere, hvor nøjagtig den nye metode er, samt undersøge, hvordan klimaet har forandret sig.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
