Over 30.000 fossiler fra den nordnorske øgruppe Svalbard afslører, at livet i havet efter en omfattende masseuddøen blev genetableret langt hurtigere, end forskere hidtil har troet.
Og det giver håb for fremtiden, skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science.
Det er fundene af 249 millioner år gamle fossiler fra den norske øgruppe, der viser, at havets økosystemer kom sig overraskende hurtigt efter den største masseuddøen i Jordens historie.
Det tog nemlig 'blot' tre millioner år. Og det ændrer vores forståelse af, hvordan livet vender tilbage efter store naturkatastrofer, fremgår det af pressemeddelelsen.
Palæontolog Thomas Scharling fra Statens Naturhistoriske Museum, der er medforfatter på artiklen og har specialiseret sig i de fossile havdyrs tænder, fortæller blandt andet:
»Det tyder på en hurtig evolutionær genopblomstring med mange forskellige dyregrupper, som var hurtige til at udnytte det økologiske tomrum i havet, som masseuddøen havde efterladt.«
Et internationalt forskerhold har gennem ni år studeret et fossilrigt jordlag på Svalbard, hvor de har fundet mere end 30.000 fossiler fra blandt andet havøgler, hajer og padder.
Jordlaget er 249 millioner år gammelt og givet et indblik i, hvordan livet i haven genopstod efter masseuddøen for 252 millioner år siden, hvor 90 procent af alle arter i haver forsvandt.
»De mange fossiler giver et enestående indblik i et havs økosystem umiddelbart efter verdens største katastrofe,« siger Aubrey Roberts, fra Naturhistorisk museum i Oslo, som er hovedforfatter på artiklen, i pressemeddelelsen:
»Den mangfoldighed og hurtige udvikling, vi ser her, tvinger os til at revurdere, hvor hurtigt liv kan tilpasse sig efter en masseudryddelse,« tilføjer hun.
For forskerne er fundet ikke kun en fortælling om fortiden, men også en advarsel.
Men også en kilde til håb for nutidens biodiversitetskrise.
