For præcist et år siden blev byen Beebe i Arkansas ramt af 5.000 fugle, der styrtede til jorden nytårsaften. Nu er byen, der er hjemstavn for en større population af rødvingede solsorte, igen ramt af fuglestyrt. I løbet af nytårsaften faldt 200 rødvingede solsorte på fortove og baggårde i den amerikanske by,
Det har skabt store overskrifter i medierne - for hvorfor regner det pludselig med døde fugle?
Men "desværre" er der slet ikke noget mystisk ved det mysterium, siger en fugleforsker.
»Jeg ved ikke, hvorfor det er en stor sensation. Det er noget, der sker af og til, når der er dårligt vejr,« siger Jon Fjeldså, som er professor i ornitologi på Statens Naturhistoriske Museum.
Han ved ikke, hvad der konkret er sket i Arkansas, men han kan fortælle, at det generelt ikke er helt ufarligt at være trækfugl. Massedød er således en helt naturlig risiko for en fugleflok.
Vejret kan dræbe fugle i massevis
Vejret kan være yderst farligt for fugle. Lyn kan slå ned og slå masser af fugle ihjel på samme tid. Også tåge kan have fatale følger, siger Jon Fjeldså.
Forskeren kan huske en hændelse i 2006, hvor hundredvis af sangdrosler lå døde eller halvdøde på Øresundsbroens kørebane. Fuglene kan have drattet ned af udmattelse, eller de kan være blevet blændet af det skarpe lys i tågen.
I flugten kan de være blevet knust mod de høje pyloner. Fuglene søgte sandsynligvis mod broen, fordi lyset fik dem til at tro, at der her var fastland, hvor de kunne hvile sig, skrev B.T. i 2006. Jon Fjeldså fortæller, at det også er sket, at fugle i store flokke er blevet slået ihjel i massevis i haglvejr, hvor de er blevet ramt af hagl eller er stødt sammen med hinanden.
Fugle kolliderer og dør
Massedød blandt fugle kan nemlig også skyldes, at flokken er stødt fatalt sammen med en anden fugleflok. »Det at skulle trække for en fugl, det er altså farligt. Når de kolliderer med andre fugle, så flyver de jo nogle gange med 60 km i timen,« siger Jon Fjeldså.
Han fortæller, at det i hvert fald er den dokumenterede årsag til massedød i et tilfælde, hvor fugleflokke med tusindvis af lappedykkere forsøgte at lande ved en sø i Californien på samme tid.
»Nu er det ikke alle fuglearter, der er lige gode til at manøvrere. Lappedykkere er for eksempel utrolig dårlige til det. Det skyldes, at de som andre vandfugle har små vinger i forhold til, hvor tunge de er,« siger Jon Fjeldså.
Lappedykkere stødte sammen i mørke
Lappedykkere flyver om natten, så der er mindre risiko for, at deres mangel på evne til at undvige hurtigt resulterer i, at de bliver et lækkert måltid for rovfugle. Fuglene kan dog have svært ved at se sig for i mørket.
I Californien forsøgte lappedykkerne netop at lande i mørke, og det resulterede i, at tusindvis af dem døde i sammenstødet med andre lappedykkere.
»Jeg tror ikke, man kan sige, at det er almen kendt, at fugle på den måde støder sammen. Men det skal jo nok ske engang imellem, for der er mange fugle der trækker i mørke og cirkulerer rundt i store flokke,« siger Jon Fjeldså.
Frost, kulde og sult kan også svække en fugleflok, og jetstrømme kan drive dem op i 10.000 meters højde, hvor temperaturen er mellem 40-50 minusgrader. Her vil mange af fuglene blive så forkomne, at de dør. Men sjældent på én gang, som det er set i Arkansas
