Vi har meget at takke de første fisk for. Uden dem havde vi for eksempel ikke haft arme og ben.
I Jordens oldtid opstod masterplanen for alle hvirveldyr, der kom til senere. Parvise finner var en af de store nyskabelser.
Parvise finner betyder, at to ens udgaver af finnerne er placeret på hver sin side af kroppen.
Hvad hvis det var startet anderledes?
Da fiskene senere krøb op på land, blev brystfinner og bugfinner til forben og bagben. Denne plantegning har de fleste hvirveldyr beholdt siden.
Senere sørgede evolutionen for, at forbenene blev til vinger hos fugle og arme hos mennesker. Bagbenene blev til fødder.
Nogle dyr gik tilbage til havet igen. Så blev forbenene til svømmefødder, som hos sæler, og luffer hos hvalerne.
Men hvad nu, hvis det hele var startet på en anden måde?
Fisk havde finner bag anus
Tre britiske forskere har nu analyseret et 370 millioner år gammelt fiskefossil. Fisken, som kaldes Euphanerops, kan have været blandt de allerførste, der udviklede parvise finner.
Det opsigtvækkende ved Euphanerops er placeringen af finnerne, fremgår det af studiet, som er publiceret i tidsskriftet Biology Letters.
Finnerne sidder nemlig ikke foran på fisken, men bag anus, lige foran halefinnen.
Dette er ikke set hos nogen anden fisk. Nutidens fisk kan have en analfinne, også kaldet gatfinne, bag tarmåbningen. Men ikke to i par.
Datering af fossil ekstremt vigtig
Det er svært at forestille sig, hvordan menneskene og resten af verdens hvirveldyr ville se ud, hvis denne plantegning havde vundet frem i Jordens oldtid.
Men det ville være blevet meget anderledes, konstaterer en af forskerne, Robert S. Sansom fra britiske University of Leicester.
I en pressemeddelelse siger Robert S. Sansom, at dateringen af fossilet er vigtig, fordi det stammer fra en periode, hvor evolutionen splittede hvirveldyr med kæber og tænder fra hvirveldyr uden kæber.
Både mennesker og de fleste andre nulevende hvirveldyr tilhører gruppen med kæber.
Afprøvning af kroppen
Der er meget, vi ikke ved om, hvordan evolutionen virkede i disse tidlige dyr. Var det én stamform, der udviklede sig i en lige linje til mere avancerede livsformer?
Det nye studie tyder på, at det måske mere var en mangfoldighed af former, hvor mange forskellige planlæsninger for kroppen blev afprøvet.
»Det er ikke åbenbart, hvorfor finnerne er placeret så langt bag på kroppen, eller hvilken fordel de kan have givet. Uanset hvad, så viser dette, at vores tidlige hvirveldyrforfædre afprøvede en masse forskellige løsninger, før de bestemte sig for to arme og to ben,« siger Robert S. Sansom i pressemeddelelsen.
De fossile Euphaneropsere blev fundet i provinsen Quebec i Canada, og studiet er baseret på undersøgelser af flere forskellige eksemplarer.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
