\ Lyt til artiklen
Vi er i gang med et nyt eksperiment på Videnskab.dk – og du kan være med!
Over de kommende uger gør vi det muligt at lytte til udvalgte artikler fra Forskerzonen – en del af Videnskab.dk, hvor forskere selv formidler.
Du kan lytte til denne artikel ved at klikke på afspilleren lige herover.
Du kan også høre alle vores oplæste artikler i din podcast-app – f.eks. Apple Podcasts og Spotify. Du finder dem ved at søge på ‘Videnskab.dk – lyt til artikler‘.
Hvis du lytter med, kan du hjælpe os ved at give din mening til kende. Synes du, at vi skal gøre det muligt at lytte til flere artikler? Og hvad kan vi gøre bedre? Send meget gerne din feedback til neh@videnskab.dk.
Initiativet er støttet af Lundbeckfonden.
Vi kender alle gåsen.
På landet ser vi de store flokke på marker og enge. I København skal man passe på ikke at blive angrebet af dem, når man går en tur rundt om Utterslev Mose.
Nogle har måske også bemærket, at der er kommet flere, faktisk mange flere.
Men hvorfor er der kommet flere gæs?
Hvad vi gør ved de mange ekstra gæs – og hvorfor er vildgåsen et bæredygtigt julemåltid? Det er temaet for resten af denne artikel.
Fra truet til talrig
Danmark passeres hvert år af et stort antal trækfugle, herunder gæs.
Det sker om foråret, når de er på vej til ynglepladserne i det nordlige Skandinavien og dele af Rusland, og igen om efteråret når de vender retur til overvintringspladserne i Midt- og Sydeuropa.
På deres lange rejse frem og tilbage raster gæssene blandt andet i Danmark.
Her var de tidligere afhængige af den oprindelige og begrænsende kystvegetation, men de har været gode til at tilpasse sig nye fødekilder og spiser nu i stigende grad landbrugsafgrøder som græs, korn og majs.
Den tilpasning er én af forklaringerne på de mange flere gæs.
Desuden har klimaforandringer og øget afsmeltning på ynglepladserne i Arktis, eksempelvis på Svalbard, skabt flere ynglepladser.
Fra satellitbilleder af yngleområderne kan vi se, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget sne, der er faldet, og hvor mange gæslinger, gæssene får:
Jo tidligere sneen smelter, jo flere ynglepladser er der, hvilket giver flere gæslinger.

Resultatet er, at der er flere gæs end nogensinde, og nogle af de arter, vi anså som truede for 40 år siden, er der over en million af i dag.
Det gælder eksempelvis bramgåsen, som nu er den mest talrige af gåseart i Europa.
Er det et problem, at der er så mange gæs?
Både ja og nej.
Det er til stor glæde for ornitologer og jægere, men for mange gæs kan ødelægge den sårbare arktiske vegetation og er til gene for landbruget, hvor gæssene spiser græsset for næsen af køer og får.
Desuden er de til fare for flytrafikken – nogle husker måske episoden på Hudson River i New York, hvor et fly måtte nødlande efter at have ramt en flok af gæs.
Netop den episode har faktisk ført til en forøgelse af ’gåsedrabs-programmer’ i New York, netop for at sikre flytrafikken mod lignende situationer.
International gåseforvaltning
For at komme konflikterne til livs har FN’s Vandfugleaftale etableret en platform for international forvaltning af en række gåsebestande; kortnæbbet gås, skovsædgås, grågås og bramgås.
Aarhus Universitet er datacenter for dette initiativ, og vi har ansvar for at indsamle data, lave modeller over antallet af gæs (se boks i bunden af artiklen) og rådgive den internationale gåsearbejdsgruppe om for eksempel jagtkvoter.
Baseret på denne rådgivning er en af anbefalingerne fra den internationale arbejdsgruppe, at der skal skydes flere gæs for at hjælpe den arktiske vegetation, landmændene og for at gøre flytrafikken mere sikker.
Det gælder ikke alle arter, men især grågås og kortnæbbet gås.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Hvordan skyder man en gås?
Vi har derfor også forsket i, hvordan man bedst skyder flere gæs.
Det har vi gjort ved at registrere jægernes og gæssenes daglige færden i hele jagtperioden i et stort jagtområde i midt-Norge.
I løbet af jagtperioden blev jægerne bedt om at drive jagt med varierende antal dage mellem hver jagt, og i forskellige afstand til hinanden.
På den måde kan vi se gæssenes reaktion og komme med anbefalinger til, hvordan man holder dem længst tid i området, så der skabes flest jagtmuligheder.
Vores hovedkonklusioner er:
- Hold mindst tre dags pause mellem hver jagt i et givet område.
- Koordinér jagten med din nabo, så der altid er mindst tre kilometers afstand mellem jagt på samme dag.
- Se hvor gæssene er og gå målrettet efter de områder.
Hvad angår 1) handler det om, at jagten har en indirekte effekt på de fugle i området, som ikke skydes. De bliver nemlig skræmt og vender oftest tidligst tilbage til området tre dage efter.
Den skræmthed er også relateret til 2). Hvis jægerne ligger for tæt, vil de skræmme fuglene væk fra området, når de første skud går af.
Derfor kan jægerne med fordel lægge sig med minimum tre kilometers afstand mellem hinanden og derved undgå at ødelægge hinandens jagtmuligheder.
At jage, dér hvor gæssene er (3), giver næsten sig selv. Og hvor er det så?
Det er typisk på store, åbne marker, hvor de har et godt overblik og kan reagere i tide, hvis der er fare på færde. Samt i nærheden af vandflader, de bruger som hvile- og overnatningspladser.
\ Gåsearter og jagttider i Danmark
Der finders otte gåsearter i Danmark: grågås, sædgås, kortnæbbet gås, blisgås, dværggås, canadagås, bramgås og knortegås.
Men kun fem af dem må jages (hvis man har jagttegn); nemlig grågås, sædgås, kortnæbbet gås, canadagås og blisgås.
Jagttiden går typisk fra 1. september til 31. januar, men kan variere fra art til art. Jagttiderne findes her.
Der er ikke jagt på bramgås. Men arten kan reguleres, enten for at imødegå risiko for luftfartssikkerheden i f.eks. Københavns Lufthavn, eller hvis den gør skade på afgrøder og andre skræmmemidler ikke har været tilstrækkelige til at afbøde problemet.
Bæredygtig julemiddag
Så hvorfor skal du spise vildgås af arten grågås eller kortnæbbet gås til jul?
Fordi det er det bæredygtige valg. Der er nemlig i dag flere gæs, end den sårbare arktiske vegetation har godt af.
Samtidig minimerer du gæssenes konflikter med landbruget og risikoen for flykollision.
Hvis du ikke selv har mod på at gå på gåsejagt, vil jægerne oftest have julegæs i overskud, som man kan få (hvis man er heldig).
Ellers kan der købes grågås hos vildtforhandlerne rundt omkring i Danmark.
\ Kilder
- Gitte Høj Jensens profil (AU)
- ‘Hunting migratory geese: is there an optimal practice?’, BioOne Complete (2016), DOI: 10.2981/wlb.00162
- ‘Snow conditions as an estimator of the breeding output in high-Arctic pink-footed geese Anser brachyrhynchus.’, Polar Biology (2014), DOI: 10.1007/s00300-013-1404-7
- ‘Effects of agricultural change on abundance, fitness components and distribution of two arctic-nesting goose populations’, Global Change Biology, (2005), DOI: 10.1111/j.1365-2486.2005.00941.x
\ Gåsemodel
En gåsemodel virker på mange måder som en vejrmodel. I stedet for at forudsige vejret i morgen, bruger man gåsemodeller til at forudsige, hvor mange gæs der vil være på et givent tidspunkt.
Ligesom en vejrmodel bygger vores gåsemodel på avanceret matematik. I dette tilfælde bygger modellen på informationer om, hvor mange gæs der overlever/dør fra år til år, og hvor man unger der hver år kommer til.
Information om overlevelse får vi fra aflæsningen af ringmærker, og antallet af unger bestemmer vi bl.a. ud fra førnævnte snedække på ynglepladserne.
Med de informationer kan vi bruge gåsemodellen til at fremskrive antallet af gæs og dermed sige noget om, hvor mange gæs der kan skydes, hvis man vil holde dem på et bestemt niveau og samtidig sikre en bæredygtig bestand.
Læs også: Gæs var muligvis de første fugle, der blev tæmmet
Læs også: Mange flere gæs holder vinter i Danmark og laver ravage
Læs også: Mortensaften var oprindeligt en høstfest med usædvanlige delikatesser