Forsker: Derfor skal du spise gås til jul

Vi kender alle gåsen.

På landet ser vi de store flokke på marker og enge. I København skal man passe på ikke at blive angrebet af dem, når man går en tur rundt om Utterslev Mose.

Nogle har måske også bemærket, at der er kommet flere, faktisk mange flere.

Men hvorfor er der kommet flere gæs?

Hvad vi gør ved de mange ekstra gæs - og hvorfor er vildgåsen et bæredygtigt julemåltid? Det er temaet for resten af denne artikel.

Fra truet til talrig

Danmark passeres hvert år af et stort antal trækfugle, herunder gæs.

Det sker om foråret, når de er på vej til ynglepladserne i det nordlige Skandinavien og dele af Rusland, og igen om efteråret når de vender retur til overvintringspladserne i Midt- og Sydeuropa.

På deres lange rejse frem og tilbage raster gæssene blandt andet i Danmark.

Her var de tidligere afhængige af den oprindelige og begrænsende kystvegetation, men de har været gode til at tilpasse sig nye fødekilder og spiser nu i stigende grad landbrugsafgrøder som græs, korn og majs.

Den tilpasning er én af forklaringerne på de mange flere gæs.

Desuden har klimaforandringer og øget afsmeltning på ynglepladserne i Arktis, eksempelvis på Svalbard, skabt flere ynglepladser.

Fra satellitbilleder af yngleområderne kan vi se, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget sne, der er faldet, og hvor mange gæslinger, gæssene får:

Jo tidligere sneen smelter, jo flere ynglepladser er der, hvilket giver flere gæslinger.

Resultatet er, at der er flere gæs end nogensinde, og nogle af de arter, vi anså som truede for 40 år siden, er der over en million af i dag.

Det gælder eksempelvis bramgåsen, som nu er den mest talrige af gåseart i Europa.

Er det et problem, at der er så mange gæs?

Både ja og nej.

Det er til stor glæde for ornitologer og jægere, men for mange gæs kan ødelægge den sårbare arktiske vegetation og er til gene for landbruget, hvor gæssene spiser græsset for næsen af køer og får.

Desuden er de til fare for flytrafikken – nogle husker måske episoden på Hudson River i New York, hvor et fly måtte nødlande efter at have ramt en flok af gæs.

Netop den episode har faktisk ført til en forøgelse af ’gåsedrabs-programmer’ i New York, netop for at sikre flytrafikken mod lignende situationer.

International gåseforvaltning

For at komme konflikterne til livs har FN’s Vandfugleaftale etableret en platform for international forvaltning af en række gåsebestande; kortnæbbet gås, skovsædgås, grågås og bramgås.

Aarhus Universitet er datacenter for dette initiativ, og vi har ansvar for at indsamle data, lave modeller over antallet af gæs (se boks i bunden af artiklen) og rådgive den internationale gåsearbejdsgruppe om for eksempel jagtkvoter.

Baseret på denne rådgivning er en af anbefalingerne fra den internationale arbejdsgruppe, at der skal skydes flere gæs for at hjælpe den arktiske vegetation, landmændene og for at gøre flytrafikken mere sikker.

Det gælder ikke alle arter, men især grågås og kortnæbbet gås.

Hvordan skyder man en gås?

Vi har derfor også forsket i, hvordan man bedst skyder flere gæs.

Det har vi gjort ved at registrere jægernes og gæssenes daglige færden i hele jagtperioden i et stort jagtområde i midt-Norge.

I løbet af jagtperioden blev jægerne bedt om at drive jagt med varierende antal dage mellem hver jagt, og i forskellige afstand til hinanden.

På den måde kan vi se gæssenes reaktion og komme med anbefalinger til, hvordan man holder dem længst tid i området, så der skabes flest jagtmuligheder.

Vores hovedkonklusioner er:

1. Hold mindst tre dags pause mellem hver jagt i et givet område.
2. Koordinér jagten med din nabo, så der altid er mindst tre kilometers afstand mellem jagt på samme dag.
3. Se hvor gæssene er og gå målrettet efter de områder.

Hvad angår 1) handler det om, at jagten har en indirekte effekt på de fugle i området, som ikke skydes. De bliver nemlig skræmt og vender oftest tidligst tilbage til området tre dage efter.

Den skræmthed er også relateret til 2). Hvis jægerne ligger for tæt, vil de skræmme fuglene væk fra området, når de første skud går af.

Derfor kan jægerne med fordel lægge sig med minimum tre kilometers afstand mellem hinanden og derved undgå at ødelægge hinandens jagtmuligheder.

At jage, dér hvor gæssene er (3), giver næsten sig selv. Og hvor er det så?

Det er typisk på store, åbne marker, hvor de har et godt overblik og kan reagere i tide, hvis der er fare på færde. Samt i nærheden af vandflader, de bruger som hvile- og overnatningspladser.

Bæredygtig julemiddag

Så hvorfor skal du spise vildgås af arten grågås eller kortnæbbet gås til jul?

Fordi det er det bæredygtige valg. Der er nemlig i dag flere gæs, end den sårbare arktiske vegetation har godt af.

Samtidig minimerer du gæssenes konflikter med landbruget og risikoen for flykollision.

Hvis du ikke selv har mod på at gå på gåsejagt, vil jægerne oftest have julegæs i overskud, som man kan få (hvis man er heldig).

Ellers kan der købes grågås hos vildtforhandlerne rundt omkring i Danmark.

\ Læs mere

Julemaden hober sig op på sidebenene år for år - og det kan blive til mange kilo