Blæksprutter befinder sig normalt dybt nede i havet, hvor det er koldt og mørkt.
Derfor kom det som en overraskelse, da et forskerhold fandt et kæmpe ynglested ud for Californiens kyst.
Ynglestedet lå nemlig ved en kæmpe undervandsvulkan, der varmer vandet op, og det gør det til et atypisk levested for blæksprutter, som er en koldblodsart.
Efter tre års observationer har forskere endelig fundet forklaringen.
Det skriver Monterey Bay Aquarium Research Institute i en pressemeddelelse.
I 2018 overaskede det forskere at finde blækspruttearten Muusoctopus robustus, som er kendt for sin smukke perlemorsfarve, i området omkring Davidson Seamount.
Det ualmindelige ynglested befinder sig 3.200 meter under havets overflade. På den dybde plejer temperaturen at ligge på 1,6 grader, men den store undervandsvulkan får temperaturen op på 11 grader.
\ Læs også
I tre år har forskerne lavet 14 dyk ved brug af fjernstyrede undervandskøretøjer. De har udførligt dokumenteret blæksprutterne og deres personlige karakteristika for at følge dem gennem æglægsningsprocessen.
Det viste sig, at de varmere temperaturer drastisk forkorter udrugningstiden for deres æg.
Normalt er udrugsningstiden for denne arts æg 5-6 år, men det varmere vand har nedsat den tid til 21 måneder, altså under to år.
Det er en kæmpe fordel, fordi det også nedsætter den periode, hvor en blæksprutte er særligt sårbar, siger James Barry i pressemeddelelsen. Han er marinebiolog ved Monterey Bay Aquairium Research Institute (MBARI):
»Det dybe hav er et af de hårdeste miljøer på Jorden, og meget lange yngleperioder øger risikoen for, at hunnens æg ikke overlever, men ved at yngle på de varme steder forøges æggenes chancer.«
James Barry fortæller videre, at det er en ny avanceret overvågningsteknologi fra MBARI, som har gjort det muligt for holdet at lave en detaljeret undersøgelse af blæksprutternes levested.
»De her opdagelser kan hjælpe os med at forstå og beskytte unikke habitater i det dybe hav, som er udsat for klimaforandringer og andre trusler,« siger han i pressemeddelelsen.
I øjeblikket rummer kolonien 4.707 ynglende hunner og op til 20.000 blæksprutter i alle køn og aldre i kolonien.
les



































