Er fugleinfluenza farlig for mennesker?

Bemærk, artiklen her er fra 2016.

Medierne har de seneste dage kunne berette, at der er fundet tilfælde af fugleinfluenzaen H5N8 i nogle døde troldænder og i en andebesætning i Danmark. Også Sverige har rapporteret om influenzaen, der blev opdaget i en vild fugl.

Det har fået Fødevarestyrelsen til at påbyde, at alle hobby-fjerkræ skal holdes under tag for at undgå, at smitten spredes (se figur.) Virussen betyder nemlig den visse død for fuglene.

Påbuddet er kommet, fordi man frygter at store besætninger med fjerkræ kan blive smittet. Lige syd for den dansk-tyske grænse har en fjerkræsavler været nødt til at aflive 30.000 høns, fordi der blev fundet en død høne med en særlig aggressiv form af H5N8-influenzaen.

»Fuglene kan nogle gange dø inden for få døgn, fordi influenzaen er så aggressiv. Men inden da kan den nå at sprede sig til mange, fordi virussen vil komme med ud med afføringen,« siger Ramona Trebbien, der er seniorforsker ved Det Nationale Influenza Center for WHO ved Statens Serum Institut.

Men er fugleinfluenza farlig for mennesker?

Ikke farlig for mennesker endnu

Svaret er nej, mener Ramona Trebbein, der påpeger at fugleinfluenza-typen H5N8 ikke er farlig for mennesker. Dog mener hun stadig, at der er god grund til at holde øje med, hvordan fugleinfluenzavirusserne udvikler sig.

»I forhold til mennesker er det fugleinfluenzavarianten H5N1, der er vigtigst, fordi den er blevet overført fra fugle til mennesker. Men det har vi endnu ikke set med H5N8,« siger hun og tilføjer:

»Der findes rigtig mange forskellige typer fugleinfluenza, men dem, der starter med H5 og H7 er man særlig opmærksomme på, fordi fuglene simpelthen dør af dem.«

\ Læs mere

Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker

Asiatisk fugleinfluenza smitter til mennesker

H5N1 og H5N8 er begge variationer af fugleinfluenza, som forskere er opmærksomme på. Men H5N1 er meget værre, fordi den er farlig for mennesker og forbundet med høj dødelighed.

Den er nemlig blevet overført fra fugle til mennesker i Asien og Egypten.

Thea Kølsen Fischer, der er professor, overlæge og leder af det Nationale Influenza Center for WHO ved Statens Serum Institut, forklarer, at overførelsen af influenzavirus fra fugle til mennesker oftest ses i kulturer, hvor mennesker og fugle lever tæt sammen.

»En livsstil, hvor man er tæt på fugle i sin hverdag, øger klart risikoen for at få fugleinfluenza,« siger Thea Kølsen Fischer.

Hun fortæller, at man eksempelvis flere steder i Asien sætter ænder ud i rismarkerne, fordi de spiser nogle særlige parasitter, der angriber risene.

Fordi risene står i vand, har arbejderne i rismarkerne ofte vand til op på skinnebenene mange timer om dagen, og når ændernes afføring, der kan indeholde fugleinfluenzavirus bliver blandet med vandet, er der risiko for at blive smittet.

»Det er kendt, at influenza i sig selv kan smitte fra dyr til mennesker, og derfor er man opmærksom på alle typer, men det er klart, at vi beskæftiger os allermest med de typer, som er mest udbredte i mennesker. Men så længe H5N1 og H5N8 ikke smitter mellem mennesker er der ro på for os på Statens Serum Institut, der arbejder med influenza mellem mennesker,« siger Thea Kølsen Fischer.

Fugleinfluenza er langt fra at smitte mellem mennesker

Men det gippede nu alligevel i influenzaforskerne i 2012, da en undersøgelse påviste, at H5N1-virussen kunne smitte via luftvejene mellem fritter.

Forskerne fra Erasmus MC i Rotterdam havde smittet en fritte med H5N1, og da den blev syg, brugte forskerne dens snot til at pode en ny fritte i næsen med virusset.

Den proces gentog de 10 gange, og til sidst havde virusset udviklet sig til at kunne smitte gennem luftvejene som en almindelig sæsoninfluenza.

Dyrene var adskilt af trådnet, så de kunne ikke være i berøring med hinanden, men indåndede den samme luft og blev syge.

Helt særlige omstændigheder, før mennesker kan blive smittet

Der skal dog helt særlige omstændigheder til, før begge fugleinfluenzatyper vil være i stand til at smitte via luftvejene mellem mennesker, vurderer Ramona Trebbien, der ikke er skræmt over resultaterne.

»Der er nogle værtsbarrierer, der skal overkommes, før det kan lade sig gøre. De ændringer, de har vist i laboratoriet, har man endnu ikke set ude i naturen. De tilfælde, man har set hos mennesker, har ikke ændret sig genetisk. Så der er ikke tegn på ændringer i smitten,« siger Ramona Trebbien.

Hun forklarer desuden, at influenzavirussen trives så godt i fugle, fordi deres kropstemperatur er 40 grader og ikke 37 som hos os mennesker. Og så skal fugleinfluenzavirussen dybt ned i lungerne hos mennesker, før den kan udvikle sig til en egentlig influenza-sygdom.

Fugleinfluenza er ikke som sæsoninfluenza

Fugleinfluenzavira opfører sig lidt anderledes end de sæsoninfluenzaer, hvor feber, hoste og hovedpine kan dræne en i flere dage.

‘Menneske-influenza’ kan nemlig ændre sig fra sæson til sæson, og det er derfor, at nogle befolkningsgrupper rådes til at få en ny influenzavaccine hvert år.

På den måde sikrer man nemlig, at de personer, der har risiko for at blive alvorligt syge af influenza ikke rammes af de influenzatyper, der er i omløb.

Rør ikke en død fugl

Fugleinfluenza ændrer sig ikke helt på samme måde, blandt andet fordi fuglene ikke lever lige så længe som os mennesker. Og det gør det nemmere at udvikle en vaccine mod fugleinfluenza H5N1.

»Fordi man har set tilfælde af H5N1 i mennesker i Asien og Egypten har man udviklet en række vacciner til den. Men man kan også bruge antivirale midler, som et forebyggende element, hvis vi skulle få et udbrud herhjemme,« siger Ramona Trebbien og understreger, at der ikke er fare på færde.

»Man ikke skal gå og være bange for fugleinfluenza. Hvis du finder en død fugl skal du ikke røre ved den. Men der er generelt ikke nogen fare som sådan.«

Fugleinfluenza spås altså ikke til at blive blandt den næste sæsoninfluenza i den nærmeste fremtid, men forskere og myndigheder holder stadig skarpt øje med den.

\ Læs mere

Farvel ebola, hej zika: Disse vira truer verden