En flåt er ikke bare en flåt: Kend forskel, og hjælp forskerne

En aflang sort og rødbrun krop og otte ben, der spjætter. De fleste har nok stiftet bekendtskab med skovflåten (Ixodes ricinus), der er den mest udbredte flåt i dansk natur.

Men skovflåten kan få selskab af andre flåtarter i fremtiden. Flere forskellige arter er allerede set i landet, sikkert fordi de har siddet fast på trækfugle, og klimaforandringerne giver dem bedre mulighed for at etablere sig.

Derfor vil vi forskere meget gerne følge udviklingen, så vi kan være forberedte, hvis nye flåtarter slår sig ned i Danmark med risiko for overførsel af nye sygdomme. Og her kan du måske hjælpe. Læs mere i boksen nedenfor.

Pindsvineflåten

Pindsvineflåten (Ixodes hexagonus) er forholdsvis almindelig i Danmark. Det er dog de færreste, der kender den, fordi den – som navnet afslører - primært findes på pindsvin og sjældent ses på mennesker og kæledyr. Den kan dog bide både hunde, katte, ræve, fugle, får, kvæg og heste.

Pindsvineflåten er en såkaldt endofil flåt. Det betyder, at den lever hele sit liv tæt på sin vært, primært i værtens hule eller rede, og derfor har den ofte kun én vært gennem hele sin livscyklus.

I modsætninger hertil er både skovflåten og engflåten (Dermacentor reticulatus), som du kan læse mere om senere i artiklen, det, man kalder exofile flåter. Det betyder, at de søger efter en vært ved at bevæge sig rundt i vegetationen. Derudover har de begge oftest flere værter i løbet af deres livscyklus, da de falder af, når de har spist, udvikler sig til næste stadie og finder en ny vært.

Pindsvineflåten kan nemt forveksles med skovflåten, da de minder om hinanden af udseende, især når de har suget blod, men pindsvineflåten har generelt en lidt lysere krop og lidt rødligere ben end skovflåten.

Selvom pindsvineflåten heldigvis sjældent bider mennesker, kan den være bærer af flere sygdomsfremkaldende mikroorganismer:

• Borrelia-bakterien, som mange kender
• Virussen, der forårsager TBE (tick-borne encephalitis), også kendt som centraleuropæisk hjernebetændelse
• Den mindre kendte babesia-bakterie, der kan give malaria-lignende tilstand hos mennesker og dyr.

Engflåten

Engflåten (Dermacentor reticulatus) er veletableret og udbredt i Centraleuropa, men den er endnu et sjældent syn i Danmark.

Engflåten findes oftest, som navnet antyder, på enge og i det åbne terræn. Det er gerne i nærheden af skovområder men sjældent i skoven.

Det er uvist, om engflåten er etableret i den danske natur, men den er set flere gange og blev for nyligt fundet på en hund på Sjælland, der ikke havde været udenlands.

Vi holder derfor meget øje med udviklingen, men vi antager indtil videre, at de fundne engflåter, der er fundet i Danmark, er kommet til landet via trækfugle eller fra f.eks. kæledyr der har været udenlands.

Engflåten adskiller sig en del fra skovflåten, primært fordi den ser en del anderledes ud. Den er kun en smule større end skovflåten – en hun-engflåt er typisk 3,4-4,2 mm, mens en hun-skovflåt er 3-3,6 mm.

Men der er stor forskel på farven. Hos skovflåten er hannen helt sort, og hunnen karakteristisk sort og rødbrun, mens engflåten er brun med marmoreringer på kroppen.

Engflåter kan bære på den kendte TBE-virus, ligesom skovflåten, men de kan også bære på andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer som vi ikke kender fra skovflåten.

Mennesker kan være uheldige at blive inficeret med bakterien Rickettsia raoultii efter et bid fra engflåten.

Den bakterie kan være skyld i en hudinfektion, der danner sorte sår og i sjældne tilfælde kan gøre mennesker alvorligt syge. Bakterien er fundet i en enkelt engflåt i Danmark tilbage i 2017, men der er ikke beskrevet infektioner hos mennesker her i landet.

Blodparasitten Babesia canis er ikke farlig for mennesker, men kan forårsage en malarialignende sygdom hos hunde, der kræver akut behandling. Det skete i 2019 på Lolland, hvor en engflåt blev fundet på en hund, der var blevet inficeret med Babesia canis og måtte i behandling.

Jagtflåten

Jagtflåten (Hyalomma marginatum) er mest udbredt I Nordafrika og Asien, men den findes også i Syd- og Østeuropa. Den har fået sit navn på grund af måden, den finder sin vært.

Skovflåten og engflåten er aktive i deres søgen efter en vært, men de søger blot ved at placere sig steder, hvor de kan hæfte sig på en forbipasserende vært.

Jagtflåter løber aktivt mod en mulig vært, når de modtager signaler om, at de er i nærheden. Signaler kan for eksempel være vibrationer eller kropsvarme, men jagtflåter kan også se værten helt op til ni meter væk og følger gerne efter på strækninger helt op til 100 meter.

Jagtflåten adskiller sig meget fra de andre flåter, primært på grund af dens størrelse. En voksen jagtflåt er cirka dobbelt så stor som de andre voksne flåtarter og er derfor nem at kende.

Jagtflåten er meget sjældent observeret i Danmark, men vi har fået et par registreringer via Flåtinfo.dk hvor vi har kunnet bekræfte jagtflåten på to heste, hvor af den ene hest var kommet fra Spanien.

Generelt menes det, at jagtflåten kommer til Danmark via andre dyr, for eksempel trækfugle.

Dog er der flere observationer af den i Tyskland, og derfor er det interessant at holde øje med, om den på et tidspunkt kommer til Danmark.

Jagtflåten er den primære årsag til overførsel af Krim-Congo hæmoragisk febervirus. Det er en meget alvorlig virusinfektion med høj dødelighed (10-40 procent) hvis den kommer i udbrud.

Vær opmærksom på flåter, men ikke bange for dem

Det er vigtigt at understrege, at de sjældne flåter ikke er nogle, vi skal frygte i Danmark. De er meget sjældne, og umiddelbart er det kun pindsvineflåten, der er etableret i Danmark (udover skovflåten, red.).

Derfor er det dog interessant og aktuelt at følge forekomsten af disse flåtarter. Det giver os mulighed for at blive klogere på dem og følge deres udbredelse i Danmark, samt være på forkant, hvis de en dag skulle etablere sig.

Dansk forskning i sjældne flåtarter

Der forskes allerede i de sjældne flåtarter i Danmark - der holdes både øje med forekomsten af nye flåtarter, samt hvilke sygdomsfremkaldende organismer, de eventuelt bærer på.

Institut for Veterinær og Husdyrssygdomme på Københavns Universitet leder det EU-støttede forskningsprojektet PREPARE4VBD (VBD = vector borne diseases/vektor-bårne sygdomme), der blandt andet har til formål at undersøge, hvilken rolle klimaforandringer spiller for, at nye flåter og patogener kan flytte sig over landegrænser og etablere sig i nye områder.

Projektet der opererer på tværs af flere europæiske- og afrikanske lande og forskningsinstitutioner, indsamler og sammenligner flåter helt fra Sydafrika til Danmark. Du kan læse mere om dette projekt her.

Hos Roskilde Universitet samarbejder vi med befolkningen via hjemmesiden Flåtinfo.dk – i boksen længere oppe i artiklen kan du læse mere om, hvordan du kan være med.

Hjemmesiden skal hjælpe med at kortlægge forekomsten af flåter i Danmark og har vist sig at være en effektiv måde at få overvåget store dele af landet, som ellers ikke ville være muligt.

Vi har allerede set stor opbakning fra befolkningen, der har været enormt interesserede i at registrere på hjemmesiden og fortælle om deres møde med flåter. Det håber vi fortsætter, for det gør en stor forskel for vores forskning.

Vil du høre mere om flåter? Så har én af denne artikels forfattere, professor Karen Angeliki Krogfelt, medvirket i Radio4's Kraniebrud-podcast om flåter, bl.a. takket være denne artikel. Karen er på cirka 22,5 min. inde.