Kernekraftulykken på Tjernobyl-atomkraftværket i 1986 havde katastrofale følger for den lokale befolkning – 116.000 mennesker blev tvunget til at forlade deres hjem, og området ligger stadig øde hen.
Men nu har forskerne opdaget, at selvom menneskene ikke er vendt tilbage, vrimler det kontaminerede område i Hviderusland med vilde dyr – heriblandt elge, vildsvin, rådyr og ulve.
Og hvad der er endnu mere overraskende er, at antallet lader til at være stigende og endda overskrider det, man finder i ikke-kontaminerede områder.
Radioaktiv stråling stadigvæk for høj til mennesker
Den forladte udelukkelseszone omkring Tjernobyl-værket omfatter et cirka 4.750 km2 stort landområde i både Ukraine og Hviderusland.
Kontaminationen inden for udelukkelseszonen er ujævn, da fordelingen af radioaktive isotoper på jordbunden er påvirket af vejrforholdene på ulykkestidspunktet og de efterfølgende dage.
Mængden af radioaktiv stråling er faldet i de næsten 30 år, der er gået siden ulykken, men er i dele af zonen stadig for høj til, at mennesker kan vende tilbage.
Ulykken gav forskerne en unik mulighed – som de har forpasset
Ulykken gav til gengæld forskerne en enestående mulighed for at studere effekten på områdets dyreliv – en chance, de til dato har forpasset.
Den nye undersøgelse er vigtig, da det – så vidt vi ved – er den eneste afhandling publiceret i et internationalt videnskabeligt tidsskrift omhandlende de længerevarende effekter på pattedyrspopulationen i udelukkelseszonen.
Kaster lys over en forvirrende debat
Manglen på omfattende og grundige undersøgelser taget i betragtning, har debatten om dyrelivet i Tjernobylområdet været divergerende.
Det gælder for både videnskabelige og mainstream medier, der har publiceret artikler som ‘Dyrelivet trodser Tjernobylstrålingen‘ og ‘Tjernobyl er ikke et refugium for dyrelivet‘ umiddelbart efter hinanden.
Dele af efterforskningen i strålingens effekt på dyrelivet – for eksempel en undersøgelse af insekter og edderkopper – har rapporteret en signifikant negativ effekt ved relativt lave strålingsdoser, der er sammenlignelige med naturligt forekommende stråling i mange lande.
Hvis disse fund er rigtige, vil de have betydelige implikationer for både menneskene og miljøet.
Få undersøgelser omhandler større pattedyr
Kun ganske få af undersøgelserne foretaget inden for udelukkelseszonen har omhandlet mellemstore og store pattedyrsarter.
Så selvom tidligere evalueringer har antydet, at området er blevet et refugium for dyreliv, så er sådanne observationer med rette blevet kritiseret for at være anekdotiske.
Den nye undersøgelse – foretaget i Hviderusland – benyttede to metoder til at estimere antallet af dyr: Helikopterbesigtigelser foretaget i vintermånederne mellem 1987 og 1996, hvor dyrene direkte blev optalt, og terrænbesigtigelser der registrerede dyrespor i sneen i vintermånederne 2008 til 2010.
Resultaterne blev sammenlignede med data fra lignende undersøgelser foretaget i en række ikke-kontaminerede naturreservater i Hviderusland.
Antallet sammenligneligt med ikke-kontaminerede områder
Forskerholdet fandt, at antallet af elge, rådyr, kronhjorte og vildsvin i den hviderussiske del af udelukkelseszonen er sammenligneligt med antallet i fire ikke-kontaminerede naturreservater.
Antallet af elge er steget støt siden 1987, og antallet af rådyr var tidoblet, da vi nåede frem til 1996. Vildsvinpopulationen faldt i 1993-94, men det er blevet sporet til et sygdomsudbrud.
Forskerne fandt også, at antallet af ulve er mere end syv gange så højt i udelukkelseszonen som i andre sammenlignlige områder. Det skyldes til dels, at ingen jager dem.
Forskerne så også på dyrebestandsantallet i forhold til forskellige strålingsniveauer. De fandt ingen sammenhæng mellem jordbundsstrålingsniveauet (kontaminationen i udelukkelseszonen er blevet forholdsvist godt kortlagt) og dyrepopulationen.
Resultaterne modsiger tidligere forskning
Resultaterne modsiger en tidligere undersøgelse, der også var baseret på dyrespor i sneen, som estimerede, at antallet af dyr var faldende i området.
Dertil skal siges, at denne undersøgelse ikke på behørig vis estimerede strålingsdoserne, som dyrene blev udsat for.
Den reelle dosis, et dyr pådrager sig, afhænger ikke kun af ekstern stråling, men også af den mængde af radioaktivt materiale, som dyret indtager gennem føde og drikke i området.
Den nye undersøgelse forsøgte at foretage mere præcise vurderinger af den radioaktive stråling.
Er Tjernobyl nu ufarlig?
Selvom undersøgelsen har kastet lys over dyrelivet i området, er yderligere efterforskning påkrævet, både for at bekræfte resultaterne, men også for at hjælpe os med at forstå, hvorfor vi ser denne effekt.
Fundene strider imod, hvad man kunne forvente at se – nemlig at ioniserende stråling er sundhedsfarlig for levende organismer.
Resultaterne kan endda tolkes som om, at et forhøjet strålingsniveau kan have en gunstig effekt på dyrelivet. Det er imidlertid vigtigt at huske på, at mennesket har forladt zonen – der er ikke landbrug, skovdrift eller dyrejagt, som kan true dyrelivet.
Er mennesket værre end atomulykke?
Det skal ikke tolkes som, at stråling er godt for dyrelivet, men at tilstedeværelsen af mennesker er meget værre.
Der er sikkert negative effekter forbundet med strålingen i udelukkelseszonen. Men det kan vi ikke se klart i øjeblikket på grund af den effekt, manglen af mennesker i området har haft.
For eksempel kan det påvirke dyrenes helbred og levetid – yderligere forskning er påkrævet for at vurdere denne effekt.
Mere præcise målinger mulige
Teknologiske fremskridt inden for fotografi og akustiske optagelser betyder, at vi nu kan estimere antallet af dyr ved at observere dem direkte i stedet for at lede efter spor.
Vi har påbegyndt et projekt, hvor vi benytter kameraer, der aktiveres ved bevægelser og lydoptagelser, for at efterforske dyrelivet i forskellige områder af udelukkelseszonen.
Forhåbenlig vil det levere mere definitive konklusioner om forholdet mellem strålingsdoser og størrelsen af dyrebestandene.
Selvom vores undersøgelse er igangværende, er de foreløbige indikationer, at det tilsyneladende store antal dyr ændrer sig i løbet af året. Det gælder også for de observerede dyrearter.
Resultaterne vil afvige fra tidligere undersøgelser
Som følge deraf kan vi forvente, at resultaterne fra observationerne, der kun blev foretaget om vinteren, afviger en smule fra vores fem år lange undersøgelse.
Ikke desto mindre er den nye undersøgelse den hidtil bedste vurdering, vi har. Den er vigtig, da den kan hjælpe os med at forstå, hvilken potentiel miljømæssig effekt katastrofen på Fukushima atomkraftværket i Japan i 2011 kan få.
Men i forhold til Fukushima er det vigtigt, at vi sikrer os, at vi foretager et grundigt, omhyggeligt og koordineret forskningsprogram for at få et bedre indblik i den effekt, stråling har på miljøet.
Nick Beresford og Mike Wood modtager støtte fra NERC TREE project. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
