Sjældne optagelser: Forskere fanger 'Kraken', verdens største blæksprutte, på video
Blæksprutte A. dux kraken Filmet på kamera

Dybhavsblæksprutter er sky og yderst svære at fange på kamera, men nu er det lykkes et hold havbiologer at filme den største (kendte) blæksprutte i verden - ’Architeuthis dux', også kaldet 'Kraken'. (Foto: Robinson et al./CC BY-NC-ND 4.0)

Dybhavsblæksprutter er sky og yderst svære at fange på kamera, men nu er det lykkes et hold havbiologer at filme den største (kendte) blæksprutte i verden - ’Architeuthis dux', også kaldet 'Kraken'. (Foto: Robinson et al./CC BY-NC-ND 4.0)

Kilde: 
05 maj 2021

Det er ikke hver dag, at kæmpeblæksputten ’Architeuthis dux’ bliver fanget på video.

Den sky blæksprutte, der kan blive op til 14 meter lang, er sjældent blevet observeret i det store verdenshav.

Kun i tilfælde, hvor blækspruttens lig er skyllet op på land, har forskere med egne øjne kunnet se det store dyr.

Havbiologer filmede ’A. dux’ i dens naturlige habitat 630 meter under havets overflade syd for Japans kyst for første gang i 2012.

Video: Robinson et al./Deep Sea Research Part I: Oceanographic Research Papers

I 2019 lykkedes det igen havbiologerne at filme kæmpeblæksprutten i Den Mexicanske Golf.

Fundet har de skrevet om i et studie i tidsskriftet Deep Sea Research Part I: Oceanographic Research Papers, hvor de også spekulerer i, hvorfor blæksprutten er så kamerasky. Det skriver Live Science.

Video: Robinson et al./Deep Sea Research Part I: Oceanographic Research Papers

Ifølge marinebiologerne skal man finde årsagen i blækspruttens øjne. Øjnene på ’A. dux’ er tre gange så store som hos alle andre dyr i verden og er på størrelse med basketballbolde.

Der trænger ekstremt lidt sollys ned bunden af havets overflade, hvor blæksprutten lever.

Dens øjne har vænnet sig til at leve i mørke, og når marinebiologer kommer med kameraer og filmer den, registrerer den det med sine følsomme øjne og flygter.

For at forhindre dette, skruede forskerne ned for lyset på deres undervandskamera ’the Medusa’ og lod det stå stille i vandet, når det nåede ned på den ønskede dybde.

Video: Robinson et al./Deep Sea Research Part I: Oceanographic Research Papers

I stedet for et skarpt lys, brugte forskerne et rødt lys til at filme omgivelserne og kunne på denne måde udnytte, at dybhavsdyr normalt ikke kan se denne farve.

Samtidig installerede forskerne et lille blåt lys, som på afstand skulle ligne en selvlysende vandmand, der skulle lokke kæmpeblæksprutten til.

Det lykkedes, og ’kraken’, som det vilde væsen kaldes, kan ses i videoerne ovenover.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.