Mennesker styrer muligvis landjorden, men dybt under havets overflade er det nogle helt andre væsner, der regerer. Blandt de største og mest frygtindgydende er kæmpeblæksprutterne (Architeuthis dux).
Et hold bestående af zoologer fra Japans Naturhistoriske Museum og filmfolk fra den japanske tv-station NHK og amerikanke Discovery Channel har den ære, som de første at kunne vise en video af én af disse kæmper i sit naturlige miljø. (Se et uddrag af deres optagelser herover)
De seneste dage har medier og internetsider bragt stribevis af historier om den tre meter lange kæmpeblæksprutte, som blev filmet på cirka 630 meters dybde ud for den japanske øgruppe Ogasawara 1.000 kilometer syd for Tokyo i sommeren 2012.
Men optagelserne er andet end en sensation og eksempel på god hype-generering fra Discovery Channels side. Forskerne kan rent faktisk bruge optagelserne til noget.
Meget begrænset viden om kæmpeblæksprutter
Tidligere har forskere optaget de fascinerende væsner ved overfladen og taget billeder af dem i deres naturlige habitat, men det har været i tilfælde, hvor blæksprutterne enten har været syge, skadede eller indfanget.
Dét, at forskerne nu har levende billeder af kæmpeblæksprutterne i deres naturlige habitat, betyder, at de kan studere deres naturlige liv.
»Det er fantastisk spændende at se en video af en kæmpeblæksprutte i hjemlige omgivelser. Vi ved utroligt lidt om disse kæmper, selvom de fascinerer os og får rigtig meget bevågenhed,« siger lektor Jan Audun Rasmussen fra Statens Naturhistoriske Museum, der til daglig blandt andet finder og studerer fossile blæksprutter.
Han fortæller desuden, at den viden, man hidtil har haft om kæmpeblæksprutterne, har været indirekte evidens, primært fra primært fra mere eller mindre ødelagte blækspruttedele fundet i mavesækken på døde kaskelothvaler, som har fået sig en blækspruttesnack.
Kæmpeblæksprutternes bevægelser
\ Fakta
Det formodes, at kæmpeblæksprutter primært lever af dybhavsfisk og mindre blæksprutter, som den fanger med dens to tentakler og otte fangarme, som er beklædt med sugekopper og kroge. Ved roden af de 10 arme findes kæmpeblækspruttens mund, som ligner et forstørret papegøjenæb. Man formoder, at kæmpeblækspruttens eneste naturlige fjende er kaskelothvalen.
De to vigtigste ting, man kan uddrage fra optagelserne, er ifølge Jan Audun Rasmussen, at de lever på dybder fra 6-700 meter og ned, og forhåbentlig kan man også ud fra de samlede optagelser sige noget om, hvordan blæksprutterne bevæger sig og bruger deres fangarme og finner.
»Ud fra kaskelothvalernes dykkedybde når de jager, har man formodet, at kæmpeblæksprutterne levede på 6-700 meters dybde og nedefter. Optagelserne her verificerer dette,« siger han.
Den konkrete kæmpeblæksprutte mangler af uforklarlige årsager to karakteristiske lange tentakler, som den bruger til at indfange bytte med. De to tentakler er væsentligt længere end armene.
»Det bliver spændende at se, om optagelserne viser, at der er rester tilbage fra de to tentakler, efter en kaskelothval måske har nappet dem af. Det kan også være, at kæmpeblæksprutten kan rulle tentaklerne sammen, når den ikke bruger dem,« siger Jan Audun Rasmussen.
Kæmpeblæksprutter i Danmark
Kæmpeblæksprutter findes over det meste af verden – også i Danmark. Jan Audun Rasmussen kender til fire eksempler på observationer af kæmpeblæksprutter omkring Skagen siden 1850, men han mener, at de er ret udbredte på vore kanter.
»De kæmpeblæksprutter, man har fundet i Danmark, har højst vejet omkring 80-85 kg, men man mener, hunnerne kan veje 250 – ja, nogle mener helt op til 275 kg,« siger Jan Audun Rasmussen.
Den længste af de tiarmede krabater, man nogensinde har set, var knap 18 meter lang.
Den Discovery-folkene nu har fundet, er 'kun' lidt over tre meter lang. Havde tentaklerne været intakte, kunne det have bragt dyrets samlede længde op på omkring syv meter.
Discovery Channel viser alle optagelserne af kæmpeblæksprutten d. 27. januar i udsendelsen Monster Squid: The Giant Is Real.
Discovery Channels japanske samarbejdspartner viser imidlertid de levende billeder tidligere i januar.
\ Kilder
\ Sådan filmede de kæmpeblæksprutten
Man dykker ikke bare ned i en ubåd og tænder lommelygten og videokameraet, når man vil filme en kæmpeblæksprutte.
Dels lever de på ned til 1.200 meters dybde, hvilket gør det svært rent fysisk at komme ned til dem. Den pågældende blæksprutte blev dog fundet på 630 meters dybde, hvorefter ubåden fulgte med den ned til cirka 900 meters dybde.
Dels er de sky væsner, som ville flygte, hvis deres tallerken-store (op til 25 centimer i diameter, red.) øjne blev blændet af lys. De er vant til det mørkeste mørke i havets dyb.
Derfor har optagelserne krævet et specialbygget infrarødt kamera udstyret med lygter, som udsender lys, der ikke kan ses. Så verdenshavenes nye kendis har ikke haft den fjerneste chance for at vide, at den blev filmet.
Kamerafolkene lokkede kæmpeblæksprutten til med et lys, der kopierede bio-luminescens, som er den teknik nogle dybhavsfisk og blæksprutter bruger til at lyse op.
Det har krævet ikke mindre end 55 dyk i en tremands-ubåd og mere end 285 timer i dybet at få billeder af det store dyr i kassen.
