Forestil dig et kort øjeblik, at årstallet er 1858, og du er Charles Darwin.
Du har i smug arbejdet på en teori i 20 år. Noget, som vil ændre menneskets syn på alt liv på kloden.
Det er uden tvivl en stor opdagelse, men af frygt for, at din kontroversielle idé bliver afvist, har du ikke turdet sige den højt, før alle detaljer er kommet på plads.
Pludselig en dag får du et brev ind ad døren, som beskriver din teori forbløffende klart.
»Han har nok fået et chok, da han læste brevet. Darwin bemærker i et efterfølgende brev, at ikke engang han selv kunne have skrevet en bedre opsummering af sin egen teori, og han får faktisk også en eller anden grad af depression,« fortæller Tobias Wang, der er professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet.
Brevet var skrevet af Alfred Russel Wallace. En britisk korttegner og landmåler på ekspedition i Sydøstasien, der, uafhængigt af Darwin, var kommet på sporet af teorien om naturlig selektion.
I anledning af nye opdagelser af ukendte fuglearter på 'Wallaces øer' i Indonesien undersøger vi i denne artikel, hvordan Wallace, en landmåler uden akademisk uddannelse, endte med at blive en af bagmændene bag biologiens nok største erkendelse.
Alfred Russel Wallace: Den selvlærte biolog
Medmindre du er biolog, historiker eller begge dele, så er Alfred Russel Wallace måske gået din næse forbi.
Men selvom han ikke nyder samme berømmelse i den brede befolkning, som Darwin gør i dag, så er han stadig meget populær blandt fagfolk.
»Det akademiske miljø i England i midten af 1800-tallet har jo været ualmindeligt elitært. Derfor er det vidunderligt, at den her unge fløs mod alle odds pludselig får samme idé som Darwin, der havde læst både teologi og medicin,« fortæller Tobias Wang, der foruden at være professor i zoologi også er stor fan af Wallace.
Det lå da heller ikke umiddelbart i kortene, at Alfred Russel Wallace skulle indsamle tusindvis af fugle i Indonesien, da han blev født 8. januar 1823 som den ottende i en søskendeflok på ni i Kensington Cottage udenfor byen Usk i Monmouthshire i det nuværende Wales.
Da der ikke var penge til en fuldendt skolegang, måtte Alfred som 14-årig flytte ind hos sine ældre brødre. Først et kortvarigt ophold i London hos storebror John, der var tømrer, før Alfred kom i lære hos sin ældste bror, William, der arbejdede som landmåler i Bedfordshire nord for London.
På sine mange ture rundt i det engelske landskab begyndte den unge Alfred at indsamle de blomster og planter, han så, og det undrede ham, hvorfor der var så mange forskellige.
Wallace rejser til Sydamerika
I 1843 opstod der mangel på efterspørgsel på landmåler-arbejde og William blev nødt til at opsige sin lillebror.
Alfred fik i stedet et job på Leicester University, hvor han underviste i landmåling, tegning, engelsk og matematik.
»Han havde ikke nogen akademisk uddannelse, men han var tydeligvis begavet. Så han blev nok ansat mere på talent, end erfaring,« siger Tobias Wang.
På Leicesters bibliotek læste Alfred flere store naturhistoriske værker. Det var formentlig også her, han første gang mødte amatør-entomologen (gren af zoologi, der beskæftiger sig med insekter, red.) Henry Walter Bates, der smittede Alfred med sin forkærlighed for indsamling af biller.
Inspireret af blandt andet entomologen W.H. Edwards bog ‘A Voyage Up The River Amazon’ foreslog Wallace i starten af 1848 overfor Bates, at de skulle rejse til Brasilien for at indsamle insekter, fugle og andre dyr - blandt andet med det formål at sælge dem til andre samlere og museer i Europa.
Men Wallace havde også et andet formål. Han ville finde evidens for de mekanismer, der lå bag evolutionen.
LÆS OGSÅ: Store opdagelser: Darwin og evolutionslæren
\ Hvad er en art?
Arter defineres populært sagt ved, at de kan få formeringsdygtigt afkom med hinanden.
F.eks. tilhører en hest og et æsel ikke samme art. For selvom de kan få afkom, muldyr, så kan muldyret ikke selv få afkom.
Men der er dog også i dag stor uenighed om, hvor forskellige to bestande skal være fra hinanden, før man opdeler dem i to forskellige arter, fortæller Tobias Wang.
»Udover opdagelsen af arter i naturen, som vi ikke før kendte til, så er der også mange af de nye arter, der opdages i dag, som er såkaldte ‘splittere’, hvor man adskiller to grupper, som før hørte under samme art. Og her er det ofte til diskussion, om det virkelig bør være forskellige arter,« siger han.
Arter ændrede sig fra ø til ø
Wallace kom dog noget slukøret tilbage til London i 1852 efter fire år i Brasilien. Han havde gjort mange spændende fund, men på turen hjem brød skibet i brand, og hans indsamling sank til bunds.
Wallace kom sig dog ret hurtigt over den ubehagelige oplevelse, og i 1854 forlod han England for at tage på en ny ekspedition. Denne gang til ‘Malay-øhavet’ i det område, der nu dækker Singapore, Indonesien og Malaysia og kaldes 'Wallaces øer' eller 'Wallacea.' Samme sted som lektor Frank Rheindt og hans kolleger for nylig fandt 10 nye fuglearter.
»Wallace var overrasket over forskellene i fugle- og dyreliv fra ø til ø. Men han indså, at dette afspejlede, at der var tale om to adskilte faunaer (dyreverdener, red.) fra henholdsvis Asien og Australien, som havde koloniseret ø-området fra vest og øst, og som gradvist havde udviklet sig til nye arter, efterhånden som de koloniserede nye øer,« forklarer Jon Fjeldså, der er professor emeritus på Københavns Universitet og selv har indsamlet og forsket i fugle.
Wallace opholdt sig i øhavet i mange år, besøgte alle øerne og indsamlede omkring 110.000 insekter, 7.500 skaller, 8.050 fugleskind og 410 pattedyr og reptiler.
LÆS OGSÅ: Forskere: Bevis for naturlig selektion i mennesker
Febervildelse førte til åbenbaring
I februar 1858 led Wallace af en slem febervildelse, muligvis på grund af malaria, mens han opholdt sig i landsbyen Dodinga på den fjerne ø Halmahera.
På sengelejet kom han til at tænke på, at der i biologien gælder samme overlevelsesbetingelser, som økonomen Malthus’ havde beskrevet om kampen om ressourcer.
Individer indenfor en population er forskellige, og de, som er bedst tilpassede til at udnytte ressourcerne, overlever og har derfor større chance for at sætte børn i verden.
»Måske lå han og kiggede på to firben, der sloges, eller også var det febervildelsen, der gav ham vilde tanker, men han får i hvert fald den her fantastiske idé. Og så snart han er frisk, sætter han sig til at skrive et langt brev, som han af uransagelige grunde vælger at sende til netop Darwin,« fortæller Tobias Wang.
LÆS OGSÅ: Fugle på Galápagos-øerne overrasker forskerne: Har lært at drikke nektar
Darwin får travlt
Charles Darwin har på dette tidspunkt selv arbejdet længe i smug på sin teori om naturlig selektion, og selvom Wallace ikke har kendt til hans teori, så har han kendt til Darwin, der allerede var en stor naturhistoriker.
Efter Darwin har læst brevet, skriver han fortvivlet til sin ven og kollega, Sir Charles Lyell, der var en meget anerkendt geolog, og spørger ham til råds. Lyell anbefaler Darwin at skynde sig at få skrevet sin teori færdig.
Jeg har aldrig set et mere slående tilfælde. Selv hvis Wallace havde haft mit oprindelige udkast i 1842 kunne han ikke have skrevet en bedre opsummering. Selv hans definitioner står nu som overskrifter på mine kapitler.
Darwin om Wallaces teori i et brev til Charles Lyell 18. juni 1858.
Darwins og Wallaces opdagelser blev efterfølgende fremlagt som en fælles 'Darwin-Wallace'-teori på det årlige videnskabelige møde hos The Linnean Society of London i 1858 af Sir Charles Lyell og botanikeren Joseph Dalton Hooker.
»Teorierne blev fremlagt, uden at Wallace blev spurgt om lov, og Darwin måtte melde fra, fordi hans datter var syg, så ingen af dem var selv med til det skelsættende møde,« siger Tobias Wang.
Året efter udkommer Darwins berømte bog, der i dag går under titlen 'Arternes oprindelse'.
LÆS OGSÅ: Derfor tror folk ikke på evolutionsteorien
Derfor bliver Darwin husket af flere
Når nu Darwins og Wallaces tanker blev fremlagt for offentligheden samtidigt og med begge navne, undrer det dig måske, at Darwin er så kendt, mens Wallace ikke nyder samme brede popularitet i dag.
Men det er der ifølge Tobias Wang god grund til.
Blandt andet var Darwin først med sine idéer. Han har ifølge de breve, som han har sendt gennem en årrække til den amerikanske botaniker Asa Gray, arbejdet på sin teori i 20 år, før han modtog brevet fra Wallace.
Darwin har desuden også mange noter om sin teori nedskrevet i sin dagbog, som han havde med på sin lange jordomrejse med skibet HMS Beagle fra 1831-1836.
»Da det hele bliver fremlagt, har Darwin solide beviser. Han har en reel teori, mens Wallace blot er nået frem til en god idé - en hypotese. Derudover udgiver Darwin sin bog, ‘Arternes oprindelse’ året efter, og den bog blev som bekendt meget berømt,« siger Tobias Wang.
Med til historien hører også, at Alfred Wallace var ganske beskeden og fastholdt, at æren for idéen tilhørte Darwin.
Mange år senere, 29. maj 1864, skriver han endda til Darwin:
»Om teorien om naturlig selektion vil jeg altid fastholde, at det er din og din alene. Du havde udarbejdet den i detaljer, jeg aldrig havde tænkt på, år før jeg fik en stråle af lys på området, og mit brev ville aldrig have overbevist nogen eller være blevet taget som andet end spekulation, mens din bog har revolutioneret naturhistorien...«
LÆS OGSÅ: Evolutionsbiolog: Intelligente rumvæsner må eksistere
LÆS OGSÅ: Mennesket stammer fra Sydafrika
