Disse hunde lever længst - og kortest
Forskerne bag håber, at studiet kan få potentielle hundeejere til at overveje en hunds forventede livskvalitet, inden de vælger race.
hunderacer lever længst kortest jack russell fransk engelsk bulldog mops

Hunde lever generelt meget kortere end mennesker, men nogle hunderacer lever længere end andre. (Foto: Shutterstock)

Hunde lever generelt meget kortere end mennesker, men nogle hunderacer lever længere end andre. (Foto: Shutterstock)

4,5 år.

Så få år lever franske bulldogs i gennemsnit. Det er tre år mindre end andre fladnæsede bulldogs.

Det viser et nyt britisk studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet Nature Scientific Reports, der har opgjort den gennemsnitlige forventede levetid for forskellige hunderacer - 18 i alt.

»Det er en god artikel. Studiet er fornuftigt, det er lavet på baggrund af gode analyser. De store forskelle, der er observeret i forventet levetid mellem racer, er ikke overraskende,« siger Merete Fredholm, professor i husdyrgenetik ved Institut for Veterinær- og Hudyrvidenskab ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»Men det er da lidt overraskende, at den forventede levetid for franske bulldogs ikke er mere end 4,5 år. Det er jo ingenting,« siger Merete Fredholm.

Det viser studiet
  • Den gennemsnitlige forventede levetid for hundene var 11,2 år.
  • Jack Russell terriere havde den længste forventede levetid; 12,7 år - efterfulgt af Border collies (12,1 år) og Springer spaniels (11,9 år).
  • Hunde med flade ansigter havde den korteste forventede levetid ved fødslen: Franske bulldogs lever kortest; i gennemsnit 4,5 år - efterfulgt af engelske bulldogs (7,4 år), mops (7,7 år) og amerikanske bulldogs (7,8 år).
    Man skal dog være opmærksom på, at der generelt er høj hvalpedødelighed blandt disse hunde, hvilket spiller ind på resultatet.
  • Den gennemsnitlige forventede levetid for hanhunde var 11,1 år. Det er fire måneder kortere end for hunhunde.

Opfordrer til at tænke sig om, før man køber fladnæset hund

Vejrtrækningsproblemer, rygsygdom og dystoki (fødselsbesvær, red.). Det er bare nogle af de lidelser, de fladnæsede bulldogs døjer med.

Og det er netop de her helbredsproblemer for hunderacer med flade ansigter, såsom franske og engelske bulldogs og mops, som forskerne, der arbejder ved Royal Veterinary Colleges (RVC) i London, ønsker at adressere.

De håber, at studiet, der giver et overblik over racernes forventede levetid og deres generelle helbred, kan få potentielle hundeejere til at overveje en hunds forventede livskvalitet, når de beslutter sig for, hvilken race de skal købe.

Som én af forskerne bag studiet, Dan O’Neill, ved Royal Veterinary College, siger:

»Hunde har hjulpet mange mennesker med at komme igennem ensomhed og isolation under coronapandemien. Den her nye VetCompass-tabel gør det muligt for ejere at estimere, hvor lang tid de har sammen med deres hunde. Den korte forventede levetid for racer med flade ansigter - som franske bulldogs - opfordrer til, at alle ejere ‘stopper op og tænker, før de køber sådan en race’,« siger Dan O’Neill ifølge en pressemeddelse.

Jack Russell lever længst - fladnæsede hunde lever kortest

I studiet har forskerne indsamlet data om alder ved død for i alt 18 forskellige hunderacer.

I alt 30.563 hunde, der døde mellem 1. januar 2016 og 31. juli 2020, indgår i den videnskabelige artikel.

Her er resultaterne om de forskellige hunderacers gennemsnitlige levetid:

  • Jack Russell terrier: 12,72 år (ældste hund i studiet blev 19 år)
  • Yorkshire terrier: 12,54 år (ældste hund i studiet blev 18 år)
  • Border collie: 12,10 år (ældste hund i studiet blev 17 år)
  • Springer spaniel: 11,92 år (ældste hund i studiet blev 16 år)
  • Gadekryds: 11,82 år (ældste hund i studiet blev 19 år)
  • Labrador retriever: 11,77 år (ældste hund i studiet blev 16 år)
  • Staffordshire bull terrier: 11,33 år (ældste hund i studiet blev 18 år)
  • Cockerspaniel: 11,31 år (ældste hund i studiet blev 16 år)
  • Shih-tzu: 11,05 år (ældste hund i studiet blev 17 år)
  • Cavalier King Charles spaniel: 10,45 år (ældste hund i studiet blev 15 år)
  • Schæferhund: 10,16 år (ældste hund i studiet blev 15 år)
  • Bokser: 10,04 år (ældste hund i studiet blev 15 år)
  • Beagle: 9,85 år (ældste hund i studiet blev 14 år)
  • Husky: 9,53 år (ældste hund i studiet blev 14 år)
  • Chihuahua: 7,91 år (ældste hund i studiet blev 16 år - *OBS: se forbehold nedenfor)
  • Ameriansk bulldog: 7,79 år (ældste hund i studiet blev 12 år - *OBS: se forbehold nedenfor)
  • Mops: 7,65 år (ældste hund i studiet blev 13 år - *OBS: se forbehold nedenfor)
  • Engelsk bulldog: 7,39 år (ældste hund i studiet blev 13 år - *OBS: se forbehold nedenfor)
  • Fransk bulldog: 4,53 år (ældste hund i studiet blev 11 år - *OBS: se forbehold nedenfor)

*OBS: Forskerne noterer selv i studiet, at den lave gennemsnitsalder for eksempelvis fransk bulldog kan være påvirket af, at der generelt er høj dødelighed blandt disse hvalpe.

Desuden skal man være opmærksom på, at racer som fransk bulldog, mops og andre populære hunderacer, der har oplevet en stigende efterspørgsel fra 2011-2020, kan forvride resultaterne. Det skyldes, at ændringen i popularitet gør, at der indgår flere yngre (og dermed mere sårbare) hunde af disse racer i studiet.

hunderacer lever længst kortest jack russell fransk engelsk bulldog mops

Selvom studiet viser, at franske bulldogs lever kortest, skal man som lykkelig hundeejer ikke blive bange for, at ens hund nødvendigvis dør ung. Tallene gemmer nemlig på flere forhold, bl.a. at der er en høj hvalpedødelighed indenfor denne race. (Foto: Shutterstock)

Database over hundes sygdom og dødsalder er en guldgrube

Formålet med studiet er at lave et såkaldt VetCompass - en database, som indeholder informationer om sygdom, men også alder ved død på hunde for at have bedre mulighed for at sætte ind over for problemstillinger i forskellige racer.

»Vi har også diskuteret meget herhjemme, at vi ville have stor glæde af at have en database, hvor alle dyrehospitaler indrapporterer, hvad det er for sygdomme, de behandler i forskelige racer,« siger Merete Fredholm og tilføjer:

»Set fra et genetisk synspunkt ville det være en guldgrube, for så ville man nemmere kunne analysere sig frem til, hvor arvelige forskellige sygdomme er. Det ville kunne bruges i mange sammenhænge, i forhold til at vejlede hvilke hunde der er de sundeste, og hvilke problemer man kan forvente at støde ind i. Derudover kunne en sådan database føre til tidligere og bedre diagnostik og dermed også bedre behandling.« 

Vi er vilde med sårbare, indavlede hunde

De sidste år er især de her fladnæsede hunderacer blevet ekstremt populære.

»De meget flade ansigter har tilsyneladende en ’cuteness’-effekt – disse hunde er i hvert fald blevet mere og mere populære,« siger Merete Fredholm.

»De meget flade ansigter bevirker, at der ikke er plads i svælget til drøblen, og deres næsebor er forsnævrede, så de ikke kan trække vejret ordentligt.«

Men at de franske bulldogs lever så meget kortere end engelske bulldogs og mops, det er ifølge Merete Fredholm forbavsende. Hun har dog selv en mulig forklaring på, hvorfor det er tilfældet.

»Noget kan måske forklares ved, at de er blevet uhyre populære. Derfor har man måske avlet på for dårlige forældredyr. Når hunderacer bliver meget populære, så kan man sælge alt. Det gør så, at man er mindre kritisk i forhold til at udvælge avlsdyr,« siger hun.

Og når Dan O’Neill længere oppe i artiklen råder hundeejere til at tænke over det, før de køber en fladnæset hund, hænger det sammen med, at jo større efterspørgslen er på de her racer, jo flere vil der blive avlet.

Og det er netop på grund af avlen, at de her racehunde er i risiko for at opleve problemer.

Mange vælger hund ud fra de ydre træk fremfor sundhed

Videnskab.dk har tidligere skrevet om, at flere af danskernes foretrukne hunde er racehunde, der lider af arvelige sygdomme og andre alvorlige helbredsproblemer.

Det skyldes, at hundeejerne prioriterer ydre træk og personlighed højere end sundhed, når de vælger hund.

»I mange år har man kritiseret hundeavlere for at fremavle de skadelige træk, men det tyder på, at fremavlen af ekstreme fysiske træk også skyldes en massiv efterspørgsel,« sagde Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet med placering både på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, dengang til Videnskab.dk om et studie, han var medforfatter på, og som blev udgivet i tidsskriftet PLoS One.

»Det er et paradoks, at folk, som må formodes at være glade for dyr, anskaffer sig racehunde med alvorlige velfærdsproblemer.«

hunderacer lever længst kortest jack russell fransk engelsk bulldog mops

De fladnæsede hunderacer er blevet ekstremt populære de senere år, men desværre kan den store efterspørgsel på disse hunde betyde, at der i større grad bliver avlet på for dårlige forældredyr. (Foto: Shutterstock)

Retssager i udlandet mod at avle franske bulldogs

Men ved hundeejere, at deres hunde lever i så kort tid?

»Det tror jeg ikke, at de gør,« siger Merete Fredholm.

Og der har da også været store diskussioner i forhold til de her racer.

»Der har været en retssag i Norge, hvor navngivne hundeavlere har fået forbud mod at avle franske bulldogs. Og i Holland har man faktisk også lavet lovgivning, der siger, man kun må avle på de her racer, hvis man er sikker på, at forældredyrene kan trække vejret.«

Det har også fået Dansk Kennel Klub, Danmarks største organisation for hundeejere, til at indføre funktionstest.

»Det vil sige, at man kun må avle, hvis forældredyrene kan gennemføre funktionstest - som at gå eller løbe i en vis tid og bagefter have en normal vejrtrækning,« slutter Merete Fredholm.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk