Den vejer kun mellem fire til otte gram, men den kan leve helt op til 41 år. Sammenlignet med en almindelig husmus, der lever tre år, så er det meget imponerende.
Der er tale om ’Brandt’s bat’ (Myotis brandtii), som er en lille flagermus, der holder til i det meste Europa og Asien, og nu har forskere kortlagt dens genom for at finde ud af, hvordan den holder sig levende så længe. Studiet er for nylig udgivet i tidsskriftet Nature Communications.
»Hormonproduktionen er noget af det, der belaster vores krop mest. Brandt’s bat flagermusen har en meget lav produktion af insulin og væksthormon, og dens celler er gode til at reparere de skader, som hormonerne laver, hvilket er med til at øge dens levetid, men der er mange andre ting, der også spiller ind,« siger Suresh Rattan, forsker i molekylærbiologi og genetik ved Aarhus Universitet.
Hormoner gør os gamle
Suresh Rattan, der forsker meget i aldring, mener at der er en hel klar sammenhæng mellem hormonproduktionen og levetiden.
»Det tyder på at hormoner er hårde ved kroppen, og kastrerede mænd lever faktisk en del længere, end mænd, der ikke er blevet kastrerede,« siger Suresh Rattan.
Et koreansk studie udgivet sidste år, konkluderede også at eunukker, der i gamle dage var drenge, som blev kastrerede i en ung alder for at kunne agere tjenestefolk hos de kongelige – uden at være en trussel for deres harem, i gennemsnit levede 14-19 år mere end tilsvarende mænd, der ikke var kastrerede.
Derfor mener Suresh Rattan heller ikke, at hormonpiller er svaret, hvis man føler sig gammel, for de kan faktisk accelerere ældningsprocessen.
»Når vi er på den anden side af 40 år, så skruer kroppen selv ned for hormonproduktionen, og det gør den, fordi den gerne vil leve. Hormonerne belaster immunforsvaret, og derfor skal man heller ikke tage hormonpiller med mindre man har en sygdom, der kræver det,« siger han.
\ Fakta
Andre dyr, der lever længe, er blandt andet: Den nøgne ørkenrotte, som kan blive omkring 30 år gammel. Det er meget gammel for en gnaver på dens størrelse. Til sammenligning kan en mus blive tre år gammel. Blåhvalen er kæmpestor og vokser langsomt. Den ældste blåhval, man har fundet, menes at have været 110 år gammel. Kæmpeskildpadder bliver i gennemsnit 100 år gamle, men i 1835 fandt selveste Charles Darwin kæmpeskildpadden ‘Harriet’ på Galapagos-øerne, som først døde i 2006, og den menes at være blevet 175 år. Siden har andre kæmpeskildpadder angiveligt slået rekorden.Tui’Malila menes at være blevet 188 år, mens indiske Adwaita havde en anslået alder af 255 år, da den døde. Alderen på skildpadder kan blandt andet vurderes ud fra ringene på dens skjold. (Kilde: Wikipedia.org)
Men det er ikke hormoner alene, der kan forklare flagermusens lange levetid.
Flere børn? Kortere liv.
Flagermusen ’brandt’s bat’ bliver sent kønsmoden, og den får højst én unge om året. Det er ifølge Suresh Rattan med til at forklare, hvorfor flagermusen lever så længe.
»Det er en udbredt teori, at der er en negativ korrelation mellem reproduktion og levetid. Jo flere unger arten producerer, jo kortere lever den typisk også,« siger han.
Når arten vokser langsommere op, så skal den også bruge mere tid, før den kan reproducere sig – og så er arten ganske enkelt nødt til at leve længere for at få afkom, lyder forklaringen.
Hvor længe er det meningen, vi skal leve?
Evolutionen sørger altså for, at vores levetid stemmer overens med den tid, vi skal bruge til at få unger. Alligevel lever vi mennesker meget længere, end det egentlig var meningen ifølge vores gener.
En bananflue lever syv dage i naturen. I fangenskab kan den leve i tre måneder. I naturen er vi mennesker skabt til at leve i omkring 40 år.
»Når vi ældes, så er det fordi, vores celler bliver skadede med tiden. Heldigvis kan de reparere sig selv igen, men de er kun skabt til at kunne gøre dette et vist antal gange. Typisk kun det, der svarer til, hvor længe vi lever i naturen,« siger Suresh Rattan.
Derfor bliver ældningsprocessen hos os mennesker også tydeligere og mere omfattende, jo ældre vi bliver. Vi får blandt andet rynker og mister knoglemasse, fordi vores celler simpelthen ikke er i stand til at reparere skaderne ligeså effektivt.
Vinterhi og få fjender holder flagermusen ‘på vingerne’
\ Fakta
De tre vigtigste faktorer, der giver høj levealder for en art: 1) Lav hormonproduktion 2) Stor fysisk størrelse 3) Lille reproduktion Kilde: Suresh Rattan, Aarhus Universitet
Det er dog ikke blot flagermusens seksuelle cyklus, der gør den i stand til at leve længe. Den har simpelthen også nogle ganske naturlige fordele, der giver point på livstidsskalaen:
»Flagermusen har ikke mange naturlige fjender, den er et natdyr, og så kan den flyve. Der er kort sagt ikke mange af dem, der bliver slået ihjel, og så må man jo nødvendigvis leve længe,« siger Suresh Rattan.
Derudover går ’brandt’s bat’ i vinterhi, og det forlænger på sin vis også dens levetid.
»Mens flagermusen er i vinterhi, så går kroppen på ’pause’, og den tid, den er i hi, tæller derfor ikke rigtig med. Men man kan så diskutere, hvor meget mere man er ’i live’, når tiden bliver brugt i hi,« siger Suresh Rattan.
Stofskiftet har ikke betydning
En anden ting, der er specielt for den lille flagermus, er dens meget høje stofskifte. Men Suresh Rattan mener ikke, at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem stofskiftet og levealderen.
»Man kunne godt tro, at et meget højt stofskifte, som er energikrævende, måske gav et kortere liv, men fugle har eksempelvis også højere stofskifte end andre dyr, og de lever alligevel i relativt lang tid,« siger Suresh Rattan.
Han mener derimod, at de bedste indikatorer for levetid hovedsageligt er hormonproduktionen, størrelsen af arten og hvor meget de reproducerer sig.
