Cyklister, der ikke signalerer, når de skal standse eller dreje. Som utålmodigt snirkler ud og ind mellem bilerne, der holder for rødt. Som glemmer at se sig bagud, inden de trækker ud og overhaler. Eller som kører i den forkerte side af vejen, over fodgængerfelter eller oppe på fortovet.
De fleste bilister har en mening om cyklister, og den er sjældent positiv.
Det kan dog skyldes, at de aldrig rigtig har overvejet alle fordelene ved cykeltrafikken.
Der er nemlig god grund til at elske cyklisterne og selv vælge jernhesten frem for bilen!
\ Historien kort
- Cyklismen er løsningen på en række samfundsproblemer, som vi længe har stirret os blinde på.
- Mere udbredt cyklisme vil gavne klima, helbred, vejsystemer og statskassen.
- Her gennemgår en britisk forsker ti aspekter, der måske kan få selv den mest indædte bilist til at hoppe på cyklen.
En kort cykeltur dagligt gør dig sundere
Cykling til og fra arbejde på mindst en kilometer hver vej mindsker risikoen for at blive overvægtig og for at udvikle højt blodtryk, højt kolesteroltal og forstadier til diabetes, viser er studie.
Et andet studie viser, at cykling kan mindske risikoen for udvikling af hjertesygdom, der er en af de hyppigste årsager til tidlig død på verdensplan. Så lidt som en times cykling om ugen har en effekt.
Læs mere om de to studier i artiklen Tallene på bordet: Så meget sundere bliver du af at cykle.
Cykelturen til og fra arbejde har dog også mange andre potentielle fordele, der strækker sig langt ud over den enkeltes helbredsaspekt.
Her følger 10 måder, cyklisterne hjælper os alle:
1: Cykling forbedrer luftkvaliteten
Luftkvaliteten, og hvordan vi kan forbedre den, er i stigende grad i fokus. Luftforurening sættes nemlig i forbindelse med sygdom.
Læs for eksempel artiklerne Små mængder forurening øger faren for kræft samt Luftforurening skyld i hvert 6. slagtilfælde.
Her er cyklisme en billig, næsten emissionsfri løsning, som vi i årevis har stirret os blind på.
2: Afhjælper trafikpropper
Cykler fylder langt mindre end biler. Hvis der var færre biler og flere cykler, ville trafikken glide lettere, og vi ville opleve færre trafikpropper og færre overbelastede gader og veje.
Har du måske nogensinde set en cyklist spærre for en ambulance?
\ Læs mere
3: Letter byrden for sundhedsvæsnet
Forskning har påvist, at motion er godt for helbredet og kan afværge alvorlige langsigtede helbredsproblemer.
Det har også vist sig, at cyklister i gennemsnit er lige så sunde som personer, der er ti år yngre. Som følge heraf hjælper cyklister med at reducere sundhedsvæsenets ventetider og byrde.
4: Cyklister booster økonomien
Bilrejser koster økonomien seks gange mere end cykelture, og denne forskel er stigende.
Bag disse tal gemmer bilkørslens mange samfundsmæssige omkostninger, såsom omkostningerne ved dårligere helbred, omkostningerne ved overbelastede veje og trafikpropper og så videre.
Læs Department of Transports rapport.
Derudover har et studie analyseret trafikken i København, og konklusionen er klar: Hvis samfundets og de såkaldte private omkostninger – som ligger hos individet – lægges sammen, koster bilernes påvirkning 0,50 euro (3,71 kroner) per kørt kilometer og cyklen 0,08 euro (60 øre).
5: Forbedrer livskvaliteten for alle
Adskillige studier har påvist, at det har en positiv effekt på trivslen hos befolkninger, der bor steder, hvor man hovedsagligt cykler eller går.
Eksempelvis kan kampagner som ‘Vi cykler på arbejde’ være meget vigtige i et folkesundhedsperspektiv – det kan du læse om i artiklen Cyklen bryder barrierer ned.
Hvis børn selv går eller cykler til skole, kan de bedre holde fokus på undervisningen – læs mere her: Børn, der bliver kørt til skole, koncentrerer sig dårligere.
Og en ordning med bycykler rykker folkesundheden i den rigtige retning. Læs mere i artiklen Bycykler styrker folkesundheden.
\ Læs mere
6: Afhjælper klimaændringerne
Apostlenes heste (altså benene) er nok den eneste rigtigt bæredygtige transportform. Men cykling kommer på en tæt andenplads, og den gør os i stand til at rejse større afstande end på gåben.
Debatten omkring de elektriske køretøjers sande klimaeffekt raser stadig, men det står i stigende grad klart, at de rent faktisk ikke er den bæredygtige løsning, vi leder efter.
7: Forbedrer trafiksikkerheden
\ Safety in numbers-effekten
I mange europæiske lande er det et politisk mål, at fremtidig vækst i lokal transport skal foregå ved bæredygtige transportformer.
Der er bekymring for, at en stigning i antallet af fodgængere og cyklister vil producere flere ulykker, men det modsiges af ‘safety in numbers’-argumentet (SiN), der lyder, at jo flere fodgængere/cyklister, desto lavere er risikoen.
SiN er blevet demonstreret i flere studier, men mekanismerne bag effekten er endnu ikke bevist.
‘Safety in numbers’-effekten (se faktaboks) er velkendt, men det står mindre klart, hvilken effekt øget cyklisme vil få på den overordnede trafiksikkerhed.
Det ser ud til, at flere mennesker bliver dræbt eller såret af motorkøretøjer end af cyklister, selv efter korrektion for de afstande som cyklerne og bilerne henholdvis dækker.
Cykel og rytter, der tilsammen vejer cirka 100 kilo, og som cykler cirka 20 kilometer i timen, har ikke samme potentiale for at forårsage skade som et 1.500 kilo tungt køretøj, der kører med 50 kilometer i timen.
Læs studiet publiceret i ScienceDirect her.
\ Læs mere
8: Forbedrer mental sundhed
Cykling er en slags moderat motion, der har en positiv effekt på udøvernes mentale helbred.
Et studie, publiceret i British Medical Journal of Sports Medicine, viser eksempelvis, at moderat motion flere gange om ugen kan afværge demens og øge mental sundhed, og oven i det kommer alt det, vi allerede ved om regelmæssig motions mange fysiske og helbredsmæssige fordele.
9: Sænker prisen på bilforsikring
I de fleste udviklede økonomier er cyklisterne også bilejere, som betaler deres forsikring. Men fordi de bruger bilen mindre, udgør de en mindre forsikringsrisiko.
Derfor mindsker cyklist-bilejerne forsikringsomkostningerne for andre bilister, hvis vi går ud fra, at forsikringsselskaberne forsøger at beskytte indtægterne.
10: Mindre slid på vejene
I Storbritannien er vægtafgiften væsentligt lavere end omkostningerne ved vejvedligeholdelsen.
Da de fleste cyklister betaler vægtafgift, men samtidigt udgør en mindre byrde for vejinfrastrukturen, bidrager de mere, end de koster. Dermed mindsker cyklisterne omkostningerne for andre trafikanter.
Cykling bliver i stigende grad anset for at være løsningen på flere samfundsproblemer.
Vi har stirret os blinde på løsningen
Det kræver dog lidt af et kvantespring i samfundets holdning til transport og vores forhold til biler, transportinfrastrukturer, skattesystemer og hinanden, før vi kommer til at indse, at vi har stirret os blinde på løsningen.
Men hvis det sker, vil selv den mest ihærdige bilelsker måske være parat til at overveje alle fordelene ved at hoppe på cyklen.
Seamus Allison hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
\ Kilder
- Seamus Allisons profil (Nottingham Trent University)
- ‘Exercise interventions for cognitive function in adults older than 50: a systematic review with meta-analysis’, British Journal of Sports Medicine (2017), doi: doi.org/10.1136/bjsports-2016-096587
- ‘Transport transitions in Copenhagen: Comparing the cost of cars and bicycles’, Ecological Economics (2015), doi: doi.org/10.1016/j.ecolecon.2015.03.006
- ‘Safety in numbers for cyclists—conclusions from a multidisciplinary study of seasonal change in interplay and conflicts’, Accident Analysis & Prevention (2016), doi: doi.org/10.1016/j.aap.2016.04.039
