Danmark lyser op i mørket: Se det fine billede fra rummet
Den første danske astronaut, Andreas Mogensen, har lagt et billede op af Danmark taget fra rummet midt om natten.
danmark_billede_astronaut_fotografi

Billedet af Danmark er taget af den japanske astronaut Kimiya Yui 27. september 2015. (Foto: Kimiya Yui)

Billedet af Danmark er taget af den japanske astronaut Kimiya Yui 27. september 2015. (Foto: Kimiya Yui)

Et sjældent syn: Danmark fra 400 kilometers højde om natten, hvor man kan se de mange lys fra lejligheder, parcelhuse og gadelygter, som lyser op i mørket. 

Det er den danske astronaut, Andreas Mogensen, som netop har lagt det smukke billede op på Twitter.  

Andreas Mogensen blev sendt ud i rummet til Den Internationale Rumstation, ISS, i 2015, hvor han skulle opholde sig i otte dage. Her blev han således den første dansker i rummet.

Det er dog ikke Andreas Mogensen, men i stedet er den japanske astronaut Kimiya Yui, som har taget det spektakulære nattebillede af Danmark. De to astronauter opholdt sig samtidig på Den Internationale Rumstation tilbage i 2015.

Andreas Mogensen tog billeder af Danmark i dagslys

Andreas Mogensen skriver i tweetet, at Kimiya Yui nåede at være på Den Internationale Rumstation i et halvt år. 

Selvom den danske astronaut 'blot' befandt sig i rummet i otte dage, var der mange herhjemme, som fulgte hans rejse. 

Det gjorde vi også her på Videnskab.dk med flere artikler. Blandt andet med artiklerne: Klik, træk og zoom: Få overblik over Andreas Mogensens mission samt: Andreas Mogensen: Rumstationen stinker.

Andreas Mogensen nåede ikke at tage et nattebillede af Danmark, han tog dog op til flere billeder af sit hjemland i dagslys. 

danmark_billede_astronaut_fotografi

Foto af Danmark i dagslys og næsten helt uden skyer. Andreas Mogensen tog billedet, da han var på Den Internationale Rumstation, ISS, i 2015. (Foto: Andreas Mogensen)

Nattebilledet har fået mange likes

I skrivende stund har nattebilledet på Andreas Mogensens Twitter-profil fået over 1.000 likes. Og mange har kommenteret og stillet spørgsmål.

Blandt andet om, hvilket kamera billedet mon er taget med. 

Hertil har Andreas Mogensen svaret, at de på rumrejser medbringer Nikon-kameraer af modellerne D4 og D5.

Disse er ifølge Andreas Mogensen gode til at tage billeder af motiver, hvor der er meget lav belysning.

LÆS OGSÅ: Video: Se eller gense Andreas Mogensens landing

Hent billedet i stor opløsning

Udover nysgerrige spørgsmål om billedet, er der også nogle Twitter-brugere, som siger, at de nu har det som baggrundsbillede på deres telefon, fordi det er så flot. 

Andre vil vide, om man kan modtage billedet i høj opløsning, så det kan printes ud og hænges på væggen. 

Til det formål har Andreas Mogensen lagt billedet på sin Flickr-profil. Flickr er en hjemmside, som netop er beregnet til at dele billeder i høj opløsning. 

Om den danske astronaut skal tilbage i rummet, har Videnskab.dk for nyligt talt med ham om. Og der er godt nyt, hvis du ikke kan få nok af rumrejser! 

Andreas' svar om fremtidsudsigterne kan du læse om i artiklen her.

LÆS OGSÅ: Video starter konspirationsteori: 'Andreas Mogensen har aldrig været i rummet'

LÆS OGSÅ: Smilende Andreas er tilbage på Jorden efter »perfekt« rumrejse

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk