Dårligt nyt for dyrene: Flere turister vil se liv i Antarktis

Med otte milliarder mennesker på vores relativt lille planet er der efterhånden få steder tilbage, der er uberørte og autentiske.

Et af dem er det antarktiske kontinent, hvor man som velbetalende turist kan få lov at opleve en unik og nærmest uforstyrret natur.

I hvert fald lidt endnu. For når man ser på antallet af turister, begynder ordet ‘uforstyrret’ at klinge mere og mere hult.

Mens der i starten af 1990’erne kom cirka 8.000 turister til Antarktis årligt, var tallet i sæsonen 2022-2023 helt oppe på 125.000. Forskere mener sågar, at de antarktiske dyr kan forvente besøg fra hele 452.000 menneskegæster i sæsonen 2033-2034.

»Når flere og flere mennesker besøger Antarktis, er vi nødt til at sikre, at turismen ikke skader det liv i havet, som turisterne ofte kommer for at se på,« skriver havforskeren Matthew Mulrennan til Videnskab.dk.

Han er CEO i non-profit-organisationen Kolossal, der arbejder for at udforske og beskytte verdens have. Og så er han førsteforfatter på et nyt studie, der ved hjælp af mere end 60 timers videooptagelse viser et problem, der ifølge ham alt for længe har været overset.

»For første gang i den videnskabelige litteratur kan vi dokumentere den skade, som turistfartøjer forvolder havbundens økosystem, når de kaster anker.«

Dansk havbundsforsker er enig i, at problemet er værd at undersøge nærmere.

Unikke, ældgamle dyr

Hvis man er til unik og særpræget natur, kan det måske være svært at bebrejde de mange turister, at de kaster sig over Antarktis.

Der findes nemlig et utal af arter, som kun kan findes i det barske og iskolde miljø, der i perioder er badet i enten sollys eller nattemørke døgnet rundt.

Blandt andet byder havbunden på søstjerner, blæksprutter og havsvampe, der ikke findes andre steder på kloden, og som er en vigtig del af kontinentets økosystem.

»De her sære og fantastiske dyr, for eksempel havsvampene, er vigtige, fordi de filtrerer vandet, lagrer CO2 og giver beskyttelse, mad og habitater, som gavner hele økosystemet. Også for pingviner og sæler, som turisterne kommer for at se,« udtaler Matthew Mulrennan i en pressemeddelelse.

Det er Karl Michael Attard enig i. Han er lektor ved Syddansk Universitet og har forsket i havets økosystemer i både Arktis og Antarktis

»I forhold til biodiversitet udgør det en stor risiko for dyrene i Antarktis, at naturen omkring dem er så isoleret og unik, som den er. De har udviklet sig specielt til de barske omgivelser,« forklarer lektoren, der har læst studiet, til Videnskab.dk.

»En anden udfordring for netop de dyr er, at området omkring det vestlige Antarktis, hvor vandet har ankerdybde (op til 50 meter dybt, red.), er mindre end halvt så stort som Danmark. Så de kan være meget sårbare over for udefrakommende skader, når de lever på så begrænset et område,« fortsætter han.

I det nye studie viser videooptagelser, hvordan en svampekoloni er blevet knust af et anker eller dets lange kæde, der har slæbt afsted langs havbunden.

En anden video viser, hvordan tre kæmpe vulkansvampe (Anoxycalyx joubini) - kendt som verdens ældste dyr, der ifølge forskere kan blive op til 15.000 år gammelt - lige akkurat ikke er blevet ramt af ankeret.

Når mennesker sviner

Karl Michael Attard giver forskerne bag det nye studie ret i, at der kan være grund til bekymring omkring ankrene, i takt med at turismen stiger.

»Faktum er, at der sejler flere og flere skibe i de polare områder. Det kan også blive et problem (med ankring, red.) for Arktis og Grønland, selvom bunddyrene har mere plads at brede sig ud på,« fortæller Karl Michael Attard.

Han vurderer dog langtfra, at skibsankre er den største udfordring ved turisme i områderne.

»Larm fra skibsmotorer er efter min mening et af de største problemer. Der lever mange havpattedyr i de polare områder. For dem er hørelsen den primære sans, som de bruger til at kommunikere med og finde mad og så videre. Så lydforurening kan være et kæmpe problem.«

Studier peger på, at forurening med røg og sod fra fossile motorer kan give såkaldt ‘sort sne’ i Antarktis, der smelter hurtigere end ren sne.

Andre forskere har råbt vagt i gevær over for ufrivillig indførsel af invasive arter såsom ikke-lokale muslinger til det isolerede antarktiske økosystem, når skibe sejler igennem området.

Og så er der selvfølgelig affald.

Selvom både forskere og turister er forpligtet til ved lov at fjerne alt affald fra området, er der alligevel forskning, der viser, at mennesker efterlader mikroplast, når de har opholdt sig på Jordens sydligste område.

En »vidunderlig og helt unik« biodiversitet

Selvom der er dokumenteret en lang række udfordringer ved øget turisme i Antarktis, mener Matthew Mulrennan, at skader på havbunden fra ankre og deres kæder er en vigtig problematik at tage op.

Han har blandt andet udtalt i en pressemeddelelse, at »forankring er den måske mest oversete udfordring for havbeskyttelse.«

Han skriver til Videnskab.dk, at det derfor kalder på meget mere forskning på området.

»Vi har stadig ikke en særligt god forståelse for, hvor lang tid det tager havbunden at komme sig oven på ankerskader. Den her forskning er et vigtigt første skridt mod at udvikle kloge reguleringer for at begrænse skader fra ankre i Antarktis.«

Det giver Karl Michael Attard ham ret i.

»De (forskerne bag studiet, red.) beskriver jo godt, hvor omfattende en skibsaktivitet, der er i området. Der kommer også mere og mere trafik omkring for eksempel Grønland, så jeg er helt enig i, at det er noget, der bør forskes mere i.«

De i alt 62 timers 4K-video fra 36 forskellige områder i Antarktis vakte dog også andre følelser end blot frygt og desperation hos Matthew Mulrennan.

»Videoerne viser, hvor vidunderlig og helt unik en biodiversitet, der findes i de her områder,« siger han.

»Det beviser, hvor god en grund vi har til at arbejde for at beskytte området fra menneskelig aktivitet.«