Mennesker udgør 0,01 % af alt liv – men vi gør stor skade
Mennesket udgør kun en lillebitte andel af livet på Jorden. Men vi formår alligevel at udslette store dele af Jordens andre levende væsner, konkluderer et nyt studie.

Pattedyr såsom næsehorn, hvaler og mennesker kan måske nok være store, men samlet set udgør de kun en brøkdel af Jordens samlede biomasse, viser et nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Pattedyr såsom næsehorn, hvaler og mennesker kan måske nok være store, men samlet set udgør de kun en brøkdel af Jordens samlede biomasse, viser et nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Målt i biomasse (vægt) fremstår menneskeheden temmelig ubetydelig: Vi udgør kun 0,01 procent af alt liv på Jorden, konkluderer et nyt studie.

Eksempelvis vejer samtlige Jordens fisk cirka 12 gange mere end os, og samtlige svampe vejer cirka 200 gange mere end de 7,6 milliarder mennesker på kloden, beregner forskerne.

Alligevel formår menneskeheden at have altafgørende indflydelse på alle andre levende væsner på Jorden.

Ifølge det nye studie har vi mistet mere end 80 procent af alle vilde pattedyr og halvdelen af alle planter, siden menneskeheden begyndte at grundlægge sin civilisation.

»Studiet er utrolig interessant. Det kvantificerer for første gang på global skala, hvad konsekvenserne er af menneskers ageren på Jorden, når det gælder mængden af biodiversitet,« siger Carsten Rahbek, som er professor og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

Studiets resultater:

Planter udgør omkring 83 procent af Jordens biomasse

Bakterier udgør næsten 13 procent af Jordens biomasse

Svampe – gær, mug, champignon og lignende – udgør omkring 2 procent af Jordens biomasse.

Mennesker udgør cirka 0,01 procent af Jordens biomasse.

Forskerne påpeger selv, at tallene er behæftet med usikkerhed

Kilde: AP

Han har ikke været involveret i det nye studie, som er trykt i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, PNAS.

Forsker: Jeg blev chokeret

Studiet beskrives som det første af sin art, der forsøger at sætte tal på, hvor meget der er af alt slags liv på Jorden.

»Jeg blev chokeret, da jeg fandt ud af, at der ikke allerede fandtes et omfattende, holistisk estimat (helhedsorienteret beregning, red.) af alle de forskellige dele af Jordens biomasse,« siger lederen af det nye studie, professor Ron Milo fra Weizmann Institute of Science i Israel, til avisen The Guardian.

Tallene i det nye studie viser, at bakterier er blandt de mest fremtrædende livsformer på Jorden, idet de udgør knap 13 procent af al biomasse på Jorden. Det altoverskyggende liv er imidlertid planterne, som repræsenterer cirka 83 procent af alt levende materiale på vores planet.

Resten af Jordens levende væsner – alt fra svampe til mennesker, fisk, fugle, høns, hvaler, hjorte og alle andre pattedyr – kan samlet set kun snige sig op på sølle fem procent af Jordens biomasse.

Usikre tal

Professor Carsten Rahbek påpeger, at tallene i det nye studie er behæftet med en vis usikkerhed – »ligesom alle andre globale studier«.

Men studiets metode er grundig og velovervejet, lyder det fra professoren, som har læst studiet.

»Det er klart, at sådanne beregninger – hvad enten det handler om global økonomi eller global biologi – altid er baseret på en række antagelser og fremskrivninger. Det betyder, at der er en del usikkerhed om de præcise tal, men studiet viser helt klart, hvilken størrelsesorden der er tale om,« siger Carsten Rahbek.

Studiet viser også, hvorhenne Jordens liv bliver levet: Forskerne beregner, at omkring 86 procent af Jordens biomasse findes på land og kun cirka 1 procent i oceanerne.

Endelig gemmer cirka 13 procent af Jordens levende væsner sig under jordoverfladen; dybt nede under jorden lever nemlig milliarder og atter milliarder bakterier og mikroorganismer – dem kan du blandt andet læse om i artiklen 'Østersøens undergrund bugner af mystisk liv'.

Studiet beregner, at vores husdyr – herunder primært kvæg og grise – udgør cirka 60 procent af verdens pattedyr. Vilde dyr udgør derimod kun fire procent af pattedyrene, beregner studiet. (Foto: Shutterstock)

Flere husdyr end vilde dyr

Menneskets indflydelse på vores planet kan blandt andet også ses i tilstedeværelsen – og fraværet – af andre arter.

Studiet beregner, at opdrættet fjerkræ udgør 70 procent af alle fugle på vores planet, mens vilde fugle kun udgør 30 procent.

»Det er ret forbløffende. I naturfilm ser vi fugleflokke af enhver art i store mængder, men da vi lavede vores analyse, fandt vi ud af, at der var langt flere tamme fugle,« siger professor Ron Milo til The Guardian.

Spørger man professor Carsten Rahbek er det »endnu mere grotesk at læse tallene over pattedyr.«

Studiets metode

I det nye studie bruger forskerne allerede eksisterende data over populationer af forskellige dyre- og plantearter, bakterier, virus mm.

For hver art kender man en gennemsnitsvægt på dyret eller planten, og dermed kan man gange op og få den samlede vægt (masse) på hele populationen.

Den samlede masse af dyr, planter og andre levende organismer i et område bliver blandt biologer kaldt for biomassen.

Biomassen måles i det nye studie som massen (tørvægten) af kulstof i en art. Det vil f.eks. sige, at en elefants vægt vil være vægten af kulstof i elefantens krop.

Dette er ifølge professor Carsten Rahbek en gængs metode til opmåling af biomasse.

Kilde: Carsten Rahbek

Studiet beregner, at vores husdyr – herunder primært kvæg og grise – udgør 60 procent af verdens pattedyr. Mennesket selv udgør 36 procent af Jordens pattedyr, og dermed udgør vilde dyr - hvaler, hjorte, bævere, isbjørne og lignende - kun fire procent af alle pattedyr på vores klode.

Kan du se vilde dyr?

For professor Carsten Rahbek er det imidlertid ingen overraskelse, at planter og vilde dyr lider under menneskers hang til at bygge byer, motorveje, fælde regnskove, køre i biler, dyrke landbrug, skovbrug og meget andet, som forandrer vores klode – og ødelægger de oprindelige levesteder for dyr og planter.

»Der er ikke noget overraskende i, at studiet viser, at vi har mistet 83 procent af alle individerne af vilde pattedyr og 50 procent af planterne. Størrelsesordenen passer fint med, hvad andre studier har indikeret,« siger Carsten Rahbek og tilføjer:

»Du kan også bare prøve at kigge ud af vinduet. Kan du se mængder af vilde dyr, derfra hvor du sidder?«

Kritik af usikkerhed

Ron Milo og de øvrige forskere bag studiet påpeger selv, at deres tal er behæftet med store usikkerheder, som de har forsøgt at beregne for hver enkelt livsform.

Usikkerheden er eksempelvis langt større for virus end for planter, påpeger forskerne.

Den tjekkisk-canadiske forsker Vaclav Smil, som ikke har deltaget i studiet, mener imidlertid, at forskerne underdriver usikkerheden af deres resultater.

»Den (beregnede usikkerhed, red.) er alt for lille,« lyder kritikken fra Vaclav Smil, som selv fandt på at lave estimater af biomasse i sin bog Harvesting the Biophere fra 2013.

»Vi er nødt til altid at være ærlige omkring begrænsningerne af vores viden,« siger Vaclav Smil, som er professor emeritus ved University of Manitoba til New Scientist.

På trods af usikkerhederne mener professor Carsten Rahbek imidlertid, at det nye studie »ligger i fronten af forskningsområdet, som kortlægger, hvordan mennesker påvirker andre arter ved at decimere deres antal individer på Jorden dramatisk.«


Hvordan har mennesker påvirket Jordens biomasse?

Mennesket har haft stor indflydelse på andre livsformer på vores klode. (Foto: Shutterstock)

Hvis man i dag samler alt liv på Jorden – mennesker, dyr, planter, svampe, bakterier, virus etc. – kommer man ifølge studiets beregninger op på en samlet biomasse (vægt) på cirka 550 gigaton kulstof (kulstof er grundlaget for alt liv på Jorden).

»Mennesker har for eksempel en samlet biomasse på 0,06 gigaton kulstof, hvilket svarer til 0,01 procent af de totale 550 gigaton kulstof i biosfæren,« fortæller studiets førsteforfatter Yinon Bar-on fra det israelske Weizmann Institute of Science i en e-mail til Videnskab.dk. 

På trods af menneskets relativt ringe størrelse i biomasse har vi gennem tiden haft stor betydning for, hvordan Jordens samlede biomasse har udviklet sig gennem tiden, konkluderer forskerne.

»Over en relativt kort periode i menneskets historie har stor opfindelser såsom domesticeringen af husdyr, fremkomsten af landbrug og den industrielle revolution betydet at menneskets befolkningstal er steget dramatisk og har haft radikale økologiske virkninger,« skriver forskerne i studiet.

Sådan har vi påvirket pattedyr:

Overordnet set er de vilde pattedyr er forsvundet i stort omfang. Til gengæld er mængden af ’tamme’ pattedyr – altså produktionsdyr som kvæg og grise – steget.

Forskerne henviser blandt andet til et studie, som indikerer, at mennesket var skyld i, at cirka halvdelen af alle Jordens store pattedyr (større end 40 kg) blev udryddet under perioden ’Den Kvartære Megafauna-udryddelse’ for cirka 50.000-3.000 år siden.

Når det gælder pattedyr i havet har »intens hvalfangst og udnyttelse af andre marine pattedyr resulteret i en femfoldig nedgang (er blevet fem gange mindre, red.) i den globale, marine biomasse,« konkluderer forskerne i studiet. Yinon Bar-on fortæller, at denne nedgang er sket siden omkring 1800.

Den totale biomasse af vilde pattedyr er i alt blevet cirka seks gange mindre (siden ’Den Kvartære Megafauna udryddelse’), konkluderer forskerne. Det svarer til et tab på 83 procent af klodens vilde pattedyr, påpeger Yinon Bar-on.

Til gengæld er den samlede biomasse af alle pattedyr på Jorden blevet cirka fire gange større »på grund af den store stigning i menneskers biomasse og deres tilhørende produktionsdyr,« konkluderer forskerne.

Med andre ord er der samlet set kommet flere pattedyr på Jorden, fordi der er sket en eksplosiv stigning i antallet af mennesker og produktionsdyr.

Sådan har vi påvirket planter:

Forskerne konkluderer, at vi har mistet cirka halvdelen af alle planter på Jorden siden »starten af menneskets civilisation.«

Denne konklusion bygger blandt andet på data fra et studie, som optalte klodens træer i 2015 (læs mere i artiklen Nu er der 304 billioner træer på Jorden) samt et studie, som sammenligner den aktuelle og potentielle biomasse af planter.

Kilder: Yinon Bar-on, PNAS

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.