Julen står for døren, men hvad står der egentlig højest på forskernes ønskeliste?
Det har Videnskab.dk’s Forskerzonen spurgt tre forskere om. Her kan du læse, hvad bakterieforsker Fatima AlZahra'a Alatraktchi har af juledrømme for forskningen i 2023.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Hvad ser du allermest frem til... på dit felt?
Når du hælder kogende vand over pulverkaffen, bruger din telefon til at finde vej eller svinger en trådløs skruemaskine, så kan du takke rumforskningen.
Det er nemlig blot nogle af de opfindelser, som er blevet til på grund af NASA’s rumrejser.
Ligesom rumforskningen medførte en del ’spin-off’-produkter, så regner jeg med, at vi her i kølvandet på coronaforskningen kommer til at se en del ’spin-off’-teknologier.
Der bliver både forsket på universiteterne og i virksomhederne i produkter, som har til formål at blive integreret i vores hverdag.
Konkret kan det for eksempel være kviktests (lateral-flow-baserede produkter), som vi kender fra tiden med COVID-19. Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi i højere grad vil begynde at teste for flere forskellige infektionssygdomme. Særligt, når vi har med personer i risikogrupper at gøre.
I hjemmeplejen eller på hospitaler kunne det for eksempel være en stor fordel at vide, om man har en infektion, så man er sikker på, at man ikke tager smitten med videre.
Generelt har den viden, vi har opnået under coronapandemien, og de teknologier, der er udviklet, stor betydning for forskningen. I min forskningsgruppe har vi for eksempel videreudviklet vores corona-sensor til at måle biomarkører for kræft.
Coronapandemien har også været en kraftig påmindelse om, at ingen af os har det fulde billede.
Jeg kan godt sidde i mit laboratorie og udvikle en eller anden teknologi. Men der findes andre, der er meget klogere end mig, når det kommer til, hvor det er mest relevant at bruge teknologien, og hvad effekten reelt ville være for samfundet.
Hvad ser du allermest frem til... for dig personligt, i din forskning?
For mig personligt glæder jeg mig til, at mine kolleger og jeg skal mere i dybden med noget grundforskning om bakteriers opførsel i forskellige sammenhænge.
Vi er eksempelvis i gang med et projekt, der skal give os svar på, hvornår det kan betale sig for bakterier at snyde.
Det er nemlig sådan, at nogle bakterier kan snyde andre i bakteriesamfundet.
Det gør de for eksempel ved at ændre deres adfærd, så de ikke producerer det, de skal (for eksempel et enzym). På den måde sparer de på deres egen energi, men kan stadig tappe fra de andre.
De får med andre ord en fordel, som de andre bakterier ikke har. Men spørgsmålet er, hvad er det for nogle mekanismer, der får dem til at snyde til at begynde med? Og hvor længe kan det betale sig for dem at snyde?
Det er forskningen ikke helt kommet til bunds i endnu, så det er vi i gang med at undersøge med forskellige eksperimenter.
Jeg har et par overraskelser i ærmet, som, jeg håber, vi kan løfte sløret for, når de sidste resultater er på plads i det nye år.
\ Serie: Forskernes juleønsker
Julen står for døren, men hvad står egentlig højest på forskernes ønskeliste?
Det har vi spurgt tre forskere om, og her op til jul kan du læse om, hvad virusforskeren, astrofysikeren og bakterieforskeren har af juledrømme for forskningen.
Her kan du f.eks. læse om, hvorfor astrofysiker Thomas Taudal har en stjerneeksplosion i vores galakse øverst på sin ønskeliste – eller om virusforsker Søren Riis Paludans drømme om at afsløre
immunforsvarets hemmeligheder.
Hvad håber du på for videnskaben i det hele taget i 2023?
Jeg håber som forsker og helt almindelig videnskabsentusiast, at vi i vores levetid kommer til at opleve endnu flere banebrydende opdagelser eller opfindelser. Måske en tand større end det, vi allerede har set med den elektroniske revolution.
Noget i størrelsesorden med opdagelsen af, at Jorden er rund.
For at det kan ske, er vi også nødt til at gøre det muligt for forskere at tænke stort og ikke blot låse dem fast i, hvad der kan skaffe den næste bevilling hjem.
Jeg håber derfor, at der bliver en større forståelse og kreativitet omkring, hvordan de tilgængelige forskningsmidler bliver uddelt.
Helt naturligt er forskning ikke lineær, så hvorfor forventes det, at vi laver konkrete tidsplaner med milepæle og forventet produktion af forskningsartikler, selvom vi reelt set ikke aner, hvad resultatet bliver af vores ide?
Når vi gør det på den måde, behandler vi universiteter som en produktionsmaskine, der skal spytte leverpostejsforskningsartikler ud for at træde vande til næste bevilling.
Det er vi nødt til at gøre op med.
Hvis du kunne lægge én ting under juletræet til forskningen fra den nye forskningsminister, Christina Egelund (M) - hvad skulle det så være?
For hele forskningsverdenen håber jeg, at fantasien får en plads under træet.
Fantasi i forskning er en kompetence, der skal dyrkes og hyldes, hvis vi skal kunne tænke stort og lave nybrud. Så: Sæt fantasien fri hos forskerne. Det vil være mit største ønske til ministeren.
Det kunne også være givende at tænke lidt mere fantasifuldt omkring den måde, forskningskronerne bliver fordelt.
Forskere bruger enormt meget tid på at skrive ansøgninger til forskningsmidler, og her er det desværre sådan, at man som ansøger skriver til reviewerne for at imødekomme dem, hvor de er.
På den måde er forskningen begrænset af andres fantasi. Sådan burde det ikke være.
I startup-verdenen, hvor jeg også har et ben, vil investorer ikke kun investere i din virksomhed, men i dig som iværksætter. Tror vi på, at der er en forsker her, som kan skabe fremdrift og resultater, så kan man støtte op om talenterne.
Giv en ung person med ild i øjnene og en stor fantasi midler til at bedrive forskning, og se, hvad der kommer ud af det – uden en detaljeret forskningsplan, som alligevel aldrig holder.
