Virusforskerens juleønske: At afsløre immunforsvarets hemmeligheder 
SERIE: Vi har lært meget nyt om vira og immunsystemet under coronapandemien. Men vi har også opdaget, at der er mange ting, vi ikke ved. Dem skal vi til at udforske nu. 
virus og b celler i kroppen

Hvordan bliver nogle smittet, når de har været eksponeret for en virus, mens andre ikke gør? Det er et af de mysterier om vores immunforsvar, Søren Riis Paludan håber at blive klogere på i det nye år. (Foto: Shutterstock)

Hvordan bliver nogle smittet, når de har været eksponeret for en virus, mens andre ikke gør? Det er et af de mysterier om vores immunforsvar, Søren Riis Paludan håber at blive klogere på i det nye år. (Foto: Shutterstock)

Julen står for døren, men hvad står der egentlig højest på forskernes ønskeliste? 

Det har Videnskab.dk’s Forskerzonen spurgt tre forskere om. Her kan du læse, hvad virusforsker Søren Riis Paludan har af juledrømme for forskningen i 2023. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad ser du allermest frem til i 2023... på dit felt? 

Mit forskningsfelt er virologi og immunologi. Det er to områder, som har bidraget virkelig meget til forskningen de seneste år, med al den nye viden om SARS-CoV-2 og mRNA-vacciner. 

Hele denne udforskning af nye data samt udvikling af lægemidler og vacciner har så også blotlagt, at der er masser, vi endnu ikke ved. Det skal vi nu til at udforske.

Der er særligt to områder, hvor jeg selv synes, der er mangel på viden. 

Det er dels:

  1. hvordan hovedparten af de mikroorganismer (virus og bakterier), vi ’møder’, bliver elimineret, uden at vi bliver (særlig) syge
  2. hvordan virusinfektioner kan påvirke efterfølgende udvikling af andre sygdomme. 

I forhold til det første betyder det blandt andet, at den viden, vi har nu, ikke kan forklare helt centrale fænomener.

Vi ved eksempelvis ikke, hvorfor nogle bliver smittet efter eksponering af en virus, mens andre ikke gør – og hvorfor en stor del af de smittede ikke udvikler alvorlig sygdom.

I forhold til det andet område (udvikling af efterfølgende sygdomme) er der flere sygdomme, som for eksempel Alzheimer og diabetes, hvor der er indikationer på, at infektioner kan fremme sygdomsudvikling.

Men vi ved det ikke med sikkerhed. Og vi kender heller ikke de mekanismer, der potentielt kan påvirke udviklingen af for eksempel diabetes.

Hvad ser du allermest frem til i 2023... for dig personligt, i din forskning?

Jeg har været så heldig inden for samme år at få store bevillinger.

Dels fra Danmarks Grundforskningsfond til at etablere et Center of Excellence om immunforsvaret imod virusinfektioner, og dels fra Lundbeckfonden til at starte et stort forskningsprogram om immunresponset på virusinfektioner i hjernen

Det er mit ønske, at vi lykkes med at identificere nogle helt nye mekanismer for, hvordan kroppen (og specielt hjernen) bekæmper virusinfektioner. Og at det kan bidrage til at udvikle nye behandlinger imod infektioner.

Serie: Forskernes juleønsker 

Julen står for døren, men hvad står der egentlig højeste på forskernes ønskeliste? 

Det har vi spurgt tre forskere om og her op til jul, kan du læse om, hvad virusforskeren, astrofysikeren og bakterieforskeren har af juledrømme for forskningen. 

Her kan du f.eks. læse om, hvorfor astrofysiker Thomas Taudal har en stjerneeksplosion her i galaksen øverst på sin ønskeliste.

Hvad håber du på for videnskab i det hele taget i 2023? 

Jeg håber, at se gennembrud i behandling af flere meget alvorlige sygdomme, baseret på viden, der kommer fra grundforskning.

Dermed vil det endnu engang blive understreget, at forskning er nøglen til at opretholde og udvikle den livsform og det samfund, vi har. 

Det samme ønske har jeg også inden for andre forskningsdiscipliner, så som klima og energi-forskning.

Hvis du kunne lægge én ting under juletræet til forskningen fra den nye forskningsminister, Christina Egelund (M) – hvad skulle det så være? 

Dansk forskning mangler solide investeringer fra det offentlige. Det svækker dansk forskning - og dermed også erhvervelse af ny viden og (sekundært) innovation og udvikling. 

I et år, hvor Danmark har fået en nobelpris (som gik til professor Morten Meldal for opdagelsen af klik-kemien), kunne jeg ønske mig, at forskningsministeren tænkte, at det er tid til at satse ekstra meget på dette område og lægge grunden til den næste nobelpris til Danmark. 

Et sted at sætte ind kunne være at øge bevillingerne massivt til grundforskning. Al erfaring viser, at forskning er en af de mest sikre investeringer, et samfund kan lave (se for eksempel her og her). 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk