Den 26. maj 1986 fandt et team af grotteudforskere det, de havde håbet på: Indgangen til et underjordisk netværk af huler, som indtil da havde været utilgængeligt for mennesker.
Det skulle vise sig, at Lechuguilla-grotten i New Mexico, USA var enorm. I dag er der målt over 209 kilometer med gange og store sale. Dette er fortsat et af klodens mest uberørte steder, og dele af hulesystemet har været isoleret fra omverdenen i flere millioner år.
Men selv disse områder af hulen er ikke livløse.
Gerard Wright fra McMaster University og hans kolleger har samlet prøver af mange forskellige grupper bakterier fra de mest isolerede steder. 93 af dem blev så testet for resistens mod 26 typer antibiotika, som vi mennesker bruger.
Resultatet var opsigtsvækkende.
Meget resistens i hulebakterier
Det viste sig, at næsten alle bakteriegrupperne var resistente mod mindst ét antibiotikum. Over 65 procent tålte 3-4 forskellige antibiotika, og tre grupper var modstandsdygtige mod hele 14 forskellige midler.
Blandt bakterierne fandtes resistens mod så at sige alle antibiotika, som lægerne i dag bruger til at behandle infektioner. To af mekanismerne for resistens er ikke beskrevet tidligere, har Gerard Wright og kolleger skrevet i PLoS ONE.
Siden vores brug af antibiotika umuligt kan have påvirket de isolerede livsformer, må dette betyde, at udbredt antibiotikaresistens eksisterede længe før menneskene begyndte sin mikrobe-kamp, mener forskerne. Dette var også konklusionen i en anden undersøgelse, som Gerard Wright publicerede i 2011.
Resultatet er både godt og dårligt nyt.
Antibiotikaresistens del af ældgammelt kapløb
På den negative side tyder opdagelse på, at bakterierne i naturen har en hel masse modstandsmekanismer på lager. Dette er et forvarsel om, at vi har flere resistensproblemer i vente fra skadelige mikroorganismer.
Forskerne fandt for eksempel en resistensmekanisme i en bakterie, som er i slægt med miltbrandbakterien, står der i en pressemeddelelse fra McMaster University.
Så selvom lægerne fortsat ikke har nogle problemer med modstandsdygtig miltbrand, bør de alligevel begynde at forberede sig på en sådan situation.
På den positive side har disse bakterier ikke udviklet antibiotikaresistens for sjovs skyld. Resultaterne antyder, at de igennem udviklingen må have været i kontakt med mange forskellige former for antibiotika i naturen.
Og det betyder sandsynligvis igen, at naturen indeholder mange flere uopdagede stoffer, som kan blive nye våben mod infektioner.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
