Havforskere fra Australien fik sig noget af en overraskelse, da de i januar 2025 optog med et undervandskamera nær Sydshetlandsøerne ved den Antarktiske Halvø, 490 meter under havoverfladen.
Pludselig svømmede en haj ind foran kameraet.
Den var temmelig stor, tre til fire meter lang, og opholdt sig i isnende koldt vand på mellem en og to grader.
Det er første gang, forskere har set en haj fra pighajfamilien (Squalidae) så langt sydpå som i Sydhavet.
Det er i det hele taget meget sjældent at se hajer i havområdet omkring Antarktis.
»Vi rejste derned uden en forventning om at se hajer, fordi tommelfingerreglen er, at der ikke findes hajer i Antarktis,« siger Alan Jamieson til AP.
Han er havforsker og grundlægger og direktør for Minderoo-UWA Deep-Sea Research Centre, som hører under University of Western Australia.
Forskningscentret lagde sidste år en video af hajen ud på Instagram.
»Sydhavet er måske ikke så hajfrit, som vi engang troede!«, skrev de.
For nylig blev fundet også omtalt af ABC News i Australien og andre medier.
I optagelsen, som også blev lagt ud på YouTube sidste år, kan man høre en af forskerne udbryde: »Hvad er det?« da hajen dukker op i baggrunden.
»Det var helt klart uventet,« fortalte Heather Stewart, som deltog i ekspeditionen.
Hun omtaler hajen som en 'sleeper shark', som er det engelske navn for hajer i pighajfamilien.
Så hvad kan forklaringen være på, at hajen dukkede op på optagelserne?
Den kan faktisk være ret enkel, ifølge forsker Arve Lynghammar fra Norges fiskerihøjskole.
Et meget utilgængeligt område
Årsagen er nok ganske enkelt, at der sjældent bliver filmet i disse områder, skriver Arve Lynghammar i en mail.
»Man kan selvfølgelig forestille sig, at den er kommet dertil i de senere år, men fordi vi ved så lidt om disse områder, kan man ikke sige noget med sikkerhed.«
– Kan klimaforandringer være en forklaring på, at hajen er observeret længere mod syd end før?
»Det kan sagtens tænkes,« skriver Arve Lynghammar.
»Men jeg tror mest, det handler om, at der faktisk er blevet sat kameraer op her. Det er et meget utilgængeligt område, så der foregår forholdsvis lidt forskning her.«
For at kunne sige, om klimaforandringer kan være en del af forklaringen, må forskerne først finde ud af, om hajen kom alene, eller om der jævnligt er hajer i området.
»Hvis det sidste er tilfældet, må der også være et fødegrundlag i området. Om der faktisk er det, kan jeg desværre ikke på stående fod svare på,« skriver Arve Lynghammar, som forsker og underviser i fiskebiologi.
Søsterart til vores pighajer
På den anden side af kloden, i Arktis og i norske og danske farvande, finder vi pighajen.
Det er den hajart, der lever længst mod nord.
Disse sære dyr lever i et meget langsomt tempo. De svømmer som regel med en hastighed på omkring en kilometer i timen og kan måske blive helt op mod 400 år gamle. De venter med at parre sig, til de er 100 år.
Arve Lynghammar synes, det er sjovt, at der blev filmet haj i Sydhavet.
Det, man sandsynligvis ser på optagelsen, er en Somniosus pacificus, grønlandshajens nære slægtning stillehavshavkalen, fortæller han.
»Store Somniosus-individer i Sydhavet omtales ofte som Somniosus antarcticus, men den er genetisk og morfologisk så tæt på S. pacificus, at sidstnævnte ikke længere regnes som en selvstændig art.«
Bliver sjældent filmet
Kan hajerne overhovedet klare sig i det kolde vand?
»Om vandet er for koldt til, at de kan klare sig der, findes der ikke noget entydigt ja eller nej på, fordi man må skelne mellem rent fysisk at kunne overleve og så faktisk at kunne leve og formere sig,« siger Arve Lynghammar.
Hajer er en type bruskfisk. Bruskfisk har ikke problemer med isdannelse i kroppen, sådan som de fleste benfisk har, forklarer Arve Lynghammar.
»Benfisk er mindre 'salte' end saltvand og kan derfor i princippet fryse til is, hvis temperaturen kommer under cirka minus 0,5 grader.
»I polarområder kan havvandet blive kølet ned til omkring minus 1,8 grader, og benfisk har derfor brug for såkaldte frostvæskeproteiner for at undgå, at der dannes iskrystaller, som ødelægger kroppens celler.«
Bruskfisk har derimod omtrent samme frysepunkt som saltvand. Og fordi havet ikke bundfryser, giver is derfor ikke de samme problemer for bruskfisk.
Kan klimaforandringerne spille en rolle?
Det er rigtigt, at havet omkring Antarktis er for koldt for de fleste hajer.
»Men det er også for koldt for de fleste andre fisk, og helt generelt kan man sige, at antallet af arter falder, jo højere breddegrad man bevæger sig nordpå,« siger Arve Lynghammar.
Andelen af bruskfisk i Arktis er omtrent den samme som andelen af bruskfisk globalt, siger Arve Lynghammar, som peger på et studie lavet i 2013.
»Jeg har ikke set specifikt på det i Sydhavet, men jeg vil tro, at mønstret er nogenlunde det samme.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
