Langs verdens kyster vokser de smukkeste enge: Havgræsser ligger som enorme tæpper over havbunden. I Danmark finder man det såkaldte ålegræs på lavt vand.
Havgræsserne har vigtige funktioner: Blandt andet holder det kulstof væk fra atmosfæren, beskytter kysterne og fremmer biodiversiteten.
Men græsset under overfladen kan endnu mere end det. Et internationalt forskningsprojekt under dansk ledelse dokumenterer nu i tidsskriftet Ambio, at havgræsser også beskytter vores kulturhistoriske arv.
Sådan hjælper græsset med at bevare kulturarv
Arkæologiske skatte ligger i havbunden et stenkast fra kysten: Stenalderbopladser i Danmark, føniske, romerske og græske skibsvrag med deres laster i Middelhavet og vrag fra nyere tid i Australien.
De undersøiske enge stabiliserer havbunden ved at dæmpe bølgeenergien og danne et netværk af rødder og underjordiske stængler.
Samtidig bygger engene havbunden op ved at indfange havgræsrester og andre partikler i måtte-lignende lag og overlejre dybere sedimenter, der så bevares for eftertiden, mens havgræsset gror videre.
Engene er også i stand til at forsegle underlagene for ilt fra omgivelserne og dermed yderligere modvirke nedbrydning.
Havgræssets organiske og kemiske struktur danner dermed en slags undersøisk tidslomme, der kan indlejre og beskytte for eksempel skibsvrag og stenalder-bosættelser i flere tusinde år.
Skatte under danske ålegræsenge
I Danmark betød en stigning i havenes vandstand i den Holocæne tidsalder (den geologiske epoke fra sidste istids afslutning for 11.700 år siden og op til i dag), at mange bosættelser blev oversvømmet.
Med tiden blev de derfor dækket af sedimenter og bevokset med ålegræs.
Under ålegræsset findes en række exceptionelle fund. Blandt andet et velbevaret fiskeanlæg i træ fra den yngre stenalder ved Nekselø og træ, potteskår, dyreknogler og intakte grave fra den ældre stenalder ved Tudse Hage og Tybrind Vig.
Alt dette er efter alt at dømme bevaret til i dag takket være ålegræsset.
Fundene giver en enestående indsigt i datidens levevis og kulturforhold. Og der findes mange andre fund af lignende karakter i de danske kystområder – og i resten af verden.
Havgræs som historiske arkiver
Havgræsengenes gradvise opbygning af havbunden over årtusinder giver indsigt i menneskelige aktiviteter gennem historien. Vi kan altså bruge havgræsengene som en slags arkiver, som vi kan dykke ned i for at rekonstruere vores fortid.
Datering og kemiske analyser af de tykke måtter af havbund, der opbygges under havgræs-typen Posidonia oceanica i Middelhavet, giver for eksempel et glimt af forfædrenes brug af jorden, såsom landbrug og metaludvinding.
Analyser af nyere lag af havgræsmåtter afspejler også eksempelvis fald i blyindhold ved overgangen til blyfri benzin i nyere tid.
Vi skal beskytte havgræsserne – mens vi kan
Men havgræsengene er følsomme overfor blandet andet dårlig vandkvalitet, fysisk forstyrrelse og perioder med ekstrem varme.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Der er eksempler på, at tab af havgræsengene har eksponeret skibsvrag, økseskafter, dyreknogler og en lang række andre fund for elementerne.
Og det har ført til tab af historisk arv.
Samtidig betyder tab af havgræsenge også tab af havgræssernes andre vigtige funktioner.
Havgræsser tilbageholder nemlig kulstof i havbunden og modvirker dermed den globale opvarmning, beskytter kysterne ved at dæmpe bølgeenergien og fremmer biodiversiteten i vores kystområder.
Derfor er marinarkæologer og marinbiologer i et kapløb med tiden for at beskytte udsatte havgræsenge.
Danmark, og resten af verden, har i de undersøiske enge en meget værdifuld ressource, der er værd at bevare og udforske.
Gennem de seneste år har opmærksomheden på havgræssers rolle i kulstoftilbageholdelse inspireret såkaldte 'Blue Carbon'-strategier (altså blåt karbon), der skal dæmpe og tilpasse til klimaforandringer gennem beskyttelse af havgræsser og lignende kystnært planteliv.
Havgræssets oversete rolle som beskytter af kulturarv kan forhåbentlig sætte yderligere skub i bestræbelserne på at bevare og beskytte havgræsenge.
Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite, ScienceNordic.com.
Amphora i en eng af havgræs, Posidonia oceanica, i Cykladerne i Grækenland. Se flere billeder ved at klikke rundt i galleriet. (Foto: Julius Glampedakis)
Havgræs, Posidonia oceanica, ved Serifos i Grækenland med tætte underjordiske strukturer. (Foto: Thanos Dailianis)
Romerske amphoraer fra et romersk skibsvrag på ca 32 m dybde ved Prasonisi (Grækenland), lokaliteten er omgivet af havgræsenge. (Foto: T. Theodoulou)
Tæt måtte af havgræs (Posidonia oceanica) ved Los (Grækenland). (Foto Thanos Dailianis).
