Nye beregninger viser, at når det gælder fremtidens globale temperaturstigninger, kan vi godt tage 'skrækscenariet' og ’i bedste fald’-scenariet af bordet.

Ingen af dem kommer nemlig til at blive til virkelighed.

Førhen lød estimaterne fra FN’s klimapanel (IPCC), at Jordens gennemsnitstemperatur ville stige mellem 1,5 og 4,5 grader, hvis atmosfærens indhold af CO₂ fordobles i forhold til 1850.

Men vi kommer med stor sandsynlighed ikke til hverken at opleve en stigning på kun 1,5 grader eller dommedagsagtige 4,5 grader, viser et nyt studie.

Det nye studie præciserer nemlig estimaterne for, hvor meget temperaturen vil stige, når CO₂-indholdet fordobles. Frem for en usikkerhed, som ligger mellem 1,5 og 4,5 grader, har forskerne indsnævret temperaturstigningen til at ligge mellem 2,2 og 3,4 grader.

Det svarer til 60 procents reduktion af usikkerheden i forhold til tidligere, og verden bør justere klimaindsatsen efter de nye resultater, påpeger en af forskerne bag studiet.

»Vores smallere estimat for fremtidens globale temperaturstigninger betyder, at de helt lave estimater formentlig ikke kommer til at ske, så vi er i hvert fald nødsaget til at gøre noget for ikke at komme over IPCC’s mål om en temperaturstigning på kun to grader celsius,« fortæller professor Peter Cox fra Climate System Dynamics ved University of Exeter i en mail til Videnskab.dk.

»Samtidig viser vi også, at estimaterne i den høje ende også er usandsynlige. Det er stadig ikke for sent at komme under to grader, hvis vi gør nok for at holde CO₂-niveauerne under en fordobling af de præindustrielle niveauer,« lyder det videre.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Hjælper med at præcisere klimamodeller

Det nye studie er meget relevant og hjælpsomt i forhold til at fjerne usikkerhed i de klimamodeller, som forsøger at estimere fremtidens temperaturstigninger.

Det vurderer Martin Stendel, der er ph.d. og klimaforsker ved Danmarks Metrologiske Institut (DMI). Han mener, at troværdigheden af beregningerne i studiet er meget høj.

De nye estimater er ifølge den danske klimaforsker en betydelig indskrænkning af tidligere estimater, hvilket kan være med til at pege på de bedste af de klimamodeller, som forskere benytter sig af, når de skal regne på fremtidens klima.

»Nogle klimamodeller har høje estimater for klimaets sensitivitet over for CO₂-udledningen, mens andre har lave estimater. Dette studie tager estimaterne i den høje og lave ende væk, hvilket gør, at vi kan konkludere, at nogle klimamodeller giver mindre sandsynlige fremskrivninger for fremtidens klima end andre. Derfor er studiet ganske relevant,« siger Martin Stendel, der ikke har noget med det nye studie at gøre.

Forskerne er, trods de seneste 25 års massiv klimaforskning, ikke kommet meget nærmere et estimat for fremtidens globale temperaturstigninger, andet end at de bliver mellem 1, 5 og 4,5 grader. Årsagen er, at forskerne slås med to ubekendte, som er meget svære for dem at få præcise tal for: CO₂-udledningen og hvor meget klodens klima reagerer på stigningerne. (Foto: Shutterstock) 

Martin Stendel mener også, at den positive side af det nye studie er, at det rent faktisk sandsynliggør, at verden teoretisk kan holde sig under to graders temperaturstigning – et mål, som mange forskere ellers havde fejet af bordet.

»Det kunne vi ikke, hvis sensitiviteten var så høj, som tidligere estimater har antydet,« siger Martin Stendel.

Forskere mangler viden for at kunne bestemme fremtidens klima

Peter Cox fortæller, at forskere, trods de seneste 25 års massiv klimaforskning, ikke er kommet meget nærmere et estimat for fremtidens globale temperaturstigninger, andet end at de bliver mellem 1, 5 og 4,5 grader.

Årsagen er, at forskerne slås med to ubekendte, som er meget svære for dem at få præcise tal for:

1. CO₂-udledningen - Forskerne ved ikke, hvor meget CO₂ der vil være i atmosfæren i eksempelvis år 2050. Det bliver afgjort af forskellige faktorer, herunder menneskets udledning, samt havenes evne til at absorbere drivhusgassen.
2. Klodens klimafølsomhed: Klimafølsomheden beskriver, hvor meget temperaturen stiger, når mængden af drivhusgasser i atmosfæren fordobles. (Læs mere i faktaboksen om klimafølsomhed)

Summa summarum er, at selvom forskere har meget detaljerede grafer over de seneste 167 års globale temperaturstigninger (1 grad siden 1850), kan de ikke rigtig bruge dem til at komme med et præcist tal for, hvordan klodens klima kommer til at opføre sig i fremtiden.

»Man kan sammenligne klimaforandringerne med en fjeder, som man hænger blylodder i og strækker den. Hvor langt den bliver strukket afhænger af både antallet af blylodder, hvilket vil sige CO₂-udledningens effekt på klimaet, og af hvor stiv fjederen er, hvilket vil sige klimaets følsomhed, og hvor hurtigt det reagerer på ændringerne,« forklarer Peter Cox. 

»Desværre kender vi ikke særlig godt til nogle af disse faktorer, men vores resultater præciserer den sidste af de to faktorer.«

Har betydning for mere end bare temperaturen

Klimafølsomheden er netop en af de helt store usikre spillere, når forskerne vil forudsige fremtidens klima - vigtigheden af at forstå denne spiller blev også understreget, da Årets Danske forskningsresultat sidste år gik til nye forskningsresultater omkring klimafølsomheden.

I det nye studie har Peter Cox og kollegaer brugt udsving i globale temperaturer fra år til år til at lave nogle matematiske beregninger, som indskrænker estimaterne for klimafølsomheden (du kan læse mere om beregningerne i boksen under artiklen).

Resultatet har de sammenlignet med estimater, der er benyttet i de 16 mest brugte klimafremskrivningsmodeller, som forskere læner sig opad i dag.

I sammenligningen kunne de se, at nogle modeller bruger klimafølsomhedsestimater, der ligger over dem, som de finder, mens andre bruger estimater, der ligger under.

Da de puttede deres egne tal ind i klimamodellerne, fremkom de med nye tal for fremtidens globale temperaturstigninger ved en fordobling af CO₂ i atmosfæren fra præindustrielle niveauer.

Resultatet viste altså stigninger på mellem 2,2 og 3,4 grader celsius med en middelværdi på 2,8 grader.

»Eftersom klimafølsomheden ikke bare vedrører temperaturstigningerne, men også nedbørsmængder, vind og vejr, har det her virkelige konsekvenser for både mennesker og naturen. Resultatet peger på, at der er akut brug for, at vi handler, men at det ikke er håbløst endnu,« siger Peter Cox.