Urinloven: Fysikere finder formel for pattedyrs tissetid
Amerikanske forskere har sat en formel på, hvor lang tid det tager et pattedyr at tisse. Om det er en elefant eller en mus, så bruger de nemlig cirka lige lang tid.

21 sekunder. Så lang tid tager det alle pattedyr at tisse, ifølge amerikanske forskere.

Når en mus skal lade vandet, så er der unægtelig mindre urin, end når en elefant skal tisse. Alligevel tager det dem cirka lige lang tid. Men urinrøret er tilsvarende større på elefanten, og tyngdekraften hjælper den store mænge hurtigt ud. Det forklarer et amerikansk forskerhold, der har sat en formel på, hvor lang tid, det tager at tisse. (Se video).

De tager dog selv højde for variationer, og skriver i studiet, at der kan være afvigelser på helt op til 13 sekunder. Det skyldes blandt andet, at blæren ikke altid er fuld, når der tisses.

Zoofysiolog Tobias Wang er enig i, at måden hvorpå der urineres er meget ens pattedyrene imellem, men han mener ikke, at man kan kalde det en ’lov’.

»Love er jo typisk noget fra fysikken, og vi plejer faktisk at sige, at der ikke er egentlige love i biologi. Men derfor kan der jo godt være sammenhænge,« siger Tobias Wang.

Samme urinsystem der er skaleret op

I bund og grund har store og små pattedyr det samme urinvejssystem, der bare er skaleret op i en størrelse, der svarer til deres krop. Det kan forklare, hvorfor der er en sammenhæng.

»Nyrerne har de samme opgaver hos et stort dyr, som hos et lille dyr. Urinen bliver dannet på samme måde, og mængden afhænger jo af størrelsen,« siger Tobias Wang.

Men kan det tænkes, at det simpelthen ikke kan gøres hurtigere?

»Det er jo sådan set spildtid at urinere, så det handler nok om, at få urinen ud på så kort tid som muligt, så det er da en mulighed,« siger Tobias Wang.

Men når det kommer til fysikernes udregninger, så mener Tobias Wang ikke, at de har taget højde for modstanden gennem urinrøret.

»De forklarer, at tyngdekraften trækker væsken ud, men der er jo også noget modstand i urinrøret. Hvis man eksempelvis ser på hvordan blod løber ned gennem halsvenen til hjertet, så er trykket her nærmest nul, fordi karrets modstand modsvarer tyngdekraften,« siger Tobias Wang.

Mus laver mere urin end elefanter

Selvom elefanten og musen er nogenlunde lige lang tid om at slå en streg, så er musen faktisk oftere på toilettet end elefanten.

Stofskiftet hos mus er nemlig højere end hos elefanter, og derfor producerer de faktisk mere urin, i forhold til deres størrelse, end elefanten gør. Dette skyldes, at det høje stofskifte også skaber flere affaldsstoffer, som urin, der skal udskilles.

»Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor små dyr har højere stofskifte end store dyr, men man mener, at det har noget at gøre med, at de har en større overflade i forhold til deres kropsvægt, og derfor taber de mere varme,« siger Tobias Wang.

Det høje stofskifte er med til at sikre, at musen kan opretholde en optimal kropstemperatur.

Pattedyr har den stærkeste urin

Mus og elefanter er ikke de eneste, der har noget til fælles på tissefronten. Faktisk har alle os pattedyr det til fælles, at vi har en langt stærkere urin end andre dyr.

»Når du står op om morgenen, så kan du tisse en urin, der indeholder fem gange mere salt, end dit blod. Vi mennesker producerer ca. 180 liter præurin om dagen, men vi skiller os kun af med meget lidt, så på den måde kan vi skille os af med mange salte, uden at miste meget væske,« siger Tobias Wang.

Det lyder imponerende, men vores urin er langt fra ligeså koncentreret som ørkenrotternes.

»På en god dag kan din urin indeholde 15-1600 milimol salte per liter. Til sammenligning kan en ørkenrottes urin indeholde op til 4000 milimol per liter. Så på det punkt er menneskets nyrer slet ikke ligeså effektive,« siger Tobias Wang.

Ifølge fysikerne tager det dog stadig ørkenrotten ligeså lang tid at tisse, som det gør for os.

Men du kan jo selv tjekke efter næste gang.

Husk, at der kan være afvigelser på op til tretten sekunder.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk