Universets alder kan måles med galakse-linser
Den er god nok: Universet er cirka 13,75 milliarder år gammelt. Det bekræftes af nye målinger af lyset fra en fjern galakse.

Lyset fra en fjern galakse afbøjes af en galakse, der er tættere på. Målinger af lyset kan give et svar på, hvor gammelt universet er. (Foto: Sherry Suyu, Argelander Institut für Astronomie i Bonn)

Lyset fra en fjern galakse afbøjes af en galakse, der er tættere på. Målinger af lyset kan give et svar på, hvor gammelt universet er. (Foto: Sherry Suyu, Argelander Institut für Astronomie i Bonn)

En galakse kan fungere som en linse, der afbøjer lyset fra en fjernere galakse. Og lysets vej omkring galaksen kan fortælle astronomerne om universets alder og størrelse.

En gruppe forskere fra USA og Tyskland har netop brugt præcise målinger af lyset fra en fjern galakse til at bestemme universets alder til 13,75 milliarder år - plus/minus 170 millioner år.

Resultatet stemmer godt overens med andre målinger af universets alder. For eksempel viser data fra den amerikanske WMAP-satellit, der måler den kosmiske baggrundsstråling, den samme værdi for universets alder.

Galakse afbøjer lyset

Astronomerne benyttede sig af den såkaldte gravitationslinseeffekt, der blev forudsagt i Einsteins almene relativitetsteori, til at bestemme universets alder.

»Gravitationslinseeffekten har udviklet sig til at være et vigtigt redskab i astrofysikernes værktøjskasse,« fortæller Phil Marshall fra Stanford University i en pressemeddelelse.

Og Kristian Pedersen, der er lektor ved Dark Cosmology Centre under Københavns Universitet, er helt enig: »Det gode ved denne metode er, at den er meget direkte,« siger han.

»Og det nye er, at man her har fundet et linsesystem, der giver et præcist resultat. Og så finder de en alder for universet, der er konsistent med, hvad vi regnede med i forvejen.«

Lyset tager fire forskellige ruter

Astrofysikerne brugte Hubble-teleskopet til at fange lyset fra en meget fjern, lysstærk galakse, der set fra Jorden ligger bag en anden galakse kaldet B1608+656. Sidstnævnte galakse virker som en linse, der bøjer den bane, som lyset fra den fjernere galakse tager.

Faktisk tager lyset fra den fjerne galakse fire forskellige ruter rundt om B1608+656. Og ved at nærstudere de fire udgaver af lyset fra den fjerne galakse kan astronomerne blandt andet udlede universets alder.

Forskningsresultatet, der beskrives i marts-nummeret af tidsskriftet The Astrophysical Journal, bekræfter også styrken af den mørke energi, der får universet til at udvide sig stadig hurtigere.

Nu har vi præcisionskosmologi

Ifølge Kristian Pedersen er den nye bestemmelse af universets alder et eksempel på, hvor hurtigt udviklingen inden for kosmologi er gået i de seneste år.

»Hvis du havde spurgt mig om universets alder for ti år siden, ville jeg have sagt, at det er et sted mellem 10 og 20 milliarder år gammelt. Men nu kan vi sige, at det er 13,7 milliarder år gammelt,« fortæller han. »Astronomerne kan sige, at vi nu lever i den æra, hvor vi har præcisionskosmologi.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk