Rumrakets landing på pram mislykkedes - men genbrugsraketter er fremtiden
En SpaceX-raket har løftet nye forsyninger op til den internationale rumstation ISS, men heller ikke denne gang lykkedes det at få det største rakettrin til at lande på en pram efter opsendelsen. Genbrug af dele af rumraketterne er ellers vejen til billigere rumfart.

Den flydende landingsplatform 'Just Read the Instructions' fra SpaceX måler cirka 90 x 50 meter. Kraftige motorer sørger for at holde platformen stabilt i vandet, så rakettrinnet bedre kan ramme den. (Foto: SpaceX)

Den flydende landingsplatform 'Just Read the Instructions' fra SpaceX måler cirka 90 x 50 meter. Kraftige motorer sørger for at holde platformen stabilt i vandet, så rakettrinnet bedre kan ramme den. (Foto: SpaceX)

Tirsdag aften kl. 22.10 dansk tid bragede en Falcon 9 rumraket fra SpaceX mod himlen over Cape Canaveral i Florida.

På toppen af raketten sad en rumkapsel fyldt med to ton forsyninger (inklusive en espresso-maskine) og videnskabeligt udstyr til den internationale rumstation ISS.

Affyringen gik glat, og det er sjette gang, at det private firma SpaceX flyver last til ISS på kontrakt med NASA, så det er efterhånden rutine. Til gengæld er det langt fra rutine, at en del af raketten lander igen og kan genbruges ved en senere opsendelse.

Det skete heller ikke denne gang. Det var ellers planen, at hele første rakettrin - den største, nederste del af rumraketten komplet med motorer og brændstoftank - skulle lande blødt på en flydende platform  på havet, og rakettrinnet nåede da også målet.

Desværre kom det lidt skævt ned, så landingen mislykkedes, og rakettrinnet kan ikke genbruges denne gang.

12. januar 2015 skete omtrent det samme, så det kniber altså lidt med at få rakettrinnet til at lande stille og roligt. Men før eller senere vil det lykkes for SpaceX, og det vil være en milepæl i rumfartshistorien.

Dyre raketdele skal bruges igen

Sagen er den, at rumraketter er frygtelig dyre, men i fremtiden kan de blive meget billigere, hvis vigtige dele af raketten kan genbruges.

De to store amerikanske rumfartsfirmaer SpaceX og United Launch Alliance (ULA) har fremskredne planer om at få hele rakettrin eller i det mindste raketmotorer helskindet ned igen, så delene kan bruges til nye opsendelser.

I dag går hele raketten til spilde ved opsendelsen - typisk falder det store første rakettrin i havet, mens andet rakettrin kommer helt ud i rummet og ender som rumskrot eller brænder op i atmosfæren. Men det skal der laves om på.

Video: SpaceX

I første omgang har SpaceX forsøgt sig med et genanvendeligt rakettrin, der er udstyrets med landingsstel, styrefinner, ultrapræcis GPS og et avanceret computersystem, så det selv kan finde tilbage og lande det rigtige sted.

De første landinger skal ske på en flydende platform på havet, hvor der ikke sker så stor skade, hvis landingen ikke går som forventet. På lidt længere sigt skal rakettrinnet flyve hele vejen tilbage til affyringsrampen og lande igen, når lasten er afleveret i rummet.

Amerikanske raketmotorer til amerikanske raketter

ULA har andre planer. Ved et pressemøde mandag fortalte repræsentanter for firmaet om en ny generation af rumraketter, der skal være klar i 2019. Raketterne har fået navnet Vulcan, og de skal afløse de nuværende Atlas- og Delta-raketter.

ULA ejes af Lockheed Martin og Boeing i fællesskab, og firmaet står for 70 procent af opsendelserne fra amerikansk jord.

Vulkan-raketterne skal bruge nyudviklede, amerikanske raketmotorer, så ULA ikke længere skal købe russiske motorer RD-180, som bruges til Atlas 5-raketterne.

Det er et krav fra den amerikanske kongres - den lovgivende forsamling - at de russiske dele udfases, så USA ikke skal være  afhængig af Rusland, når det gælder om at opsende satellitter - ikke mindst for det amerikanske militær.

ULA har bedt firmaet Blue Origin om at udvikle den nye raketmotor, som går under navnet BE-4, og som skal bruge flydende naturgas og flydende ilt som brændstof. Firmaet Aerojet Rocketdyne skal dog stå klar i kulissen med en anden raketmotor, hvis Blue Origin ikke når at blive klar til 2019.

Motorer skal fanges af helikopter

Ideen er så, at raketmotorerne skal koble sig af resten af rumraketten, når de ikke længere skal bruges.

Motorerne skal så falde til jorden på omtrent samme måde, som rumkapsler gør det i dag - først beskyttet af et varmeskjold, der foldes ud ved frakoblingen, og så med faldskærm det sidste stykke.

ULA's Vulcan-raket skal udstyres med en motorblok, der falder af, når første rakettrin har udspillet sin rolle. Så skal motorerne svæve ned og fanges af en helikopter. (Illustration: ULA)

Før motorerne i faldskærmen rammer jordoverfladen, skal de samles op af en helikopter, og så kan de lande ekstra blødt og gøres klar til genbrug i den næste raket.

Motorerne er den dyreste del af raketten, så hvis de kan bruges mange gange, kan der spares en hel del penge.

Råd til flere rummissioner

De firmaer, der fremstiller dele til satellitter og rumsonder, vil nyde godt af de billigere opsendelser, fortæller Carsten Jørgensen. Han er direktør for rumfartsdivisionen i Terma, der er det største rumfartsfirma i Danmark.

»Når opsendelserne bliver billigere, bliver rummissionerne også billigere. Der bliver råd til flere satellitter, som kan udforske rummet eller vores egen planet langt mere gennemgribende, end det er muligt i dag.«

I dag udgør omkostningerne til opsendelsen en meget stor del af de samlede udgifter, der er forbundet med en rummission. Med lavpris-opsendelser kan vi få flere missioner for de samme penge, siger Carsten Jørgensen og fortsætter:

»Desuden kan der komme økonomi i store konstellationer af satellitter. Et godt eksempel er OneWeb, hvor mange hundrede små satellitter skal sendes i kredsløb for at give alle adgang til internettet. Der er to-tre lignende projekter undervejs, og de kan først blive en forretning, når opsendelserne er blevet billigere.«

Europæisk raket bliver billigere

I Europa er der ikke de store planer om genanvendelse af raketter, her er der mere fokus på at fremstille rumraketterne billigere.

Den europæiske rumfartsorganisation ESA satser på, at Ariane 6, der om fem års tid skal afløse Ariane 5 som Europas store løfteraket, gør opsendelserne en del billigere - omend en affyring stadig vil koste et godt stykke over 500 millioner kroner. Men så er bliver der også plads til flere satellitter pr. opsendelse.

Så er spørgsmålet, om den europæiske raket kan klare sig i den internationale konkurrence mod SpaceX og ULA - det kommer an på, i hvor høj grad det lykkes amerikanerne at genbruge.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker