Mystisk komet uden hale kan være en af Jordens byggesten
Nyopdaget, haleløs komet kan have været med til at danne Jorden og andre planeter i vores solsystem.

Ligesom de fleste kendte kometer kommer den haleløse komet fra Oortskyen, en kold, gigantisk tåge, der omringer vores solsystem som en kæmpestor, tyk sæbeboble. Men kometen viser sig at være lavet af materiale, som kunne stamme fra den indre del af solsystemet. Derfor kan den oprindeligt være kommet fra et område meget tættere på Solen, vurderer forskerne. (Illustration: NASA / JPL-Caltech/ Wikimedia Commons)

Ligesom de fleste kendte kometer kommer den haleløse komet fra Oortskyen, en kold, gigantisk tåge, der omringer vores solsystem som en kæmpestor, tyk sæbeboble. Men kometen viser sig at være lavet af materiale, som kunne stamme fra den indre del af solsystemet. Derfor kan den oprindeligt være kommet fra et område meget tættere på Solen, vurderer forskerne. (Illustration: NASA / JPL-Caltech/ Wikimedia Commons)

 

Et internationalt forskerhold har opdaget en ny slags komet fuld af overraskelser.

For det første har den nærmest ingen hale. Derfor er den også blevet kaldt ‘Manx-objektet’ efter katteracen Manx, der ingen hale har.

Det er første gang, man ser en komet uden hale, men overraskelserne stopper ikke her.

Kometen er nemlig kommet hele vejen fra Oortskyen, der befinder sig i udkanten af vores solsystem, men kometen viser sig at være lavet af materiale, som kunne stamme fra den indre del af solsystemet.

Derfor kan den oprindeligt være kommet fra et område meget tættere på Solen, vurderer forskerne. Så måske kan den endda afsløre spor om Jordens og solsystemets oprindelse.

Opdagelsen er netop beskrevet i tidsskriftet Science Advances.

Kometen C/2014 S3 har en 860-år lang bane om Solen

De fleste kendte kometer kommer fra Oortskyen, en kold, gigantisk tåge, der omringer vores solsystem som en kæmpestor, tyk sæbeboble.

I denne video kan du høre mere om fundet af Manx-kometen (C/2014 S3), og hvad der gør den så special. (Video: Space.com)

Forskerne anslår, at Oortskyen er lavet af billioner af isformationer, som ligger i en afstand, der er 100.000 tusind gange Jordens afstand fra Solen.

Den specielle komet, der udover sit kælenavn bærer navnet C/2014 S3, populært kaldet S3, blev opdaget i 2014 og er siden blevet fulgt af Pan-STARRS-teleskopet i Hawaii.

Den er lidt mere end dobbelt så langt fra Solen, end Jorden er, og dens 860-år lange bane rundt om Solen pegede på, at den kom fra Oortskyen.

S3 har mere til fælles med asteroider end med kometer

Men ulig andre kendte kometer, er S3 nærmest haleløs. I forskerterminologi er den så at sige 100.000 gange ‘mindre aktiv’ end typiske kometer med lignende baner.

Kometer bliver mere aktive, når de nærmer sig Solen, og deres is opvarmes til den gas, der udgør kometens hale. Manglen på aktivitet fra S3 tydede på, at den var fattig på is og rig på støv, hvilket er usædvanligt for kometer fra Oortskyen.

Men opfølgende studier af støv i kometens begrænsede hale afslørede, at S3 havde mere til fælles med de hårde og stenede asteroider fra asteroidebæltet, end den havde med de typiske kometer.

Deres model af den nye komets støv bekræftede, at støvet kom fra kometen selv og ikke fra et stykke sten, som kometen kunne være stødt på.

Den mest sandsynlige bane for kometen C/2014 S3. Ved kometens nuværende kredsløb tager det 860 år for kometen at gennemføre en runde om Solen. (Illustration: ESO/L. Calçada)

»Vi har fundet den første klippeagtige komet,« fortæller Olivier Hainaut, der er medforfatter på studiet og astronom ved European Southern Observatory i Garching i Tyskland, i en pressemeddelelse.

 

Kometen kan afsløre hemmeligheder om Jordens oprindelse

På grund af den, i astronomisk sammenhæng, korte afstand til Solen, har Jorden og resten af det indre solsystem relativt lidt is i forhold til det ydre solsystem.

Den nyligt opdagede komets mangel på is peger på, at selv om den kommer fra Oortskyen i denne omgang, så kan den oprindeligt stamme fra det indre solsystem.

»Det er meget spændende. S3 kunne været blevet sparket ud, mens Jorden blev formet, måske endda i Jordens tidlige dage,« siger Olivier Hainaut til Space.com.

»Det ville betyde, at S3 er en såkaldt ‘planetesimal’ som dem, der formede Jorden, men den er blevet bevaret siden dengang på grund af kulden i det ydre rum.«

Forskerne kender i forvejen til mange asteroider, som på samme måde kan have formet Jorden, men den store forskel er, at de er blevet ‘bagt’ af Solen gennem milliarder af år.

 

Er der mon flere som Manx?

Tidligere forskning har tydet på, at der eksisterer lignende Manx-objekter, som ikke er dannet af klippemateriale, men som blot er døde kometer, der har tabt så meget is, at de heller ikke har en hale.

På grund af den, i astronomisk sammenhæng, korte afstand til Solen, har Jorden og resten af det indre solsystem relativt lidt is i forhold til det ydre solsystem. Den nyligt opdagede komets mangel på is peger på, at den oprindeligt stammer fra det indre solsystem. Dermed kan den måske afsløre spor om Jordens og solsystemets oprindelse. (Foto: Shutterstock)

»De her haleløse iskometer gør det svært at tælle, hvor mange der findes af klippekometerne uden hale. Men vi ved nu, at der ikke eksisterer mange af dem, ellers ville vi allerede kende til dem. Et sted mellem 1 ud af 500 eller 1 ud af 5.000 eller deromkring, men vi ved det endnu ikke helt,« lyder Olivier Hainauts bud til Space.com.

Nylige modeller af solsystemets formation anslår, at interaktioner mellem tyngdekraften fra forskellige planeter kan have sendt stof fra det indre solsystem udad, men hver model forudser forskellige mængder af materiale fra det indre system til det ydre.

En afsløring af, hvor mange kometer, der er dannet af klippe ligesom Manx-objektet, og som findes i Oortskyen, kan måske hjælpe med at indsnævre, hvilken af disse modeller der bedst kan forklare, hvordan solsystemet blev dannet.

Forskernes statistiske analyser viser, at hvis de kan finde 50 kometer, der er dannet af klippe som Manx-objektet, kan de begynde at finde frem til, hvilke af modellerne der er mest sandsynlige.

»Baseret på det antal er vi nu i gang med at spørge om tid hos teleskoperne, så vi kan finde objekterne,« siger Olivier Hainaut til Space.com.

Den videnskabelige artikel er netop udkommet i tidsskriftet Science Advances.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.